Interesserer du dig for middelalderen, formidling og eventplanlægning?
Så er du måske vores kommende praktikant på Blicheregnen.
Vi søger en engageret og initiativrig studerende til et praktikforløb i foråret 2022.
Din primære opgave bliver at deltage i idéudvikling, planlægning, markedsføring og praktisk gennemførelse af Museum Silkeborg Blicheregnens Middelaldermarked, der afholdes i slutningen af maj. Markedet tiltrækker frivillige middelalderentusiaster fra hele landet og fandt sidst sted i 2019.
Udover planlægningen af markedet er du med til at skabe en mindre særudstilling i museets hyggelige kaffestue, og at du indgår i det daglige arbejde på museet, herunder formidling i forbindelse med f.eks. rundvisninger og skoleforløb.
Museum Silkeborg Blicheregnen er et mindre museum, hvor du vil få indblik i det meste af museets arbejde og få lov at tage meget ansvar.
Vi forestiller os, at du kommer fra et relevant humanistisk fag. Du behøver ikke at kende til middelalderhistorie, men du skal have lyst til at sætte dig ind i det.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 30-37 timer pr. uge i forårssemestret (1. feb-30.juni). Arbejdstiden er primært i hverdagene, men der må også påregnes aften- og weekendtimer i forbindelse med afvikling af arrangementer.
Praktikken er ulønnet.
Museum Silkeborg Blicheregnen ligger i Thorning ved Kjellerup. Offentlig transport er muligt, men ikke nemt.
Send ansøgning hurtigst muligt til museumsinspektør og afdelingsleder
Marianne Gjørtz Hougaard på mgh@museumsilkeborg.dk.
For yderligere information om museet se https://www.museumsilkeborg.dk/forside-blicheregnen eller kontakt Marianne på 61 36 16 52 eller mgh@museumsilkeborg.dk.
Se pdf.
Følg os her: