Silkeborg Langsø gravningen
En ekstremt spændende stenalderboplads med et stort flintmateriale.
Diverse
En flintsmed har ryddet op
fre, 30 Sep 2011
Af Maria Fuglsang Thiemke
I forbindelse med udgravningen ved Silkeborg Langsø har vi udgravet en grube – en nedgravning, der i oldtiden er blevet fyldt op med f.eks. affald - der viste sig rumme et par overraskelser. I fladen gjorde gruben intet væsen af sig selv. Den blev i første omgang registreret som en mindre grube uden fund. Under udgravningen fandt vi ud af, at gruben var delvist dækket af et lag flyvesand – et lag af sand, der er flyttet med vinden og har aflejret sig i dette område – samt at gruben viste sig at være væsentligt større end først registreret. Dette var dog ikke den største overraskelse ved gruben. Oftest når vi graver en grube på lokaliteten indeholder den lidt flintaffald, evt. lidt redskaber af flint eller nogle lerkarsskår. Denne grube viste sig dog at gemme på lidt mere end ”det sædvanlige”.
En skraber fra gruben
I gruben fandt vi 84 mere eller mindre hele skrabere – et redskab, der har været anvendt til at skrabe dyreskind samt til bearbejdning af træ og ben. Der ud over fandt vi også 24 tværpile, nakken af en sleben økse samt nakken af enten en økse eller en tapkile i bjergart. Endelig fandt vi flere kilo flintaffald i form af afslag og blokke/knudedele. Ligesom der også blev fundet en del lerkarsskår, som vi ud fra ornamentikken mener, kommer fra mindst tre forskellige lerkar.
På billedet ses fire af de 24 tværpile fundet i gruben."
Ud fra bl.a. fundsammensætningen og måden fundene fordelte sig i gruben, tolker vi fundet, som resultat af, at en flintsmed i bondestenalderen (3.500-3.000 f.Kr.) har ryddet op, der hvor han normalt huggede flint ved at smide affaldet i gruben.
Åben udgravning ved Silkeborg Langsø
ons, 28 Sep 2011
Af Julie Lolk
I lørdags befolkedes vores udgravning af nysgerrige og entusiastiske gæster.
Det dejlige vejr og indslaget i TV2 bidrog formentlig til, at så mange havde begivet sig ud for at se os arkæologer i aktion. Vi vurderede, at der var hen mod to hundrede fremmødte, og vi vil gerne takke hver og én for at bidrage til en dejlig eftermiddag! Vores ”feltstation” rummer blandt andet en lade, der i dagen anledning var omdannet til to udstillingsrum. I det ene stod repræsentanter fra både Naturstyrelsen og Vejdirektoratet klar til at svare på spørgsmål og fortælle med plancher og ord om motorvejs-projektet og naturgenopretningen.
De fineste fund fra udgravningen kom på udstilling i den gamle lade
I det andet rum udstillede arkæologerne nogle af de fineste fund fra udgravningen samt kort, fotos og tegninger. Alt sammen for at formidle den viden, vi har opnået, om stenalderbøndernes aktiviteter ved Silkeborg Langsø. Da flinthuggeren tømte sit affald i et hul, eller da den sultne person gravede sin dampende steg frem af kogegruben, forestillede de sig sikkert ikke, at der 5-6000 år senere ville rettes hundredevis af interesserede øjne mod sporene efter deres aktiviteter!
Økseproduktion og en brandgrav ved Silkeborg Langsø
tor, 15 Sep 2011
Af Kurt Glintborg Overgaard
Brandgrav på Silkeborg Langsø gravningen
Udgravningen er nu nået over halvvejs. Vi har nu forladt stranden og er begyndt på de bagvedliggende arealer. Her er der foreløbig fundet en del gruber med lidt keramik og flintflækker. Noget af keramikken dateres til tragtbægerkulturen og kan være samtidig med det flotte ornamenterede kar vi har fundet (se tidligere blog indlæg). På arealet mod øst er der p. t. åbnet et større felt. Det bliver spændende om vi finder de manglende dele til de formodede huse, vi omtalte i et tidligere indlæg. Den sidste dag på strandbredden sluttede med et godt fund, idet vi i en gammel rodvælter fandt en del afslag (vingede) fra tilhugning af en økse. I samme rodvælter fandt vi også dele af en flintsegl. Sidstnævnte er fra slutperioden af bondestenalderen som vi kalder Senneolitisk tid eller Dolktid (2400 – 1700 f. Kristi fødsel). Som et kuriosum har vi tæt ved strandbredden fundet en brandgrav. Ligbrænding og deraf følgende brandgrave kendes især fra bronze- og jernalderen, men forekommer også sporadisk i Senneolitikum. Fra den senere del af jægerstenalderen findes også brandgrave. Naturvidenskabelige analyser kan forhåbentlig fortælle os hvor gammel graven er, og om der er tale om en mand eller kvinde.
Teske eller Gravemaskine?
ons, 07 Sep 2011
Af Kirsten Nellemann Nielsen
”Er I arkæologer? Så ligger I nok og graver med teske og pensel!” er en ofte hørt replik fra forbipasserende ved arkæologiske udgravninger. En sjælden gang er der behov for at finde en pensel frem, men for det meste foregår en arkæologisk udgravning med en skovl. Derudover kunne vi slet ikke få undersøgelserne i gang, hvis ikke vi havde hjælp fra en gravemaskine. En udgravning begynder typisk ved at gravemaskinen fjerner muldlaget på det areal, der skal undersøges. Når mulden er væk følger arkæologerne gravemaskinens videre afrensning af råjorden. Det er nemlig i råjorden vi kan se de forhistoriske spor, i form af nedgravninger. Det er meget vigtigt at have en kompetent maskinfører, der kan få fladen ren og plan, lige i det niveau, der er optimalt for arkæologerne. Når fladen er afgravet, og alle anlæggene målt ind med GPS, tager vi fat med arkæologens primære graveredskab: en skovl.
Arkæolog Søren T. Christensen graver med arkæologens vigtigste redskab, skovlen
For at undersøge nedgravninger, som typisk er stolpehuller og gruber, graver vi halvdelen af anlægget bort, for at kunne se det i snit. Når der skal graves lidt forsigtigt, eller lige finpudses, bruger vi en graveske. En graveske er det samme som en murske, og er arkæologens mest benyttede ”håndvåben”.
Arkæologistuderende Christian D.-Schou renser et snit af med graveskeen.
En sjælden gang finder vi noget, der kræver ekstra omhyggelighed, og så finder vi penselen frem, som det f.eks. skete her ved Silkeborg Langsø, da vi fandt fint dekoreret keramik fra den tidlige bondestenalder. (ca. 3500 f.kr.)
ca. 5500 år gammelt keramik, renset frem til foto med pensel.
Forøvrigt: Teskeer er ikke gode graveredskaber, de finder kun berretigelse når der skal graves jord ud af øjenhuler på skeletter.
Flintens mangfoldighed på stranden ved Silkeborg Langsø
fre, 26 Aug 2011
Af Kaj F. Rasmussen
En af de mest udbredte fundtyper på udgravningen ved søen, er flinten. Grunden er at flint er et godt og tilgængeligt materiale at fremstille redskaber med helt fra jægerstenalderen, hvor vi har de tidligste aktivitetsspor på gravningen, og frem til den seneste dokumenterede bebyggelse i den mellemste bondestenalder. Nu er det ikke sådan at man udelukkende har anvendt flint til redskaber. Tak, knogle og træ er andre vigtige materialer, som dog på grund af den sandede jord her ude, ikke er bevarede over de mange tusinde år. Faktisk anvendes flint helt op til bronzealderen omkring 1700 f. Kr. Derefter går man gradvist over til at bruge metaller til redskaber med skærende ægge, som er så nødvendige i hverdagen. Flinten fortsætter dog med at blive brugt, helt op i historisk tid i nicheprodukter, såsom bøsseflint til forladergeværer.
Nu er der tale om en ret lang periode vi mener at kunne se i fundmaterialet her ude ved Langsøen, hvor der i hvert fald er aktiviteter i løbet af 3000 år, uden at det dog kan siges at være kontinuert. I den periode sker der naturligvis mange ændringer med flintmaterialets former, som dels skyldes mode, men primært er skiftet fra en jagtbaseret til en landbrugsbaseret kultur en vigtig faktor i ændringen. Ovenstående foto viser hvor stor variationen i størrelse, forarbejdning og størrelse der er i flintinventaret. Til højre en Sleben flintøkse fra bondestenalderen (x5077), hvor det var vigtigt at kunne rydde nye markarealer for skov. Desuden en typisk flække fra tiden (x5188), som typisk kunne finde anvendelse i høsten, som segl. Venstre for den "store" flække ses mindre lancetflækker (x5000 og x5019), som kan stamme fra den tidlige, og den sene stenalder. Helt til venstre en såkaldt mikrolit, som er en af de mindste flækketyper, som kendes fra jægerstenalderen, og har fundet anvendelse som del af det vigtige jagtredskab, pilen. Ved siden af denne småafslag, som sandsynligvis stammer fra tilpasning af flintafslag. x5006 er et stykke hvidbrændt flint, som vi typisk finder i ildsteder, eller i nærheden af dem. Flinten krakelerer herved og mister alt det bundne vand. Går det for hurtigt sprænges flinten i småstykker, men i et bål kan flinten ind imellem klare brændingen i så store stykker som det ses her.
Ornamenteret keramik fra tidlig bondestenalder og en mulig hustomt fra bronzealderen
tir, 23 Aug 2011 11:15:56
af Kurt Glintborg Overgaard
Udgravningen går nu ind i sin 4. uge og indtil nu har fundene ikke skuffet. Vi har fundet, hvad vi forventede og lidt til. Især er det glædeligt, at vi sidste uge fandt affaldsgruber fra en tidlig del af bondestenalderen. I en af gruberne var bl.a. det meste af et øskenkar udsmykket i den såkaldte Volling stil. Ellers har vi den sidste uge koncentreret os om pladsen fra jægerstenalderen/tidlig bondestenalder, hvor den ene halvdel af udgravningsholdet har gravet på selve bopladsen, mens den anden er koncentreret om arealerne bag bopladsen. På sidstnævnte har vi fundet koncentrationer af mindre gruber, der dels ligger ned mod den gamle søbred og dels på det højtliggende terræn bag stenalderbopladsen ved søbredden. Ved gruberne på de højtliggende arealer har vi muligvis resterne af et treskibet hus. Udgravningerne i denne uge vil afsløre om det er tilfældet. I denne uge fik vi to ”nye” medlemmer på udgravningsholdet. Det drejer sig om museumsassistent og erfaren udgraver, Mette Bundgård der ved siden af sine øvrige forpligtigelser på museet, vil grave sammen med os. Den anden er den effektive arkæolog Karen Rysgaard. Karen skal sammen med Kaj F. Rasmussen desuden tage sig af de løbende sager der kræver en prøvegravning.
Et større stykke af de smukt ornamenterede lerkar
På stranden i stenalderen ved motorvejen
tor, 18 Aug 2011 12:53:47
af Peter Bye Jensen
Man har i de forrige indlæg kunnet læse, at Silkeborg Museum er gået i gang med udgravningen af en større stenalderlokalitet i forbindelse med motorvejsbyggeriet ved Silkeborg Langsø. Vi er nu nået så langt, at der umiddelbart begynder at tegne sig et billede af en kontinuerlig bebyggelse i undersøgelsesområdet. Fra jægerstenalderen er der en masse flintafslag fra tilvirkning af oldsager. Flinten ligger spredt omkring to ildsteder. Videre udgravning vil forhåbentlig afsløre, om også sidstnævnte kan dateres til jægerstenalderen. Fra bondestenalderen er der indtil nu spor af to bopladser. Udgravningen tæt ved Silkeborg Langsø afdækker i øjeblikket søbredden af en af stenalderens strande. Der er en vis sammenhæng mellem den kommende motorvej og stenalderlokaliteten, nemlig den, at Gudenåen har fungeret som en slags motorvej i stenalderen. Man har på åen transporteret handelsvarer, mennesker og ideer frem og tilbage mellem det midtjyske og Kattegat.
Museumsformidler Mette Bundgaard viser her et stykke af et fint kar frem.
Foreløbigt er der spor af et hus, som ligger ned til langsøens udmunding. Et sted hvor man kan forestille sig, at der har boet en familie omkring 3500 f.Kr. På dette tidspunkt i oldtiden er det en ganske ny ting at bo på det samme sted i længere perioder. Dvs. at man i jægerstenalderen, tiden før 4000 f.Kr., levede et nomadisk liv hvor man flyttede rundt fra sæson til sæson. Livet i bondestenalderen skal nok opfattes som en gradvis overgang til at have et fastere tilhørsforhold til et område, hvor man dyrkede sine marker og opdrættede sit kvæg. Vi har været så heldige, at stenalderfolket også har efterladt noget af deres husgeråd i form af lerkarskår, som vi datere en af bopladserne med. På stranden i stenalderen, eller søbredden, lå altså et hus hvis beboere havde let adgang til stenalderens motorvej, Gudenåen. Og i de følgende uger vil vi fortælle mere om resultaterne af vores søgen efter de spor, de har efterladt os.
Usynlig stenalder ved Silkeborg Langsø
tir, 09 Aug 2011 11:41:22
af Kurt Glintborg Overgaard
Udgravningsholdet består for tiden af arkæologerne Kaj F. Rasmussen vores IT specialist fra Århus, Peter Bye-Jensen også fra Århus der er vores flintekspert, Kirsten Nellemann Nielsen, Århus, der er middelalderarkæolog, men en erfaren udgraver af bondestenalderens bopladser, Julie Lolk, Ormslev, der er vores illustrator og Kurt Glintborg Overgaard, Højslev K., der er udgravningsleder.
Udgravningsholdet består p.t. af, fra venstre Kaj Fredsgaard Rasmussen, Peter Bye-Jensen, Kirsten Nellemann Nielsen, Julie Lolk og Kurt Glintborg Overgaard.
Det er nu en uge siden vi begyndte udgravningen, og resultaterne har indtil videre været gode. Vi har allerede fundet en del stolpehuller og gruber. Især to koncentrationer af stolpehuller ser lovende ud. Mon ikke vi her finder en hustomt eller to? Da vi gravede teglovnen fra 1800 tallet på den modsatte side af søen, var sporene efter bygningen tydelige. Modsat forholder det sig med spor efter huse o. a. fra stenalderen. Tit ses f. eks. stolpehullerne kun som en svag, mørk farvning af undergrundssandet. Når stolpehullet er blevet snittet, ses det ofte, at stolpehullet er betydeligt større end det så ud i fladen. Samme forhold gør sig gældende ved affaldsgruberne. Bedst som man tror gruben er tømt og man nu graver i undergrunden kan der komme fund. Kirsten prøvede det i mandags, da hun snittede en affaldsgrube. I hvad der lignede rent undergrundssand dukkede pludseligt en 9 cm lang, smal flække op. Flækken, der er intakt hører muligvis til bebyggelsen fra jægerstenalderen.
Stenalder ved Silkeborg Langsø. Slut på første uge.
fre, 05 Aug 2011 09:21:57
Af Kaj F. Rasmussen
Efter den første korte uge, som startede i tirsdags, har museets arkæologer fået fat i en smule af bebyggelsen på den neolitiske del af gravningen, omkring den høje sandbakke som ringvejen i dag skærer igennem.
Ovenstående kort har et luftfoto fra 1954 som baggrund.
Det er et tidspunkt hvor ringvejen endnu ikke er bygget, men til gengæld er skoven allerede vokset godt op på dette tidpunkt. Når vi graver imellem den kommende motorvej og den eksisterende ringvej, skyldes det at der foretages meget jordarbejde med store maskiner ved moderne vejbyggeri, og dertil skal der bruges store arealer udenom. Arealerne imellem de to veje er således truede, på trods af at der i princippet ikke skal bygges vej her. Når vi er på stedet lige nu, skyldes det at vejdirektoratet snart sætter gang i brobyggeriet, hvor der kommer en ny flot bro parallelt med den eksisterende ringvejsbro, som bevares.
Peter og Kirsten fjerner her overjorden, som på dette sted er forstyrret af pløjning. Herved dukker alle nedgravninger der går ned i råjorden op som mørkere pletter, der ridses op som det ses foran maskinen.
Sporene vi ser på bakketoppen bærer præg af at have været skjult under overfladen i over 4000 år. Anlægssporene kræver derfor et trænet øje at lokalisere og tolke korrekt. Når vi er sikre på at mange af de iagttagne spor rent faktisk ikke bare er naturlige, skyldes det at enkelte indeholder trækul og brændte sten, såkaldte kogestensgruber, og er af en form og størrelse, som vi kender bredt fra forhistorien, og fordi vi har flintmateriale fra hele arealet.
Toskibede huse er typiske i bondestenalderen, men findes også et stykke ind i bronzealderen. Øverst en fladeplan, og nederst et snit gennem huset på den smalle led."
Kogestensgrubernes lokale form kender vi specielt fra den mellemste stenalder, hvor også stenøksen, som dukkede op på overfladen under forundersøgelserne, er dateret til. Vi er derfor stadig tilbageholdende med at udpege husstrukturer, selvom vi har flere kandidater. I kogestensgruberne har man varmet sten, som kunne bruges til at stege kød, koge vand og lignende. Det er derfor ofte en god indikator for at husene er i nærheden. Stenene lider lidt under gentagne opvarmninger og nedkølinger, og de går derfor gradvist i stykker. Det er normalt disse afsprængte stumper, og smuldrene sten vi ser under udgravningen, blandet sammen med aske og kul fra opvarmningsbålet, som af praktiske årsager er placeret i en nedgravning. Husene fra tiden er såkaldte toskibede huse, hvor en central række store stolper går helt til tagrygningen, og bærer denne direkte. Det giver et bygning med aflange rum på to sider af en central stolperække. Den aktuelle udgravnings huse, som vi endnu er noget usikre på, er for det meste så nedslidte af vægstolperne mangler, således at vi har flere der blot består af fire stolper på række. Næste uge tager vi hul på et af kulturlagene, hvor flintmaterialet kan være bevaret præcist hvor det er faldet for over 4000 år siden, og det skal nok blive spændende!
Stenalder ved Silkeborg Langsø. Udgravningerne påbegyndt.
tir, 02 Aug 2011 13:20:27
Arkæologerne er nu gået i gang med at tage jord af ude syd for østenden af Silkeborg Langsø, der hvor ringvejen krydser gudenåen.
I første omgang starter vi med reduceret bemanding, da ikke alle kollegerne er tilbage fra sommerferie endnu, men planen er at nå op omkring 6-8 arkæologer, så projektet kan klares på de berammede to måneder.Som tidligere omtalt, finder vi på stedet rester af to perioders bebyggelse.Disse er dels i øst en boplads fra den såkaldte enkeltgravstid (2800-2200 f. Kr), som vi formoder stammer fra den tidligste fase, kaldet bundgravstid. Det er denne lokalitet vi lægger ud med at undersøge. Lidt imod vest, med et delvist overlap til bondestenalderens bebyggelse, har vi lokaliseret en plads som efter alt at dømme stammer fra maglemosekulturen (9000-6400 f. Kr).Udgravningen op ad ringvejen, set imod nord.
Gravesituation lige op ad ringvejen ved Resenbrokrydset.
De næste par måneder byder derfor på meget spændende arkæologi, især fordi stedet tidligere er registreret af Therkel Mathiasen, som her mente at sidde inde med en boplads tilhørende den specielle "gudenåkultur", som dog sidenhen har vist sig at bestå af flere sammenblandede perioder.
Stenalder ved Silkeborg Langsø
fre, 01 Jul 2011
Af Kirsten Nellemann Nielsen
Kværnsten, en såkaldt ligger, fra gravningen.
Silkeborg Kulturhistoriske Museum udfører i juni måned forundersøgelser på begge sider af søen. På sydsiden af søen er der i begyndelsen af det 19. århundrede fundet en stenalderboplads. Derfor afsøger vi terrænet ved at gå over arealet for af finde flinteredskaber m.v. Dernæst laver vi 2 m brede render med gravemaskine. Herved håber vi at finde stolpehuller, affaldsgruber o.l. fra stenalderen. Også i andre perioder af oldtiden kan man have bosat sig her, da stedet er velegnet til bebyggelse med den veldrænede, sandede bakke og ferskvand og fisk nede i søen. Allerede første dag er der fundet en del affald fra tilvirkning af flinteredskaber b. la. afslag, dele af flækker og flintblokke. Indtil videre er det eneste redskab vi har fundet en sleben flinteøkse. Vi kan se, at den stammer fra Enkeltgravskulturen (2800 – 2400 før Kristi fødsel). Blandt flinteaffaldet er der også enkelte af de såkaldte mikro flækker, der blev omdannet til små pilespidser, som man brugte i den del af jægerstenalderen vi kalder Maglemosekulturen (9000 – 6400 før Kristi fødsel).
Følg os her: