Romertid på Sortenborgvej
Stedet gav os fine romertidsgårde, og spor efter tidligere perioders jernindvinding.
Mogens Skaaning Høeghsberg og Kaj F. Rasmussen
Tolkning af en lokalitet
tor, 16 Dec 2010
Af Kaj F. Rasmussen
Med eksempel i lokaliteten Nørreskov II (på museet registreret som SIM12/2010) ved Sortenborgvej, kan man i denne animation se fremgangen fra den utolkede plan med samtlige iagttagelser, og frem til tolkningen i strukturer.
Strukturer er det vi kalder huse, hegn, staklader og gårde, som består af en systematiseret samling af nedgravninger i undergrunden. Allerede på udgangsplanen er det tydeligt at der er strukturer på Nørreskov II, som desuden hænger sammen med en ældre udgravning lige ved siden af (Nørreskov I, eller SIM17/2008) Først kombinationen af rigtig mange timers arbejde på kontoret, sammen med de i felt foretagne iagttagelser, resulterer i at vi kan opløse sagen i dens delelementer, og eliminere de irrelevante nedgravninger. Nu er denne sag faktisk relativt simpel, men der er alligevel ret mange spørgsmål der har skullet afklares før planerne har nået det nuværende stade. Faseplanen tager i øvrigt ikke hensyn til kronologien mellem de enkelte gårde, ligesom gårdnummereringen heller ikke svarer til den faktiske rækkefølge. De fleste af gårdene er måske slet ikke samtidige, selv om bygninger og placeringen indenfor hegn antyder at der er tale om en del overlap tidsmæssigt. Kronologien (dvs. rækkefølgen) mellem gårdene har ikke kunnet aklares i denne sag, fordi der ikke er registreret kontakter mellem de enkelte gårdsanlæg, kun mellem stolper i de separate gårde selv, hvor byggeintensiteten er ret høj inden for gårdens hegn. Sagen er nu ganske nær ved afslutningen, og jeg går derfor i gang med at skrive rapporten, så vi kan bevare informationerne for eftertiden.
Undersøgelserne ved Sortenborgvej afsluttet
man, 08 Mar 2010
Af Mogens Skaaning Høeghsberg
I torsdags færdiggjorde vi undersøgelserne ved Sortenborgvej, og nu forestår bearbejdningen af udgravningsresultaterne. Det var felt 3, der blev afsluttet i sidste uge, og det var det største af de tre udgravningsfelter ved udgravningen. Som vi tidligere har skrevet om her på bloggen, indeholdt feltet udstrakte bebyggelsesspor, der hovedsageligt stammede fra romersk jernalder (perioden ca. år 0-375 e.Kr.), men dog med detaljer, der antyder at nogle af anlæggene skal dateres til tidligt i den efterfølgende periode af jernalderen, kaldet germansk jernalder (ca. 375-800 e.Kr.).
Sneen slører vejen tilbage til vores skurvogne og biler.
Foruden det gårdsanlæg, der blev påvist i felt 2, påvistes i felt 3 bygninger og hegn fra yderligere to gårdsanlæg: Ca. 10 større bygninger (boliger og økonomibygninger) og otte mindre (økonomibygninger) tillige med spor efter bygninger, der blev delvist afdækket ved udgravningen i 2009. Felt 3 lå nemlig i umiddelbar tilknytning til et område, der blev undersøgt i sommeren 2009, og hvor der hovedsageligt fandtes bebyggelsesspor fra førromersk jernalder (perioden ca. 500 f.Kr. til år 0). Dele af de bebyggelsesrester, der fandtes i den vestlige del af felt 3 kunne derfor knyttes direkte til anlæg – huse og hegn – der blev fundet ved udgravningen i 2009, og stammer derfor formentlig fra en tidligere del af jernalderen end hovedparten af de øvrige anlæg, der blev fundet i felt 3.
Anlægssporene i felt 3 synes at tilhøre to separate gårdsanlæg, hvoraf det nordlige fremtræder med én meget velbevaret bygning og dele af det omgivende hegn, mens det sydlige gårdanlæg fremtræder med én velbevaret bygning, yderligere tre bygninger, der delvist overlejrer hinanden samt et ganske velbevaret hegn, hvis nord- og sydforløb dog ikke blev påvist med sikkerhed. Det er disse gårde, vi tidligere har skrevet om her på bloggen. Sammen med resultaterne af udgravningen i 2009, tegner resultaterne af årets udgravning et ret godt billede af en bebyggelse, der tidsmæssigt har strakt sig fra førromersk jernalder, gennem romersk jernalder og til og med tidlig germansk jernalder. I alt lader undersøgelserne til at have afdækket fem gårdsenheder, hvis indbyrdes datering dog ikke er fuldt afklaret. At de spænder over perioden førromersk jernalder til tidlig germansk jernalder synes dog sikkert, men en nærmere datering af gårdene afventer yderligere bearbejdning, bl.a. af de mange fund af keramikskår fra affaldsgruber og stolpehuller.
Endnu en jernaldergård ved Sortenborgvej
fre, 26 Feb 2010
Af Kaj F. Rasmussen
To jernaldergårde som viser at gårdene har ligget så fast, at de har skullet genopføres på det sted den gamle gård stod.
Den tidligere beskrevne gård har nu fået fint selskab af et velbevaret jernalderhus med væggrøfter, som dukkede op i løbet af denne uges kampagne (22.-25. / 2. 2010). På trods af kulden kan udgravningen således stadig levere gode resultater. Huset hører efter al sandsynlighed hjemme i ældre germansk jernalder, da det har dimensioner og konstruktion tilfælles med samtidige gårde i tiden. Det er genopbygget en enkelt gang ret præcist oven i første fase (Grøn signatur er ældst, og rød yngst). Huset hører sandsynligvis sammen med det gult markerede hegn, hvoraf vi endnu ikke har fundet østafgrænsningen, men den kan nå at komme. Hegnet har i syd spor efter et såkaldt sadeltag, hvis vore iagttagelser holder.
Sadeltagene er beregnede til opbevaring af afgrøder og har sandsynligvis også været anvendt som opmagasineringspladser for landbrugsredskaber og eventuelt midlertidig opstalding af dyr. Funktionen svarer således til vore dages lader. Netop sadeltag bliver ret almindelige i germansk jernalder, hvilket antyder dateringen for gården. Husene her kunne sandsynliggøre at nogle af vores dateringer for den sydlige gård skal revideres, da denne har en del konstruktionsmæssige træk som svarer til det netop afdækkede hus, og at vi måske befinder os i ældre germansk jernalder for en eller flere af gårdsanlæggene derude. Vi tager et sidste tilløb med undersøgelse af resten af lokaliteten i næste uge, og håber derved at blive klogere på afgrænsninger i landskabet, samt for dateringerne. Herefter går vi over til at gennemse det indsamlede fundmateriale inde på museet, så vi kan blive mere sikre på kronologien der ude.
Flot gårdsanlæg fra romersk jernalder
lør, 20 Feb 2010
Af Mogens Skaaning Høeghsberg
Fredag den 12. februar gik vi i gang med at åbne det store felt 3 i udgravningskampagnen på Sortenborgvej. Her vidste vi i forvejen, at der ville komme bosættelsesspor fra jernalderen, for ikke alene var grøfterne i prøvegravningen tæt besat med stolpehuller og andre anlæg; udgravningsfeltet ligger også direkte op ad et område, museet udgravede sidste sommer, og som rummede bebyggelse fra førromersk jernalder. I sommer kunne det konstateres, at bebyggelsen strakte sig længere mod øst, ind på et område, der på daværende tidspunkt ikke kunne undersøges. Det er netop her, vi nu er gået i jorden.
Hjørnet i et hegnsforløb langs udkanten af en af gårdene.
Vi er da heller ikke blevet skuffede, for der dukker masser af spændende strukturer op fra jernalderen. Der er både anlæg, der at dømme ud fra den keramik, vi finder, må være samtidige med den førromerske boplads, der blev udgravet sidste sommer, og yngre anlæg fra den efterfølgende periode i jernalderen, romersk jernalder. I takt med at mere og mere af felt 3 blev fritlagt i løbet af ugen, har vi kunnet observere et flot og velbevaret gårdsanlæg fra romersk jernalder (perioden fra ca. år 0 til ca. 375). Indtil videre har vi mod vest, nord og øst kunnet påvise det hegn, der har omkranset gården, og vi formoder, at hegnets sydlige afgrænsning følger sydvæggen af ét af de beboelseshuse, der blev undersøgt i felt 2, længere mod syd (markeret med A på planen).
Plan over romertidsgården. Bemærk at planen er "renset" for alle andre anlæg end de, der omtales i teksten.
På gårdspladsen er der indtil videre fundet fire større bygninger samt seks mindre. Koncentrationen af bygninger ligger i det sydøstlige hjørne af felt 3, hvilket har været omtrent midt på gårdspladsen. Her har tre bygninger afløst hinanden (markeret med B på planen). Den fjerde større bygning (markeret med C på planen) ligger i gårdspladsens nordvesthjørne på en sådan måde, at bygningens vestvæg her udgør hegnet. Fra bygningens sydvesthjørne kan hegnsforløbet følges ca. 7 meter længere mod syd i form af en smal grøft. Medens det nordligste hus i felt 2 (A) utvivlsomt har været en bolig med stald i østdelen, har de øvrige bygninger, vi har kunnet påvise på gårdspladsen, formentlig været forskellige økonomibygninger, knyttet til gårdens drift. Ikke alle de mindre bygninger ligger dog på en måde, så vi kan være sikre på, at de er samtidige med gården.
Hegnet omkring gården udviser i øvrigt fine detaljer: I det østlige hegnsforløb står hegnet med to rækker stolpehuller, og hvor den indre (vestlige) af rækkerne stopper i den nordlige ende, synes der at være en rektangulær konstruktion (markeret med D på planen). Vi tror, at der måske er tale om en samlefold, hvor man kunne genne dyrene ind i, og at den dobbelte stolperække i det østlige hegn repræsenterer en fægyde. Vi har endnu ikke fundet indgangen i hegnet; den skjuler sig måske længere mod syd mellem felt 3 og felt 2, og den kan derfor være forstyrret af den grusvej der løber igennem gårdspladsen på dette sted, men det finder vi sandsynligvis ud af når vi får kigget under det stykke jord også.
Slutteligt skal nævnes et interessant anlæg, der blev fundet umiddelbart nord for romertidsgårdens nordvesthjørne: To gruber, bl.a. med store mængder brændt ler, der lader til på et tidspunkt at være blevet overdækket (markeret med E på planen). I alle tilfælde kunne omkring gruberne påvises en smal væggrøft. Præcis hvad gruberne har været anvendt til, ved vi ikke. Der er taget jordprøver fra dem, og måske vil de kunne være med til at afsløre funktionen. Under alle omstændigheder kunne det ses, da den ene af gruberne blev snittet, at den var i anvendelse i en længere periode med indtil flere tømninger og deponering af nyt materiale.
Sammen med det faktum, at gruberne på et tidspunkt er blevet lagt under tag antyder det, at der er tale om et arbejdssted af en art. Af placeringen, lige nord for romertidsgårdens nordvesthjørne, kan vi se, at gruberne næppe tilhører gården. Denne konklusion er baseret på tilstedeværelsen af brændt ler i gruben, som fortæller, at her har været anvendt åben ild. Sådanne aktiviteter er en rigtig dårlig idé at placere så tæt op ad gårdens træhegn. Formentlig tilhører anlægget derfor den førromerske bebyggelse lidt mod nordøst, eller kan hænge sammen med senere tiders aktiviteter. Undersøgelserne af felt 3 fortsætter i den kommende uge, hvor vi håber, vejret bliver bedre – også selv om meteorologerne lover mere sne.
Sene romertidshuse på Sortenborgvej
man, 15 Feb 2010
Af Kaj F. Rasmussen
De første ret fine huse fra lokaliteten er dukket op i løbet af den seneste uge (uge 6).
Husene er at finde mod syd i undersøgelsesområdet, hvor vi kun regnede med at finde jernudvindingsgruber. Situationen ser således meget lovende ud for de næste felter, som ligger nær op ad dette her.
Der er tale om to beboelseshuse, som ud fra hustyperne nok skal dateres til den sene romerske jernalder. Dette underbygges af små fragmenter af lerkar, med såkaldt kanellering (en udsmykning med brede flade fingerspids brede furer nær ved lodret på lerkarret) på den ellers fint glittede yderside. Ud over beboelseshusene er der fremkommet en enkelt staldbygning (grøn markering), som delvist er overlejret af det sydligste hus (markeret rødt på illustrationen). Iagttagelser hvor stolper i de to sydligste huse skærer hinanden, har afsløret at det korte hus rent faktisk er det ældste, selvom den forkullede stolpehulsfyld, som findes i hele den sydlige tagbærende stolperække, oprindeligt lod os formode at denne bygning var opført oven på brandtomten efter det lange "røde" hus. Fra husene indsamler vi nu jordprøver til senere findatering med kulstof 14 metoden. Disse kan desuden belyse hvilke korntyper der har indgået i landbruget på stedet her. Det forudsætter dog at vi er så heldige at der har været en korntørringsgrube i nærheden, eller at et hus er nedbrændt med et intakt kornlager. I denne (uge 7) går vi mod nord med udgravningen, hvor vi netop har fået fat på den næste klynge huse på bakketoppen, og vi arbejder derfor med at afgrænse dette og placere det tidsmæssigt.
Udgravning på Sortenborgvej påbegyndt
søn, 07 Feb 2010
af Mogens Skaaning Høeghsberg
Mandag den 1. februar begyndte arkæologer fra Silkeborg Museum at undersøge ét ud af tre udgravningsfelter ved Sortenborgvej nord for Silkeborg. Udgravningerne kommer som følge af forundersøgelser, museet foretog i sommeren og efteråret 2009, og som pegede på aktivitet fra jernalderen – herunder et bopladsområde, et område med mulig jernproduktion og et område med materialetagnings- og affaldsgruber.
Afrydning af en stor grube.
I mandags påbegyndtes undersøgelserne af området med gruber, der lader til at have været udnyttet ganske intenst i sen førromersk jernalder – tiden op til ca. år 0. Som det også blev antydet af forundersøgelsen er der ikke konstateret en direkte tilknyttet bebyggelse til gruberne. Det peger på, at den aktivitet, der har fundet sted her, har været knyttet til den samtidige boplads, museet undersøgte hovedparten af sidste sommer nogle få hundrede meter mod sydvest. Resten af denne bebyggelse bliver i øvrigt udgravet i de kommende uger. I ét af de større grubekomplekser blev der fundet slagger, der antyder, at stedet måske har været brugt i forbindelse med jernudvinding, og en lille kvadratisk bygning, der blev fundet midt i udgravningsfeltet, tolkes forsigtigt som en mulig smede- eller jernforarbejdningshytte.
Plan over udgravningsfeltet per 4. februar 2010. Med grønt er markeret stolpehullerne i en lille kvadratisk bygning, der forsigtigt tolkes som en mulig smedehytte.
Det danske vintervejr har været en udfordring, og snestormen tirsdag den 2. betød en midlertidig nedlukning af udgravningen, der dog blev genoptaget uden problemer i torsdags. Den dyne af sne, der har dækket området siden december, betyder, at frosten ”kun” når ned i ca. 15-20 centimeters dybde. Dermed kan afrømningen af muld ske relativt uproblematisk og også uden at beskadige de forhistoriske anlæg, der er nedgravet i råjorden. Til gengæld må arkæologerne arbejde hurtigt for at få undersøgt og registreret de afdækkede anlæg, inden dagen er omme, da de ellers fryser natten over.
Arkæologerne arbejder ihærdigt med at blive færdige, inden snevejret bliver slemt.
Følg os her: