Vi er online!
Blicher NU er online både på hjemmesiden og på facebook. Gå på opdagelse på sitet og få inspiration til en tur på museet.
Blicher NU har et helt centralt element nemlig St. St. Blicher: Blichers alsidighed som forfatter, landøkonom og præst; hans rolle som oplysningsmand lokalt og nationalt – en rolle han delte med og videreførte efter sin far, Niels Blicher. Anskuer man Blicher ud fra disse vinkler er det oplagt at arbejde med hans litterære produktion i faget dansk på gymnasierne, men lige så relevant at inddrage ham i historiefaget, hvilket er en naturlig del af projektet. Projektets primære målgruppe er jer i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, som skal beskæftige sig med kanonforfatteren St. St. Blicher.
Vi sigter på at åbne Blicher, hans tekster, hans tid og hans livsvilkår for unge mennesker af i dag. Vi vil vise, at selv om der er mere end hundrede år mellem dem og fortidens penneførere, så har de meget til fælles.
Museet ønsker et kontinuert samarbejde med unge og deres lærere, hvor vi fortsat kan udvikle museets undervisning og faglige arbejde med kanonforfatteren St. St. Blicher. Hjemmesiden vil forandre sig over tid og udvikle sig i forhold til det, der sker på museet og i samarbejde med skoler. Vi søger løbende at komme med nye indgangsvinkler til Blicher, hans samtid og hans forfatterskab.
Følg os her: