35 SIM 127/2014
I sommeren 2014 udgravedes et område ved Sølund, der skulle benyttes til regnvandsbassin. Det viste sig at være en boplads fra jægerstenalderens Maglemosekultur fra omkring 7.000 f. Kr. Stenalderjægerne har flere gange benyttet området i forbindelse med jagt og udbedret deres jagtudstyr. Fund af økser, talrige pilespidser, såkaldte mikrolitter, små flækkeblokke og skrabere af flint viser hvor forskellige redskaber der er blevet udbedret – fra jagt til den efterfølgende bearbejdning af skind. De tre af økserne lå tæt sammen og tolkes som et depot eller en ofring. Trækulspletter, ildpåvirket flint og forkullede hasselnøddeskaller vidner om gentagne ophold ved bålsteder.
Følg os her: