51 SIM 50/2010
Udgravningen syd for Linå fandt sted i løbet af sommeren 2012. Der var bebyggelsesspor fra bronzealder til jernalder med i alt seksten huse, adskillige hegn, to brønde og mange ”jordovne”, såkaldte kogegruber. Et hus skilte sig markant ud fra de øvrige i kraft af sin imponerende længde. Det var oprindeligt 65 m langt og var det hidtil længste bevarede hus i Danmark med mere end 400 kvadratmeter under tag. Huset var brændt. Forkullede kerner og ukrudtsfrø daterede huset til omkring år 600 og viste at jernalderbonden havde beboelse i øst, foretog rensning af korn og kerner midt i huset og havde dyr på stald i vest. I en større naturlig sænkning var der rester af to brønde. Brøndhullet var forstærket med tilspidsede træplanker, hvoraf mindst et var genanvendt bygningstømmer. Envidere fandtes en finflint økse i en nedgravning.
Følg os her: