52 SIM 3/2013
Overvågning af jordarbejde i forbindelse med nedgravning af elkabel mellem Hårup og Mollerup foregik i forsommeren 2013. I det fire meter brede kabeltracé syd for Linå var der spor efter en bosættelse fra jernalderen med dele af tolv huse, en staklade, flere hegn og en jernudvindingsovn. Hele bakkedraget syd for Linå var sandsynligvis beboet i jernalderen (se 50 og 51). Fra stenalderen var der et enkelt hus med forsænket gulvlag med flint og på marken herved blev der fundet forarbejdet til en fladehugget pilespids fra samme tid. Ved husene var flere ”jordovne”, såkaldte kogegruber. En Kogegrube er en trækulsfyldt nedgravning med ildpåvirkede sten, hvor man i fortiden har tilberedt mad.
Følg os her: