Nyheder fra arkæologien
Store dimensioner
Artiklen beskriver fundet af et meget langt hus ved Linå, ned imod Askhøjvej.
Karen Rysgaard
På den netop afsluttede udgravning af godt 1 ha af motorvejstracéet syd for Linå fremkom spor efter Silkeborgegnens hidtil længste hus. Huset er fra yngre germansk jernalder omkring 600 e. Kr. Det har været 51 meter langt og knap 7 meter bredt, hvilket er næsten 10 meter længere og 1 meter bredere end de øvrige huse vi har i området fra denne tid! Selvom huset er ekstremt stort har hele arealet sandsynligvis ikke været til beboelse. En stribe jordprøver gennem huset kan forhåbentlig fortælle mere om husets indretning med beboelse, stald og evt. lade.
Langhuset fremstår tydeligt med dyngerne af de snittede stolpehuller. Laurits står ud for husets sydlige indgang.
Huset var hovedhuset på en større gårdsplads med et par mindre udhuse og staklader og gårdsanlægget har sandsynligvis været omkranset af et hegn, som vi dog kun fandt et lille stykke af. Fra samme tid var også et dragtsmykke af bronze – en såkaldt næbfibel, der blev fundet med assistance fra museets detektorgruppe. Gårdsanlægget lå på bakken ved slugten ned til Svinedal, hvor den nye bro er under opførsel.
Bronze fibel med form som et fuglehoved. Overfladen er lidt nedbrudt og den fine udsmykning er svær at se
Langs kanten af højdedraget var også spor efter en langt ældre bebyggelse med flere huse fra tiden omkring 1800 f. Kr. - overgangen mellem stenalder til bronzealder.
Lerkar under udgravning. De vandrette bånd viste sig at være umiddelbart under karrets rand og lerkarret var derfor blevet anbragt med bunden i vejret!
I virvaret af stolpehuller og kogestensgruber/jordovne fremkom overraskende to mindre nedgravninger med lerkar, hvoraf det ene var placeret med bunden i vejret. Lerkarrene blev i felten forsigtigt pakket ind i plastfolie for at blive udgravet på museets konserveringsafdeling under kontrollerede forhold. Ved udgravningen af det ene lerkar fandt museets konservator dele af karrets bund og side og der er sandsynligvis tale om et forrådskar. Men hvorfor var det placeret med bunden i vejret?
Pilespids af flint med fine afknusninger langs kanten.
En pilespids fra samme tid tydeliggør bebyggelsens placering i det smukt kuperede terræn med rige muligheder for jagt. Sjovt nok blev den fundet omkring 1. oktober, hvor jagten gik ind…
Abonnér på nyhedsbrevet
Vi udsender nyheder og indbydelser til udstillinger 6-12 gange årligt. Vælg én eller flere afdelinger.
Afmelding sker i bunden af nyhedsbrevet.
Følg os her: