Tornbjerg II genoptaget

ons, 11 Maj 2011

Efter afslutningen af Højlund I gravningen, er vi nu i gang med det vi kalder SIM 54/2010 og SIM 55/2010.

Udgravning midt i rapsmarken.

For nemheds skyld har de også fået de mere mundrette navne Tornbjerg II og Munkeng I. Hvis SIM 54 / 2010 (Tornbjerg I) virker bekendt, er det fordi vi allerede var startet på den i februar, men den gang måtte vi lægge en pause ind på grund af det våde og kolde vejr. Når vi har flere navne til hver lokalitet, er det dels for nemmere at kunne styre vores magasinering af sagsmaterialet og genstandene vi hjemtager. Samtidig er der med vores sagsnumre tale om unikke navne, modsat mange af de mark- eller gårdnavne som vi normalt anvender i daglig omtale. Begge sager indeholder keramisk materiale fra førromersk jernalder (500 f. Kr. til omkring Kristi fødsel). Dertil kommer på SIM54 huse, hvoraf det ene muligvis er helt tilbage fra bondestenalderen (4000 f.Kr. til omkring 1700 f.Kr).

Tornbjerg II, boplads med metalforarbejdning

tor, 02 Jun 2011

I de sidste par uger har arkæologerne haft travlt ude bag Mollerup, hvor vi er ved at undersøge en boplads med spor efter bronzestøbning. Det er ikke noget overvældende metalmateriale vi står med, men dog fragmenter som indikerer støbning af bronze på bopladsen.

Arealerne med indmålte fund (stjerner).

Afsøgning af det dækkede felt med detektor.

De første metalfund blev gjort af en opmærksom arkæolog i forrige uge, i en nedgravning som kunne dateres til bebyggelsens tid, på basis af keramik. Derfor tilkaldte vi en af vores  gode frivillige detektorvenner, som altid er parat til at bruge lidt tid på at hjælpe os når vi gør metalfund. Desværre dukkede der ikke mere op i selve gruben, men en afsøgning af de dækkede arealer resulterede i fundet af endnu to små uformelige støberester. Man kunne spørge hvorfor vi ikke selv løbende afsøger med metaldetektor, og dertil er svaret enkelt: Vi har hverken tid eller penge til at blive dygtige nok. En god detektorfører er ofte i stand til at skelne ret nøje mellem regulært metalskrot fra landbruget, og mere spændende sager, hvilket skyldes at de har brugt rigtig mange timer med udstyret.

Det sker rent faktisk ikke specielt ofte at vi finder spor efter metalforarbejdning, men behovet for smykker og redskaber, i form af f.eks. bronzesegl og knive er ret stor i alle perioder. I jernalderen går man gradvist over til at bruge jern i stedet for bronze, og da jern slet ikke holder godt i pløjejord, forsvinder jerngenstandene desværre ofte sporløst. Men hvad ER det så for metalsager vi finder derude? Desværre intet fotogent: Der er tale om små dråber og tilfældige støberester fra bronzeforarbejdningen, som stadig har været ret almindelig her lige omkring overgangen mellem bronze- og jernalder. Sammen med digelen fra Højlund II gravningen, blot 300 meter mod vest fra den aktuelle gravning, har vi her indsigt i et af de spændende håndværk på en boplads der beskæftiger sig med landbrug.