Denne funktion kræver at cookies er slået til. For at få vist indhold skal du slå cookies til i din browser og/eller acceptere cookies på dette website. OK
Ovenstående kort viser alle publicerede fundsteder i kommunen, men er langt fra komplet, efter som alle gamle sager ikke er at finde her.
Arkæologiske undersøgelser i Silkeborgområdet
Fra 2014 har vi anvendt hjemmesiden til historier om udgravninger. Ældre artikler op til og med 2013 stammer fra vores gamle Wordpress blog. Det er dog kun udgravningerne der er taget med over.

Hvor er nedgravningerne?
Udgravning af hidtil ældste bosættelse i Virklund
En udstykning i Virklund på kanten af Vesterskov viser sig at indeholde mange spor efter bosættelser fra sten- og bronzealder. Pladsen blev fundet i den tørre sommer 2019, hvor den sandede undergrund var helt pulveragtig og af og til føg på langs af søgegrøfterne. Ofte var det kun få lerkarskår umiddelbart under mulden, der viste, hvor man havde gravet i oldtiden.
Fund af lerkarskår fra bronzealderen i næsten usynlig nedgravning.
Allerede i stenalderen (omkring 3100 f.Kr.) fandt bønderne vej til det sandede område og de brugte de lokale forekomster af ler til at lave lerkar ornamenteret med snoet snor. Skårene er magrede med knust granit og er meget skrøbelige. Da bønderne i oldtiden ryddede jord til bosættelse og marker var der risiko for, at den tørre jord blæste omkring. Større områder på plateauet var da også dækket af gråligt fygesand med trækul og små stykker lerkarskår.
I begyndelsen af bronzealderen (omkring 1700 f.Kr) blev området bosat igen. Det kan forklare opførelsen af nogle af de mange gravhøje i Vesterskov. Mange af højene er i dag fredede og fremstår som græs-/bregneklædte forhøjninger mellem træer og langs stier i skoven. Højbyggerne opførte mindst ti huse i området, de tilberedte mad/kød i jordovne og gravede brønde. To nedgravninger med rødbrændt ler og mængder af lerkarskår tolkes som mulige ovnanlæg, hvor lerkarrene blev brændt. Mange af de fundne lerkarskår var hele karsider, der var trykket så hårdt ned mod bunden af nedgravningen, at de var vanskelige at få hele op. Spredt i området var der kværnsten til at forarbejde korn til mel, der blev opbevaret i større forrådskar.
Del af pladsen med snittede anlægsspor og jordovn, såkaldt kogestensgrube, i forgrunden.
Brug af materiale
Museets egne historier og billeder på denne side er stillet frit til rådighed, også til publikationsformål, så længe der angives kildereference!
Er der ekstern kildereference i billedmaterialet tilhører copyright referencen.
Billedmaterialet kan leveres i større opløsning på anfordring imod et rimeligt gebyr.
Kontakt dertil museet på info@museumsilkeborg.dk
Abonnér på nyhedsbrevet
Vi udsender nyheder og indbydelser til udstillinger 6-12 gange årligt. Vælg én eller flere afdelinger.
Afmelding sker i bunden af nyhedsbrevet.
Følg os her: