Seneste arkæologinyheder. Læs flere
Jernudvinding og tekstilfremstilling i Funder
Undersøgelserne i Funder har udover de mange huse afsløret håndværksaktivitet i området.
Udgravningerne forud for den kommende byggemodning nord for Funder Bygade har nu været i gang i nogle måneder.
Foreløbig er der gjort massive fund af bebyggelsesspor fra yngre stenalder, bronzealder, jernalder, vikingetid og middelalder. Men der er også gjort spændende fund, der kan fortælle om håndværksaktiviteter: Sydligst i området er der dels fundet spor efter tekstilfremstilling, dels efter jernudvinding og smedning.
Tekstilfremstilling i området er både dokumenteret ud fra fund af vævevægte og fra fund af seks-syv såkaldte brydegruber (se billede nedenfor). Sidstnævnte viser, at der er foregået tekstilfremstilling af plantefibre (nælde eller hør). Fremstilling af plantetekstiler er en længere proces, hvor plantestænglerne først skal delvist rådne og så tørres. Derefter skal fibrene skilles fra og forarbejdes, inden de til sidst kan blive spundet og vævet til stof. Fremstillingen af plantetekstil kendes i Danmark fra bronzealderen og frem, men præcist hvornår tekstilproduktionen foregik i Funder, ved vi endnu ikke. Der er dog taget mange prøver til både 14C-datering og forskellige naturvidenskabelige analyser, så det skulle vi gerne blive klogere på i fremtiden.
Sporene efter jernudvinding og smedning viser sig som rester af jernudvindingsovne og slaggedynger. Der er blevet fundet og udgravet to typer jernudvindingsovne på arealet: slaggegrubeovne, der traditionelt dateres til ca. 150-600 e.Kr., og skovmarksovne, der blev brugt i den forudgående periode. Resterne af slaggegrubeovnene består af én grube fyldt med slagger (se billedet nedenfor).
Spor efter skovmarksovnen består af to gruber ved siden af hinanden, hvor den ene er fra selve ovnen, mens den anden er en arbejdsgrube, der har været foran. I Funder er der i forbindelse med tidligere udgravninger i alt fundet 23 ovne af denne type – den største koncentration i Danmark. Det er derfor ekstra spændende, at endnu flere ovne nu dukker op i området.
Affaldsproduktet fra jernudvinding og smedning er store mængder slagge, der på det udgravede areal er blevet fundet liggende i større eller mindre dynger. Traditionelt er slaggedynger blevet henført til Middelalderen, som der er flere kendte fund fra, bl.a. slaggedyngerne ved Gødvad, der blev udgravet for nogle år siden (læs mere). De seneste år er der imidlertid også fremkommet slaggedynger, der stammer fra den ældste jernudvinding i århundrederne omkring Kristi Fødsel, bl.a. i Silkeborg Vesterskov. Det bliver derfor spændende at få dateret slaggedyngerne nord for Funder Bygade.
Arkæologien i Silkeborg Kommune
Museum Silkeborg varetager det arkæologiske ansvar i Silkeborg Kommune. Arbejdet udføres af museets arkæologer, som kan kontaktes via siderne her.
Vores arbejde består i at tilse og forundersøge arealer i forbindelse med jordarbejder, så eventuelle fund og bebyggelser kan blive registrerede i følge lovens kapitel 8. Loven skal beskytte fortidslevn på det sted, de ligger, men det er ikke særlig ofte nogen praktisk løsning, og en arkæologisk undersøgelse er ofte slutproduktet. Læs mere under siden "Vejledning til Bygherre".
Hvad er arkæologi?
Arkæologiens fornemste opgave er at udlede informationer om fortidige folks dagligdag gennem studier af deres efterladenskaber. Disse kan tage form af tabte ejendele, affald fra husholdene, eller spor efter de forskellige nedgravninger til stolper i husene, eller til materialeindvinding.
Normalt er der meget lidt bevaret af de mange efterladenskaber, der oprindelig har været, således at vi kun meget sjældent står med hele lerkar, eller bygningstømmer. Det kræver derfor streng disciplin og systematiske arbejdsmetoder, kombineret med en god portion viden om tidligere udgravninger i hele landet, at udlede hvornår sporene er fra, og hvilke typer aktiviteter der har resulteret i de iagttagne spor.
Arkæologisk forundersøgelse
Museet kan tilbyde en gratis arkæologisk forundersøgelse til privat byggeri og udstykningsprojekter til boligformål, når byggeriet er under 5000 kvm, så længe de ikke ligger i middelalderlige bykærner. Eventuelle områder med væsentlige anlægsspor, som lokaliseres i en sådan undersøgelse, skal dog stadig undersøges for bygherres regning, eller undgås i anlægsarbejdet. Et fravalg af forundersøgelse kan potentielt set resultere i en fordyrende standsningssag.
Ved udstykning til offentlige formål og til alle områder over 5000 Kvm kan museet tilbyde en forundersøgelse, hvortil der skal godkendes et budget af Kulturstyrelsen og af bygherre. En eventuel efterfølgende udgravning skal ligeledes afholdes for bygherres regning. Der kan søges tilskud til udgifterne, der vurderes i forhold til byggeriets anlægssum. Denne skal derfor oplyses i forbindelse med, at bygherre beder museet om at lægge et budget. Oplyses denne ikke, bortfalder tilskudsmuligheden for det aktuelle forundersøgelsesbudget.
Forundersøgelsen foregår i Silkeborg typisk med gravemaskine ved, at vi udlægger 4 meter brede grøfter med omkring 20 meters afstand. Grøfterne lægges normalt noget skævt for nord-sydlig retning, men aldrig øst-vest.
Hvis et areal skal anvendes som passage efter forundersøgelsen, er vi naturligvis åbne for at springe over eventuelle udpegede markveje, eller for at justere grøfternes vinkel en smule, så de f.eks. passer med sprøjetesporene.
Efter endt undersøgelse dækkes grøfterne normalt igen, og dyrkningsjorden får naturligvis lov at ligge øverst igen på en flade, der er komprimeret efter bedste evne med gravemaskinen. vores erfaring er dog, at de dækkede grøfter ikke har en voldsomt god bæreevne i hvert fald den første sæson.
Arkæologisk Udgravning
Den arkæologiske udgravning er arbejdsprocessen, der normalt følger efter en forundersøgelse, der har påvist væsentlige anlægsspor.
Budgettet for undersøgelsen lægges i samarbejde med Kulturstyrelsen i forhold til kompleksiteten i det udpegede areal, og skal godkendes af bygherre, før undersøgelsen kan påbegyndes.
I forbindelse med udgravningen foretages en fladedækkende afdækning og registrering af de væsentlige anlægsspor, og disse vurderes i forhold til lokale, reginale og nationale strategier. Desuden kan der foretages mindre naturvidenskabelige undersøgelser, der dog skal holdes inden for den godkendte budgetramme.
I undersøgelsen skal vi afklare alle sammenhænge på pladsen, det vil sige finde ud af, hvilke stolper der hører sammen i konstruktioner, hvilke situationer der er samtidige, samt vurdere hvordan lokaliteten relaterer sig til nærområdets fundsituationer, og hvordan stedet forholder sig til den nationale og internationale forsknings stand. Det forudsætter en systematisk dokumentation, hvor anlæg snittes, tegnes, beskrives og eventuelt fotograferes. Dertil kommer indsamling af fundmateriale i form af keramik, flint og eventuelle metalgenstande, ligesom indsamling af relevante jordprøver, som vi kan anvende til en kulstof 14 datering og til at se, hvad man har spist, og hvilket brændsel man har anvendt i perioden.
Hvor fundmaterialet med basis i udviklingen i formgivning og teknikker kan give en god fornemmelse for dateringen, giver kulstof 14 dateringen en anderledes præcis naturvidenskabelig datering, og de to supplerer hinanden, og kan være med til at uddybe vor viden om forhistorien generelt.
Kort efter endt udgravning tilsendes bygherre et fritstillingsbrev, hvoraf fremgår, om hele arealet er frigivet, eller om der efter aftale med bygherre er udvalgt arealer til bevaring på stedet. Sidstnævnte arealer kan siden hen ikke anvendes til anlægsarbejde, før der er foretaget en arkæologisk undersøgelse. Bygherre modtager desuden en kort rapport over fundet.
Kort over ansvarsområderne i Silkeborg og omegn.
Nedenstående kort viser hvilket ansvarsområde Museum Silkeborg dækker. Som tommelfingerregel er det altid det lokale museum der foretager undersøgelser inden for ansvarsområdet, og det er derfor altid dér man skal henvende sig hvis man har iagttaget noget, eller har spørgsmål man gerne vil have uddybet angående jordarbejde. Nedenstående kort er ikke specielt detaljeret, og hvis dit projekt befinder sig nær grænsen, kan det være svært at vurdere hvor du skal henvende dig. I tvivlstilfælde henvender du dig bare til ét af museerne, som så kan afklare sagen.
Copyright til baggrundskortet indehaves af GST (Geodatastyrelsen). Brug af kortet i andre sammenhænge kan derfor ikke tillades.
Hurtig kontakt
Arkæologien
2129 6895
Eller omstilling: 8682 1499
Jordarbejde
Danefæ / Detektor
Fredninger
Abonnér på nyhedsbrevet
Vi udsender nyheder og indbydelser til udstillinger 6-12 gange årligt. Vælg én eller flere afdelinger.
Afmelding sker i bunden af nyhedsbrevet.
Følg os her: