Renæssancens glashytter

I slutningen af 1500-tallet var Silkeborg-skovene Danmarks glasmageregn. Kong Frederik den 2. havde brug for glas til sine byggerier og til sine fester, og for at udnytte skovenes store mængder træ, fik kongen i 1581 sin svigerfar, Hertug Ulrik af Mecklenburg, til at sende en ”glasbrænder”, mester Liborius Trebing, med sin stab til egnen.

I perioden 1582-1598 blev der produceret enorme mængder glas i Silkeborg-skovene, både ”glar” (vinduesglas) og forskellige former for drikkeglas. Til Christian den 4.s kroning i 1596 bestiltes således 26.000 drikkeglas og 10.000 vinduesglas. Når man havde ryddet den nærmeste omegn ved glashytten for træ til brændsel, måtte produktionen flyttes, og i løbet af de ca. 20 år produktionen var i gang, har der været mindst 8-9 glashytte i skovene syd for Julsø.

I 1598 stoppede Christian den 4. produktionen midlertidigt for at skåne skovene, og i 1610 blev lukningen endelig. I dag kan renæssancens glasproduktion endnu ses som store, opdyrkede lysninger i skovene, og navne som Glarbo (glasbod eller glasgård) og Hyttekær vidner om de forsvundne glashytter.

Anders Glarmesters værksted

I forbindelse med opførelse af den nye udstillingsbygning i museets have i 1990 stødte man ganske uventet på resterne af en teglovn fra omkring år 1600. Ovnen var bl.a fyldt op med store mængder affald fra en glarmesters værksted i form af afskåret vinduesglas, stykker af blysprosser samt et sprængjern, der er glarmesterdiamantens forgænger. I Silkeborg Slots regnskaber optræder på samme tid en glarmester ved navn Anders, som bl.a. fremstillede vinduesglas til Silkeborg Slot.
Det er med stor sandsynlighed affald fra Anders Glarmesters værksted, som er fundet. Resterne af den teglbyggede ovn ligger nu gemt under græsplænen i den østlige del af haven.

Norsk og dansk glas efter 1825

I midten af 1700-tallet begyndte man at producere glas i det trærige Norge, som dengang var i rigsfællesskab med Danmark. De norske værker forsynede Danmark med glas, indtil Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet afbrød forbindelsen mellem de to lande. Rigsfællesskabet mellem Norge og Danmark blev opløst under fredsforhandlingerne i 1814.

Efter at Napoleonskrigene afbrød leverancerne fra de norske glasværker i 1807, blev det igen rentabelt at fremstille glas i Danmark, denne gang med tørv som brændsel i stedet for træ.
Holmegård Glasværk begyndte i 1825 som det første, og snart fulgte andre værker efter, spredt over hele landet.

Silkeborg Museums glassamlingen er en af de fineste af sin art i Danmark, og i udstillingen ses både eksempler på den danske glasværksproduktion i 1500-tallet, 1800-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet.