Kampen om Magten renoveres efter jul
Udstillingen om Svend, Knud og Valdemar renoveres efter jul.
Siden 2019 har museets mange besøgende kunnet opleve fortællingen om kongerne Svend, Knud og Valdemar, som kæmpede om magten i Danmark i 1100-tallet på Blicheregnen. Efter mere end fem år trænger udstillingen til en renovering, og der lukkes for adgang til den fra januar - marts 2025, hvorefter museet igen er klar til at tage imod skoleklasser, børnefamilier og historieinteresserede fra hele landet med en opdateret udstilling.
I forbindelse med renoveringen etableres der en åbning fra museets dyresamling til særudstillingslokalet, og der vil derfor ikke være adgang til dyresamlingen i samme periode.
Man kan naturligvis stadig opleve Blicher-stuen, udstillingen om livet på landet i 1800-tallet og fortællingen om de tyske kolonister på Alheden.
Følg os her: