Museum Silkeborg har modtaget kr. 700.000 i støtte til forskningsprojekt om Silkeborg Slot.

Museum Silkeborg har fået tilsagn fra Jyske Banks Almennyttige Fond om 700.000 kroner til et nyt tværfagligt forsknings- og bogprojekt om det forsvundne Silkeborg Slot. Projektet har til formål at fortælle slottets historie, rolle og betydning igennem 350 år og gennemføres 2025-2026 i samarbejde med Genrejsningskomiteen for Historiske Mindesmærker.

I 2026 er det 300 år siden de sidste rester af det store stenhus på slotsholmen – selve Silkeborg Slot – endegyldigt blev nedrevet. Museum Silkeborg vil markere jubilæumsåret med en jubilæumsudstilling og en velillustreret bog om Silkeborg Slot, der præsenterer resultaterne fra forskningsprojektet for offentligheden.

Projektet bliver gennemført i et frugtbart samarbejde mellem arkæologer og historikere. Projektleder er museumsinspektør Mikael Frausing, der vil sikre forbindelse mellem de enkelte undersøgelser og fremdrift i projektet. Arkæologiske studier foretages af museets arkæologer med middelalderarkæolog og museumsinspektør Kirsten N. Nielsen i spidsen. Historiker Jakob Ørnbjerg, specialist i 1500- og 1600-tallets historie, ansættes på Museum Silkeborg i 18 måneder og vil stå for projektets historiske undersøgelser samt udfærdigelse af manuskript til bogen.

Silkeborg slot 1385-1726

På den lille slotsholm ved Silkeborg Langsø ligger resterne af det ældste Silkeborg. Slottet var fra 1385 til 1726 bolig for riddere, biskopper, jyske adelsfamilier og en enkelt vinhandler. I 125 år var slottet i kongens eje og fungerede som det administrative og økonomiske centrum i det store Silkeborg len i hjertet af Jylland. Den kongelige lensmand opkrævede skatter og afgifter, mens han holdt et vågent øje med lov og orden og kristen moral blandt bønder og fiskere i det øde Midtjylland. 

Silkeborg len leverede tømmer til flåden og brændsel til de kongelige kaminer, mens majestæten og hans hofmænd jagtede kronhjorte og vildsvin i de dybe skove. Gudenåen og søerne gav med færgefart, ålefiskeri og utallige vandmøller et vigtigt tilskud til slottets økonomi. Men i dybe skove og på mørke heder lurede snedige hekse, sultne ulveflokke og hærgende lejesoldater, som slottets beboere måtte tage sig i agt for.   

Slottets stolte bygninger ses ikke længere, men vi kan stadig komme tæt på de mange mennesker, som har levet deres liv i og omkring slottet. Med bogen om Silkeborg Slot bliver deres personlige historier – fra konge og lensmand til tjenestepige, bonde og heks – knyttet sammen til en fascinerende historie om Silkeborg, Søhøjlandet og Danmark gennem 350 år. 

Kilderne

De sidste rester af Silkeborg Slot blev revet ned i 1726, men der eksisterer fortsat et stort og ganske unikt kildemateriale i form af arkæologiske fund, bevarede regnskaber, retsprotokoller samt skrivelser til og fra Silkeborg Slot og kongen i København.

En systematisk gennemgang af det vigtige arkæologiske kildemateriale i form af fund, fotos, tegninger og planer fra udgravninger foretaget mellem 1880 og 2005 vil bidrage til forståelsen af, hvor, hvornår og hvordan slottes bygninger blev opført og brugt. Synsforretninger af bygninger, inventar og genstande på slottet åbner op for at besøge det for længst forsvundne slot fra kælder til kvist. Fund fra Slotsholmen omfatter bl.a. kanonkugler, våben, sakse, knive, drikkeglas, keramik, dyreknogler og kunstgenstande, der fortæller mangt og meget om Silkeborg Slot til både hverdag og fest. Det arkæologiske materiale sammenholdes med et unikt bevaret regnskabsmateriale, der fortæller både om slottets indtægter fra marker, skove og de store søer, men også om udgifter både til fangerne i slottets fangekælder og kongelige besøg på de store efterårsjagter.

Et skridt på vejen

Projektets historiske og arkæologiske resultater vil desuden danne grundlag for arbejdet med ”Genopførelse af Silkeborg Slot”. Endvidere vil jubilæumsbogen, sammen med en række festlige markeringer af slotsjubilæet i 2026, fungere som et godt udgangspunkt for indsamlingen af økonomiske midler i det videre arbejde med genopførelsesprojektet.