Foredrag: Troldkvinden, vinhandleren og ulvene
13. april. Hør om de dramatiske begivenheder på Silkeborg Slot i 1600 og 1700tallet, hvor slottet gentagne gange blev plyndret og ødelagt og hvor troldkvinder og ulve drev deres spil.
Hovedgården d. 13. april kl. 19.30 - 21.30
Historiker og Ph.d. Jakob Ørnbjerg fortæller om den dramatiske periode i Silkeborg Slots historie fra 1640’erne-1720’erne. Troldkvinder drev deres farlige spil på egnen, mens slottet flere gange blev plyndret og ødelagt af fjendtlige soldater, hvilket gik hårdt ud over både bygninger og inventar. Den generelle krisestilstand betød dertil, at kongen afhændede Silkeborg som betaling for gæld, som han hverken magtede eller agtede at betale. Silkeborgs nye ejer var derfor hverken kongelig eller adelig, men derimod en driftig vinhandler ved navn Christian Fischer. Med herregårde og kirkekunst skulle Fischerfamilien i generationer sætte deres præg på Silkeborgegnen, ligesom de også måtte forholde sig til de ulveflokke, der hærgede i området.
Følg os her: