Foredrag: Alling Kloster: Ny formidling, gamle udgravninger og nye undersøgelser
30. marts. Hør om hvordan det er at have en ruin på sin jord og hør om gamle og nye udgravninger samt om hvad der skete ved ruinen under 2. verdenskrig.
Hovedgården d. 30. marts kl. 19.30 - 21.30
Der lægges i øjeblikket sidste hånd på en bog om Alling kloster. Arkæologerne ved Museum Silkeborg har bidraget til bogen, både ved at gennemgå gamle udgravninger og ved selv at sætte skovlen i jorden. Det er der kommet nye og spændende oplysninger ud af. Samtidig er der opsat ny formidling i projektet "I fortidens fodspor" ved ruinen, og der er også "gravet" nye historier frem i den forbindelse. Hør ejeren af jorden, som ruinen ligger på, Marie Louise Friderichsen og museumsinspektørerne Karen Rysgaard, Rikke Isler og Kirsten Nellemann Nielsen fortælle om deres oplevelser med Alling Kloster.
Følg os her: