Børnenes kulturdag på Hovedgården
22. marts. Man gav – og man fik. Vi ser nærmere på offerskikkene i jernalderen i børnehøjde.
Hovedgården søndag d. 22.marts fra kl 10-16.
Vores nye udstilling Mosefolket åbner et nænsomt og fascinerende vindue til vores fælles fortid. I jernalderen ofrede man det, man holdt af, i tillid til, at det ville bringe noget godt med sig. Man gav – og man fik.
I vores børnemuseum tager vi børnene med på en mytologisk rejse forbi det humoristiske og intense dukketeater, Thors Rejse til Udgård. Derefter kan I selv prøve kræfter med jættekongens kæmpekat og meget andet, inden vi sammen ser Tollundmanden og de andre moselig i udstillingen Mosefolket. I udstillingen kan I se små animationsfilm, hvor moseligenes til tider voldsomme historier, nænsomt bliver vist og fortalt, så selv de mindste kan være med. I caféen kan børnene selv få fingrene i historien. Her har vi lavet en offermose og et kreativt værksted, hvor børnene kan investere det måske mest værdifulde de har: deres opmærksomhed!
Dukketeater i børnemuseet kl. 10:15, 11:30 og 12:45
Offermosen fra kl. 10-15:30
10-16 på Museum Silkeborg, Hovedgården
Gratis entré for voksne ifølge med børn
Følg os her: