Årets Middelalderdage slog rekord
Der var bålrøg og en summen liv i luften, da knap 800 gæster besøgte Middelalderdage på Blicheregnens Museum den anden weekend i maj.
Den 9. og 10. maj var Blicheregnens Museum mødested for både riddere, skjalde, historiske håndværkere og et væld af glade gæster,

da museet traditionen tro slog dørene op til de årlige Middelalderdage. 2026 blev et rekordår med knap 800 deltagere, der besøgte middelaldermarkedet i det smukke majvejr.
Stemningen var sat med klirrende sværd fra årets ridderturneringer og de altid muntre skjaldeoptrædener, og gæsterne kunne gå på opdagelse i de mange telte, der snoede sig rundt om museet. Her stod smede, mjødbryggere, tekstilkunstnere og mange andre spændende middelalderaktører klar til at formidle deres håndværk og gøre en god handel.
For de yngre gæster var der også rig mulighed for at slippe kreativiteten løs, da de kunne male deres egne skjolde. Det blev til mange flotte kunstværker – og et ”blodstænkt” skjold eller to.

Foto: Henrik Woer
Følg os her: