Strik med perler – to workshops ved Inger Andersen
17. september på BLICHEREGNEN og 24. september HOVEDGÅRDEN
Onsdag 17. september kl. 19-21.30 på BLICHEREGNEN
Onsdag 24. september kl. 19-21.30 på HOVEDGÅRDEN
Strikning med små perler, der danner dekorative mønstre på det strikkede, er en spændende teknik.
Perlerne trådes på garnet, inden strikningen begynder, og så strikkes perlerne ind på bestemte pinde med bestemte mellemrum, efterhånden som strikningen skrider fremad.
Inger Andersen er født og opvokset i Telemark, og den norske dragttradition har helt naturligt været en inspirationskilde til de usædvanligt fine farver og mønstre, der kendetegner Inger Andersens arbejder.
Et udvalg af hendes arbejder indgår i efterårets udstilling ”Kjærtegn til hånden”.
Workshoppene giver os andre en chance for at lære teknikken.
Inger har mønstre med, ligesom hun låner os de specielle perlenåle og perletråd.
Mens vi tråder perlerne på garnet, fortæller Inger om håndledsvarmere som en del af dragttraditionen i Ingers hjemland Norge.
Hun fortæller om de symboler, der indgår i mønstrene og om disse symbolers store udbredelse i tid og rum.
Begrænset antal deltagere, derfor er tilmelding nødvendig til kmb@museumsilkeborg.dk.
Følg os her: