Museet undersøgte i 2007 en del af en jernalderbebyggelse i forbindelse med byggemodning i Gjern.  Dengang var det tydeligt, at bebyggelsen fortsatte på området nord for undersøgelsen. I sensommeren 2014 gik museets arkæologer i gang med at undersøge netop marken nord for området forud for etablering af regnvandsbassin med tilhørende rørlægning. Dette giver en sjælden mulighed for at komme tilbage til en tidligere undersøgelse og både finde mere af bopladsen men også at tage prøver til naturvidenskabelige undersøgelser. I dette tilfælde ønskes kulstof14-datering af hus og hegn,    for at få en præcis datering.

Kom man i jernalderen omkring 3-400 e.Kr. til ådalen kunne man se en mindre jernalderbebyggelse, hvor mindst fire gårde lå på række, hegn mod hegn, langs den naturlige nord-sydvendte terrasse langs Nørbækken. På de udstrakte engområder mod vest og nordvest gik dyrene og græssede og den gode agerjord på morænefladerne mod nord og nordøst stod med fuldmodnet korn, parat til at blive høstet.
Gik man tættere på bemærkede man måske at denne lille bebyggelse ikke var helt som de fleste i det midtjyske område på samme tid. Beboerne havde nemlig valgt at indrette sig på en relativ smal men aflang nordvest-sydøst gående terrasse og husene var orienteret efter terrænet og ikke øst-vest, som i de øvrige bosættelser fra den tid. 

De indhegnede gårdspladser var mere eller mindre kvadratiske omkring 35 x 35 meter og var desuden lidt mindre end normalt. Dette skyldes sandsynligvis det smalle plateau, de er bygget på. Husene midt på gårdspladserne har været bygget af kraftigt tømmer, og har antagelig haft lerklinede vægge og stråtag. Flere af de omgivende hegn var såkaldte sadeltagshegn, hvor der på indersiden af hegnet var stolper, der har båret taget. Sadeltagshegnet har sikret mange overdækkede og tørre kvadratmeter, der kan have været brugt til opbevaring af forråd, som værksteder og til opstaldning af småkvæg. Flere gårde har også haft egentlige småhuse indenfor hegnet, og de blev brugt som lade eller stald.