En udstykning i Virklund på kanten af Vesterskov viser sig at indeholde mange spor efter bosættelser fra sten- og bronzealder. Pladsen blev fundet i den tørre sommer 2019, hvor den sandede undergrund var helt pulveragtig og af og til føg på langs af søgegrøfterne. Ofte var det kun få lerkarskår umiddelbart under mulden, der viste, hvor man havde gravet i oldtiden.

Fund af lerkarskår fra bronzealderen i næsten usynlig nedgravning.

Allerede i stenalderen (omkring 3100 f.Kr.) fandt bønderne vej til det sandede område og de brugte de lokale forekomster af ler til at lave lerkar ornamenteret med snoet snor. Skårene er magrede med knust granit og er meget skrøbelige. Da bønderne i oldtiden ryddede jord til bosættelse og marker var der risiko for, at den tørre jord blæste omkring. Større områder på plateauet var da også dækket af gråligt fygesand med trækul og små stykker lerkarskår.
I begyndelsen af bronzealderen (omkring 1700 f.Kr) blev området bosat igen. Det kan forklare opførelsen af nogle af de mange gravhøje i Vesterskov. Mange af højene er i dag fredede og fremstår som græs-/bregneklædte forhøjninger mellem træer og langs stier i skoven. Højbyggerne opførte mindst ti huse i området, de tilberedte mad/kød i jordovne og gravede brønde. To nedgravninger med rødbrændt ler og mængder af lerkarskår tolkes som mulige ovnanlæg, hvor lerkarrene blev brændt. Mange af de fundne lerkarskår var hele karsider, der var trykket så hårdt ned mod bunden af nedgravningen, at de var vanskelige at få hele op. Spredt i området var der kværnsten til at forarbejde korn til mel, der blev opbevaret i større forrådskar.

Del af pladsen med snittede anlægsspor og jordovn, såkaldt kogestensgrube, i forgrunden.