På det hedengangne Bøgild Teglværks jorder skal der opføres over 50 nye boliger i naturskønne omgivelser. I sammenhæng med udstykningen forundersøgte museet stedet i det tidlige forår, og her opdagede vi at der lå spor efter neolitiske huse på stedet, og det skulle naturligvis undersøges nærmere. Vi har nemlig ikke overvældende mange huse fra tiden, hverken her på museet eller nationalt, og hvert hus kan derfor bidrage med vigtig ny viden om tidsperioden.

De to toskibede huse på ovenstående plan er ret typiske gennem hele bondestenalderen (3900 til 1700 f.Kr). Tagryggen bæres her af en central stolperække og rækkn af stolper i væggen, som har været lukket med lerbeklasket fletværk.

En præcis datering kan vi derfor ikke udlede af husformen alene, men vi har to metoder til at datere som ofte er mere præcise. Den ene er udviklet af arkæolger gennem generationer, og handler om at man ved at se på de genstande der er fundet ofte kan tildele disse til forskellige perioder. Hvis disse genstande forefindes i huller efter stolper, eller gruber, tager vi ofte dette til udsagn for at dateringen kan overføres.

Den anden metode går ud på at indsamle forkullet materiale fra stolpesporene, og med disse i hånden kan vi foretage C-14 datering (kulstof 14), baseret på det faktum at balancen mellem de typer kulstof der forefindes i atmosfæren er kendt, og at C-14 henfalder systematisk når det er bundet i en organisme. Ved at måle balancen i en prøve, kan man derfor vurdere hvor længe det er siden at kulstoffet i det forkullede materiale er holdt op med at være del af en levende organisme.

Nu har vi været så heldige at den første metode allerede har givet et ret godt resultat ved Bøgild Teglværk, idét en af stolperne i den ene hus indeholdt et lille 3cm langt stykke af en rand fra et lerkar. Dekorationen er helt typisk for det vi betegner som TNII (tidligneolitikum, periode 2). Det er tiden op imod 3300 der har fået denne lidt kryptiske betegnelse. Så små stykker keramik KAN dog være endt i stolpesporet via dyregange, og der er således ikke nogen vej uden om C-14 analyser, men det tager tid, og indtil videre må vi nøjes med det fine lille skår.

Skåret er dekoreret med tosnoet snor (to snore der er snoet sammen), i kombination med indrisede furer. Sporene efter snor er tydelige på fotoet af genstanden her.  Til nørderne iblandt jer er der en god parallel i Sarup publikationens katalog på tavle 41a (Niels. H.  Andersen 1999). Her dateres den til "sarup I", svarende til TNII.