Løftet om arbejde, frugtbar landbrugsjord, et hjem med en tryg og sikker fremtid, hvor børnene fik tøj på kroppen og mad i maverne trak dem til disse kanter. Det, de fandt, var noget ganske andet. De kom til lynggroede sletter, så langt øjet rakte, sandet jord og stride buske, og de måtte ofte tage til takke med jordhuler som deres eneste hjem den første tid. De var håndværkere og ikke landmænd. De var på ingen måde forberedte på det, der ventede dem. Det slid og de evner der krævedes for at få bare et lille afkast af jorden. Mange rejste hjem igen – andre blev. Og blev en del af egnens historie.