Kunsthåndværkermarked på Papirmuseet
Oplev masser af forskellig kunsthåndværk lørdag d. 23. november /10.00-16.00.
Papirmuseet afholder kunsthåndværkermarked lørdag d. 23. november kl. 10-16.
Markedet finder sted på Papirmuseet samt i dele af Jysk Musikteater. Papirmuseet ligger i Bøttebygningen, som oprindeligt var en del af Silkeborg Papirfabrik. Her producerede man i en periode de danske 500 krone sedler. Udstyr og maskineri står som dengang og danner kulisse om en del af markedet.
Her kan man opleve mange forskellige former for kunsthåndværk – eksempelvis strik, keramik, træ, smykker, filtning, maleri. Over 30 kunsthåndværkere deltager.
Så her er rig mulighed for at købe en tidlig julegave eller forkæle sig selv med en af de unikke varer på markedet.
Der vil være flere papirkunstnere til stede, og Papirmuseets butik vil også være fuld af kunsthåndværk lavet af museets papirmagere.
Der er gratis entré.
Følg os her: