RUDOLPH NYGAARD FORTÆLLER

Samtaler med Keld Dalsgaard Larsen

DALUM PAPIRFABRIK

Jeg er født 1934, udlært maskinarbejder fra Århus Maskinfabrik og siden læste jeg til maskiningeniør på Odense Teknikum, hvor jeg blev færdig i 1959. Derefter sad jeg på tegnestue hos Thrige og konstruerede blandt andet skibskraner. Men jeg blev træt af tegnestuelivet, jeg ville ud i produktionen. Derfor søgte jeg ind på Dalum Papirfabrik, hvor jeg blev ansat i 1962.

Uddannelsesmæssigt havde jeg således ingen speciel baggrund for lige netop papirproduktion, men der blev lagt en "oplæringsplan" på ca. 1½ år, hvor jeg kom alle arbejdsområder igennem på papirfabrikken. Jeg kom simpelthen til at gennemgå fabrikken og arbejdsprocesserne fra a til z. Desuden kom jeg på en række kurser, blandt andet var jeg på det sidste kursus på Grafisk Højskole i sommeren 1964, hvor vi lærte om trykkekrav osv. osv.

Det er sket en utrolig udvikling papirindustrien. Da jeg kom, var der 120 kvinder på sortersalen. Vi havde dengang "udgangskontrol" og kvinderne sorterede, kontrollerede, talte og pakkede papiret alt efter kvalitetskrav. Nogle kvaliteter blev kontrolleret ved opslag fra 4 sider, andre ved opslag fra 2 sider. Det var helt uhensigtsmæssigt at have en sådan udgangskontrol, og der blev med tiden sat mere og mere fokus på kontrol ved maskinen. I dag er der kontrol lige fra råvareleverancerne, idet vi har iso normer overalt. Denne tidlige kontrol hindrer også et stort spild, for det var jo vanvittigt, at fejl og kassering først fandt sted, når papiret var klar til at blive sendt fra fabrikken.

I 1960'erne kørte vi både med træholdigt og træfrit papir på Dalum. Træholdige kvaliteter var f.eks. papiret til telefonbøger, ugeblade osv. Der skete så en forædling, idet man begyndte i større udstrækning med at bestryge både det træholdige og det træfrie papir. Blade Coateren, der blev installeret i 1964, var en fortsættelse af denne forædling. Dernæst hørte Dalum op med de træholdige kvaliteter f.eks. journalpapiret (ugeblade), og fabrikken koncentrerede sig om forædling af det coatede papir ved glitning på flere forskellige glansniveauer. Denne produktion var f.eks. papir til tidsskrifter, brochure, reklamer, rejsekataloger, pornoblade m.m. I slutningen af 1980'erne blev der investeret mange penge i endnu et kvalitetsløft ved denne produktion ved installering af supercalander og to nye rulleværker. Blade coateren stoppede imidlertid i april 1993, og efterbearbejdningslinien   supercalanderen m.m.   blev i samme forbindelse også indstillet.

Sideløbende med disse coatede kvaliteter har Dalum hele tiden produceret hvidt off set papir og kopipapir, senere formularpapir og konvolutpapir. Denne produktion kører vi fortsat i et vist omfang på Dalum, i den udstrækning vi har kapacitet til det ved siden af hovedproduktionen med cyclus.

Dalum holdt op med at produceret kulørt papir i slutningen af 1960'erne. Vi kørte også med halmcellulose, og det var en god cellulose. Klangen i papiret blev virkelig fin. Halm er kortfibret, og det giver ikke styrke i papiret, men i de tykkere kvaliteter kunne vi godt bruge op til 45% halmcellulose som råmateriale. Der blev kørt med halm på alle maskiner. De problemer, der havde været med "knæ" i halmcellulosen, var løst. Men Fredericia Cellulosefabrik kunne til sidst ikke klare de skærpede miljøkrav og måtte lukke.

Der stilles store krav til kopi papir, og det er en udvikling, som har stået på længe. Der stilles krav til formatnøjagtigheden (planhed), at det er støvfrit og til temperaturfølsomheden i papiret. Dalum måtte derfor anskaffe en hel ny klippelinie med meget stor nøjagtighed.

Papiret udvikler sig hele tiden. En recept til det coatede papir holder nok ca. 1 år, og det almindelige papirs recepter ændres også meget i disse år på grund af de nye miljøkrav og nye råstoftyper.

På Dalum var vi glade for omstruktureringen af papirindustrien i løbet af 1970'erne, hvor man skabte resultatcentre. Vi kunne sagtens klare os selv og stå på egne ben. Vi fik også syvdøgnsdrift med det vi kaldte 5+2   det faste mandskab kørte de fem hverdage mens et nyt mandskab kørte i weekenden 2 x 12 timer. Men det duede ikke med to forskellige mandskaber, hvor weekend holdet ikke rigtig var en del af fabrikken. Derfor blev det lavet om, således at mandskabet kører både på femdagsuge (3 x 8 timer) og på weekend ture (2 x 12 timer). Nu kører det faste mandskab altså i 5+2 systemet. Sammen med arbejdstidsnedsættelsen har vi derfor øget arbejdsholdene fra 5 til 6.

Stora Papyrus overtog De forenede Papirfabrikker i 1990, og der er sket mangt og meget, siden svenskerne kom til. Det er nok den almindelige mening, at svenskerne købte DfP ret dyrt, men det var selvfølgelig heller ikke til at forudse det totale sammenbrud i Østeuropa og Rusland, som kom. Vi har såmænd ingen grund til mindreværdsfølelser i forhold til svenskerne vedrørende papirproduktionen. DfP har forstået at forædle papirproduktionen utroligt i tidens løb, nok også bedre end svenskerne, og vores salgsorganisationen både i Danmark og i udlandet var utrolig god og effektiv. Der er sket en centralisering med svenskerne. Papirproduktionen på Maglemølle er stoppet, tilbage er kun deinking anlægget, hvor retur papirmassen til Dalums cyclus fremstilles. Der er ca. 55 medarbejdere i Maglemølle. Silkeborg er solgt fra og Hovedkontoret er overflyttet til Dalum. I dag er det hele samlet i Dalum, og der er vel kun 5 6 mand på kontoret i København, der står for det indenlandske salg.

Produktionen i dag er ved PM 6 ca. 130 tons om dagen og PM 7 ca. 230 250 tons om dagen. På årsbasis drejer det sig om 100.000 tons. Det regner vi med forøges med ca. 20% efter den store ombygning, der skal være tilendebragt til nytåret 1993/94. Det vil sige omkring 120. 130.000 tons og på lidt længere sigt regnes med en årlig produktion på 160.000 tons på Dalum.

Der er sket meget med effektiviteten de sidste bare 10 år. I 1970'erne og først i 1980'erne regnede vi med, at der gik 18 mandetimer pr. tons papir. Det dalede så i løbet af 1980'erne, og vi var vel nede på ca. 13 mandetimer pr. tons, da Stora overtog papirfabrikkerne i 1990. Nu må vi dog huske på, at produktionen også blev mere enkel, det giver også en markant effektivisering. Siden svenskerne overtog Dalum faldt tallet yderligere til 8.5 mandetime pr. tons, og vi kom helt ned på 5 mandetime pr. tons. I dag ligger vi på 6. Når vi er klar efter den store ombygning, regner vi med at ende på 4 mandetimer pr. tons papir. Men igen   det er så en stærk specialiseret og ensartet produktion i modsætning til tidligere.

Mandskabet ved maskinerne har selvfølgelig også mærket denne udvikling. Tidligere kunne de være 9 10 mand med tilknytning til en papirmaskine, hvis vi tog hollænderiet med. I dag er de tre mand ved maskinen og en mand til at køre råstof til maskinen. Tidligere havde hver mand ved maskinen sin egen løntarif. I dag er alle papirarbejdere på fabrikken ens aflønnet. Folkene skal også være mere fleksible, og nu er der i hvert fald ingen lønmæssige problemer ved at overtage et andet arbejde på fabrikken i en periode eller mere permanent. Ansvaret er uddelegeret til de enkelte arbejdere. Det har betydet, at alle værkførerne er væk i dag. Nu er der seks driftsmestre   en til hver vagt. Mandskabet ved maskinerne tager selv beslutning, hvis der f.eks. skal bestilles en håndværker. De foretager også en stor del af laboratoriearbejdet ved selve maskinen i dag. Mandskabet bliver taget meget mere med på råd, og de er også med til morgenmøderne. Der forhandles for tiden om månedsaflønning og funktionærlignende ansættelse til papirarbejderne. Det skærper selvfølgelig også kravene til fortsat uddannelse af medarbejderne. Funktionærerne skal nu også til at bære fabrikkens tøj   der skal ikke være forskel på folk. Vi er alle nødvendige. Det har også betydet ændring i bonus   den er ens for alle arbejdere og funktionærer. Jeg vil faktisk hævde, at vi kommer hinanden mere ved i dag end tidligere. Firmasporten kører da også fortsat godt med badminton og fodbold.

Da svenskerne overtog Dalum var vi ca. 550 medarbejdere, her i 1993 er vi ca. 370 medarbejdere. Og produktionen er den samme   ja stigende. Produktiviteten er steget med 40%.

Dalum Papirfabrik i 1997 har stadig de her ca. 350 mand, mens der vel er 65 ansatte på Magles deinkingsanlæg. Papirarbejderne er i dag ansat efter funktionærloven med månedsløn, fratrædelse m.m. Men der er dog stadig afstand mellem arbejdere og funktionærer. Den store investering i 1994 med bestryger station i selve papirmaskinen har ikke resulteret i det løft, som man dengang håbede. Afsætningsmarkederne har simpelthen været for dårlige. Afmatningen på markedet har betydet, at produktionsapparatet ikke har været fuldt udnyttet. Dalum har derfor i årene 1994 97 haft et årligt underskud på ca. 20 50 mill. kr.

Årsproduktionen i 1997 var på i alt 115.000 tons, hvor PM 6 stod for de 40.000 tons og PM 7 for de 75.000 tons. PM 6 kører udelukkende cyclus i alle gramvægte, mens PM 7 kører såvel cyclus som andet.

PM 7s årsproduktion er fordelt på 38.000 tons coatet reprint, hvor råstoffet er halvt genbrug og halvt nye fibre, 25.000 tons cotatet cyclus print og endelig 12.000 tons cyclus kopipapir og konvolutpapir. Det er planen for 1998, at produktionen gerne skulle blive 120.000   125.000 tons. Uden investeringer er målet nu at nå 135.000 tons om året.

Magles deinkinganlæg producerer 80.000 tons råstof til Dalum på årsbasis. Det kan blive nødvendigt fremover at købe genbrugsfibre fra udlandet. Slam fra deinkinganlægget har været et problem. Ålborg Portland Cement aftager stadig 35.000 tons slam pr. år, og der er påbegyndt en ny produktion i Næstved, hvor slammet bruges i "gibsplader".

Stora har sat Dalum Papirfabrik til salg. Dog uden at det haster. Man kan så måske spørge sig selv om, hvad svenskerne fik ud af deres store investering ved at købe det gamle DfP? De fik groft sagt overflyttet en årlig produktion på ca. 100.000 tons fra Danmark til Sverige. Det fik alt det kulørte fra Silkeborg, som blev overført til Mölndahl, og Nymølla fik hele Dalums produktion af coatet  og offsetpapir. Dalum Papirfabrik har derfor helt ændret strategi og satset på miljøpapiret, cyclus. Dalums produktion går for ca. 85 pct.s vedkommende til eksport.

Der investeres fortsat i fabrikken, og der produceres fortsat papir på Dalum Papirfabrik.

Samtalerne fandt sted i 1993ff og indgår i Keld Dalsgaard Larsen: Dansk papirindustri. Mennesker, teknologi og produktion 1829-1999 (2000)

Stikord:

Dalum Papirfabrik, træholdigt-, træfrit- og miljøpapir, rationaliseringer, under svensk ejerskab. Tiden ca. 1962-1998.

15. april 2020