Nedenstående er uddrag af materialet.
-Du kan læse mere via menupunkterne!

Byvandring i Funder september 2022.

Gennem den seneste 15 år har Museum Silkeborg, som følge af anlæggelsen af motorvejen og nye store beboelseskvarterer, undersøgt op mod 200 ha i Funderområdet. Dette har medført en markant stigning i kendskabet til områdets forhistorie, således er der udgravet gravhøje fra bondestenalderen og bronzealderen, bopladser fra bondestenalderen og frem til middelalderen. Der er desuden undersøgt spor efter jernudvinding fra begyndelsen af jernalderen og frem til middelalderen.

Se præsentationsmaterialet her

Oldtiden omkring Gjern.

Gjernområdet er rigt på fortidsminder både de synlige og dem, der endnu er gemt, under mulden. De synlige udgøres primært af de fredede gravhøje som f.eks. Bjerghøje og Bryggehøj i den nordlige del af Gjern langs vejen til Nårup og Lodnehøje i den vestlige del af byen nord for Tvillumvej. Det er dog fortidsminderne, der stadig er gemt under mulden, som er langt i overtal. Disse ukendte/ikke synlige fortidsminder er levn efter det liv menneskene har levet i oldtiden, middelalderen og for den sags skyld også nyere tid. Der er tale om grave, bopladser, offerfund, produktionsanlæg m.m. En del af disse fortidsminder kender vi gennem museernes indsamling og registrering de sidste 2-300 år. Der er tale om nu næsten forsvundne gravhøje, der kun kan ses som små forhøjninger i landskabet, jægerstenalderens bopladser langs bredden af Gudenåen og dens tilløb i form af opsamlede flintredskaber, bondestenalderens flintøkser i plovfuren samt keramik og ildskørnede kogesten fra bronzealderens og jernalderens bopladser fundet ved markarbejde eller mindre anlægsarbejder. De fleste af de mange fortidsminder er endnu ikke undersøgt, men blot registreret på baggrund af genstande indleveret til museerne af interesserede.

De mange registrerede fortidsminder omkring Gjern.

Museet har dog også foretaget en række udgravninger i Gjern. Flest som følge af udbygningen af feriecentret på Holmstol Mark, men også enkelte ved Tingbakken og Falkenkær forud for opførelsen af nye villakvarterer. Således har museet undersøgt bopladser fra bondestenalderen på golfbanen og feriecentret, bronzealderbopladser på golfbanen og ved Tingbakken samt jernalderbopladser ved feriecentret, Tingbakken og Falkenkær.

Herunder en kort gennemgang et udvalg af museets mange udgravninger omkring Gjern.

Silkeborg Slot

Silkeborg er en af de få byer, der har en præcis dato på sin grundlæggelse, idet den er oprettet som handelsplads ved kongelig resolution den 7. januar 1846. Silkeborg er dog langt ældre, og som navnet antyder, rummer byen også rester af en borg eller et slot med rødder tilbage i middelalderen, hvor Silkeborg på skift var ejet af adelspersoner, bisper og konger.
Silkeborg Slot lå på et fremskudt næs, hvor Remstrup Å, som denne del af Gudenåen hedder, flyder ud i Silkeborg Langsø. Der kan ikke gives nogen sikker forklaring på navnet Silkeborg, men folketraditionen fortæller følgende sagn, der kendes i forskellige variationer: "Fire mil fra Århus, nærved Gudenåen, ligger den gamle gård, Silkeborg, i en lystelig egn, omgivet af skove og søer. Den skal have fået dette navn af en bisp, hr. Peder, som engang ville bygge sig en gård, men længe ikke vidste, hvor han ville bygge. Engang sejlede han på Gudenåen og tog undervejs sin silkehue af hovedet og lod den flyde på van-det, sigende, at hvor den flød i land, der ville han bygge gården. Således fandt han stedet, og da gården var bygget, kaldte han den Silkeborg."


Silkeborg Slot på holmen mellem Silkeborg Langsø og Gudenåen. Her markeret på et bykort fra o. 1907.

Pæleanlæg i Sejs Snævringen

Rapport vedr. registrering af undersøiske pælerækker
Jesper Frederiksen og Claus Skriver

Baggrund for undersøgelsen

I år 2000 fik Silkeborg Museum en anmeldelse om, at der ud for bådelauget Malmkærsvig, P. Malmkærsvej 22, fandtes mange pæle, som stak op over søbunden. Allerede i 1948 blev der påtruffet pæle og sten i forbindelse med uddybning af sejlløbet, og ved denne lejlighed blev der desuden fundet en jernøkse fra vikingetid eller tidlig middelalder.1 En dendrokronologisk datering af de optrukne pæle i 2000 fremkom med en datering til ca. 1150 e.Kr.