Denne funktion kræver at cookies er slået til. For at få vist indhold skal du slå cookies til i din browser og/eller acceptere cookies på dette website. OK
Ovenstående kort viser alle publicerede fundsteder i kommunen, men er langt fra komplet, efter som alle gamle sager ikke er at finde her.
Arkæologiske undersøgelser i Silkeborgområdet
Fra 2014 har vi anvendt hjemmesiden til historier om udgravninger. Ældre artikler op til og med 2013 stammer fra vores gamle Wordpress blog. Det er dog kun udgravningerne der er taget med over.

Ny bebyggelse på gamle bygninger
Intensiv jernalderbebyggelse på markerne syd for Grauballe.
Maria Thiemke
I slutningen af november og starten af december 2019 forundersøgte museet et større areal syd for Grauballe i forbindelse med en kommende udstykning til boligformål.
Området ligger i et udpeget kulturarvsareal, hvor vi fra undersøgelser i de omkringliggende områder ved, at der på er mange spor efter fortiden.
Allerede ved anlæggelsen af første søgegrøft afsløredes en stor mængde stolpehuller. Heraf flere i systemer og rækker, som for det trænede øje fortæller, at der både har været huse og hegnsforløb i området. Hvert stolpehul, hver grøft og andre anlæg er omhyggeligt målt ind med landmålerudstyr. Resultatet ses på planen over søgegrøfterne fra forundersøgelsen øverst. Der er faktisk rigtig mange sorte prikker og streger fordelt over det meste af området, og vores foreløbige tolkninger peger på, at der som minimum er gemt spor efter 55 huse og 30 hegnsforløb under mulden på netop denne mark.
Dateringen af bebyggelsen er foreløbig romersk jernalder til tidlig germansk jernalder (0-750 e.Kr.). Det er baseret på dimensionerne på husene og på hvor meget sporene ligner de omkringliggende undersøgte daterede bebyggelsesspor.
Museets arkæologer skal derfor tilbage og undersøge stedet i detaljer inden området igen kan tages i brug til bebyggelsesformål.
Brug af materiale
Historier og billeder på denne side er stillet frit til rådighed, også til publikationsformål, så længe der angives kildereference!
Billedmaterialet kan leveres i større opløsning på anfordring imod et rimeligt gebyr.
Kontakt museets desangående på info@museumsilkeborg.dk
Abonnér på nyhedsbrevet
Vi udsender nyheder og indbydelser til udstillinger 6-12 gange årligt. Vælg én eller flere afdelinger.
Afmelding sker i bunden af nyhedsbrevet.
Følg os her: