Serien er en del af samarbejdet Vores Tid, som Nationalmuseet står bag. Podcasten kan høres der, hvor du normalt lytter til podcasts.

I 1917 vedtoges militærnægterloven, som gjorde det muligt at blive militærnægter i Danmark, hvis man af samvittighedsgrunde ikke ønskede at udføre militærtjeneste. At være militærnægter skulle dog ikke være en gratis omgang. Derfor oprettede man i 1918 Kompedallejren, Danmarks anden lejr for militærnægtere. Lejren skulle fungere som en straf, bl.a. ved at opholdet i lejren varede længere end tiden, man havde som værnepligtig i militæret.

I dag vil flere partier have flere i værnepligt. Men spørgsmålet er, om flere værnepligtige også vil føre til flere militærnægtere. I dag er der stort set ingen militærnægtere i Danmark, men det var der i løbet af 1900-tallet. I 1972 valgte 20% af den indkaldte årgang at sige ’nej’ til at aftjene værnepligt. Mange af disse blev sendt til Kompedallejren.

Kompedallejrens første år var præget af et stærkt sammenhold og en stemning, der mest af alt mindede om et højskoleophold. I løbet af 60’erne og 70’erne kom dog en ny type militærnægtere til. Lejren var præget af et stort brug af euforiserende stoffer, og hashtågerne kombineret med kedsomhed og civil ulydighed betød, at stemningen blev mere uregerlig.

Hvad der startede som egentlige drengestreger, ændredes langsomt til regulært hærværk. I 1972 kulminerede den oprørske stemning i lejren med voldsom ildspåsættelse, der futtede lejren af.

Hør hele historien om livet i militærnægterlejren Kompedal, samt om hvorfor man i løbet af 1900-tallet valgte at sige ’nej’ til værnepligt i podcasten Forløber.

I dagens episode er det museumsinspektør på Museum Silkeborg, Marianne Gjørtz Hougaard, der fortæller historien.

Find den hvor du normalt lytter til podcasts, eller via nedenstående links 🎧
Apple podcast:
https://podcasts.apple.com/.../forl%C3%B8ber/id1597439418
Spotify:
https://open.spotify.com/episode/748uC3LDw2D9ohJnPLm40J
Spreaker: 
https://www.spreaker.com/show/forloeber