I en hemmeligholdt aktion d. 22 april, læssede to mænd og en kvinde en kasse med et afskåret menneskehoved ind i bagagerummet af en Golf Stationcar.

Det lyder som noget fra en krimi, men der var dog ikke noget lyssky over det. Det var nemlig Museum Silkeborgs forskningschef Nina Helt Nielsen, konservator Lars Vig Jensen og direktør Ole Nielsen, der stod for aktionen, hvor Tollundmandens hoved blev kørt fra Museum Silkeborg til Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet. Her gennemgik det berømte hoved grundige undersøgelser i både en klinisk CT-scanner og i universitetets nye mikro-CT-scanner, som kan tage billeder med meget stor detaljegrad.

På museet er vi er særligt nysgerrige på at studere tænderne og halsen. Vi formoder, at han er blevet hængt. Det har været den bærende teori, siden Tollundmanden blev fundet med et læderreb om halsen i 1950, men de hidtidige undersøgelser i form af røntgen og scanning har ikke været så nøjagtige, at man kunne afkræfte andre teorier – fx at han var blevet stranguleret.

Et fuldstændig intakt øje

De billeder vi indtil videre har set, har været ualmindeligt detaljerede. Bl.a. kan vi nu se Tollundmandens tænder og øjne, som ikke kan ses udefra, fordi både mund og øjne er lukkede. Det ene øje ser oven i købet ud til at være fuldstændig intakt med form og synsnerver , og det er helt fantastisk. Hvad er chancerne lige for at noget så skrøbeligt som et menneskeligt øje overlever i en mose igennem 2400 år.

Også tænderne vil vi nu kunne se langt bedre end det var muligt på de gamle scanninger fra 2002. Vi kunne ikke drømme om at tvinge munden op for at se tænderne, men nu kan vi altså se dem på scanningen. Tænder kan fortælle, om han har haft tandsygdomme – men de kan også være med til at vise, hvordan hans korte liv har formet sig.

Hvis børn oplever længerevarende sygdom eller sult i barndommen, mens tænderne dannes, vil det kunne ses som vandrette linjer på tænderne. Det kan fortælle, om han har haft adgang til ressourcer, eller om der har været kriser undervejs. 

Hovedet har været scannet én gang før – i 2002. På de gamle scanninger kunne man kun se tænderne som utydelige pløkker. Opløsningen i de nye billeder er 422 gange bedre end i de gamle. Det gør en forskel.

Da hovedet sidst blev scannet og forlod den glasmontre i museets hovedbygning, hvor Tollundmanden til daglig ligger til skue for besøgende fra hele verden, foregik transporten med politieskorte.

Denne gang lavede vi aktionen lidt mere low key. Hvis der er for meget virak, kan det være ødelæggende for den koncentrationsevne, der gør, at vi kan håndtere ham korrekt. Hvis vi taber ham, vil det ikke kunne repareres, så det var vigtigt, at der var ro til at arbejde med det på en god og sikker måde.

Resultaterne skal granskes

På Institut for Retsmedicin stod radiograf Christina Carøe Ejlskov Pedersen og adjunkt Kasper Hansen klar sammen med lektor Henrik Lauridsen fra Institut for Klinisk Medicin til at scanne Tollundmandens hoved med den spritnye mikro-CT-scanner.

De nye scanningsbilleder er så flotte på grund af den gode kontrast, som gør det nemt at se forskel på forskelligt væv. Da Tollundmanden har ligget i en syrlig mose i 2400 år, er meget af hans knoglemineral udvasket. Derfor er kontrasten mellem knogler og det bløde væv mindre end normalt. Men på en mikro-CT-scanner kan opnå bedre kontrast på de forskellige væv og se mange flere detaljer.

Den nye scanner adskiller sig fra universitets andre mikro-CT-systemer, fordi den både kan scanne små prøver ved ultrahøj opløsning og producere billeder af store genstande – som et helt hoved fra et oldtidsmenneske.

Den bruges til at studere alt fra kliniske og retsmedicinske vævsprøver og præparater fra forsøgsdyr til jordprøver og museumsgenstande.

I de kommende måneder vil forskerne fra både Aarhus Universitet og Museum Silkeborg granske resultaterne. Og Tollundmanden – han er nu tilbage på museet, hvor han ligger i sin montre og ser hemmelighedsfuld ud.

FAKTA Om Mikro-CT-scanning 

• Aarhus Universitets nye mikro-CT-scanner er indkøbt i et tværfagligt samarbejde mellem Institut for Retsmedicin, Institut for Agroøkologi og Institut for Klinisk Medicin.
• Hovedparten er finansieret af midler fra Carlsbergfondet og Institut for Agroøkologi.
• Micro-CT er en 3D-billeddannelsesteknik, der bruger røntgenstråler til at se inde i et objekt, skive for skive. Det tager lang tid – til gengæld har billederne tårnhøj opløsning og stor detaljegrad.
• Scanneren bliver brugt til at studere meget forskelligartede emner – bl.a. kliniske og retsmedicinske vævsprøver, præparater fra forsøgsdyr og jordprøver.