ÅRHUSBAKKEN

En historisk skitse………..
Af Keld Dalgaard Larsen

Silkeborgenserne kender Århusbakken. Ved, hvor den er og har et eller andet forhold til området. Et velkendt bykvarter i Silkeborg. Men har Århusbakken også en historie? Naturligvis. Århusbakken rummer masser af historier. Silkeborg Museum fuldførte i årene 2006-2010 et projekt om Århusbakken. Anledningen var de store ændringer, der er sket dels på Papirfabrikken og dels på selve Århusbakken de senere år. Ændringer som betyder, at Århusbakken er ved at være fuldt udbygget, og at de to områder øst for Remstrup Å – Papirfabrikken og Århusbakken – bygningsmæssigt har nået hinanden. Østbyen er ved at aftegne sig.

Silkeborg er historisk set vokset op øst og vest for Gudenåen (Remstrup Å). Silkeborg handelsplads blev etableret på ”Vestermarken”, vest for åen, mens Silkeborg Papirfabrik fra 1844 blev anlagt på østside. Gudenåen skilte by og fabrik i ca. 50 år.
Fra omkring år 1900 begyndte byen at gå ”over åen” og fylde området ud: Kneippkuranstalt (1897), Skovbakken, teglværk (1899), sygehus (1902), fattiggård (1903), vandtårn (1905), kolonihaver (1919), villabebyggelse (ca. 1935), losseplads (1942), alment boligbyggeri (fra 1940’erne), tømmerhandel, campingplads (1957), seminarium og øvelsesskole (1961), villabebyggelse (1960’erne), sygeplejeskole (o.1965), Langsøskolen (2004), Silkeborg Sportscenter (2007), Psykiatriens Hus (2012) og Reimarparken (2011-2014).

Århusbakken har i tidens løb haft flere navne. Oprindeligt talte man om Østermarken i modsætning til Vestermarken. Af andre navne kan nævnes Frydensbjerg, Fattiggårdens Mark, Kildebakken, Sygehusbakken og Fuglebakken. Først med det massive boligbyggeri fra 1940’erne vandt navnet Århusbakken eneret.
Navnene giver lidt sig selv. Kildebakken skyldes de mange kildevæld i bakken ved Silkeborg Papirfabrik. Fuglebakken skyldes, at gaderne fra starten fik fuglenavne. En variant var Piphøj om kvarteret.

Kneippkuranstalten (1897-1933) lå ved Sejsvejen ned mod åen, og Restaurant Skovbakken blev bygget med henblik på at servicere kurgæsterne.
Silkeborg Papirfabrik havde haft eget teglværk ved Langsøen. Ler var der altså på området. Papirfabrikkens teglværk var historie hen imod år 1900, men ideen om et nyt teglværk pressede sig på. Silkeborg var en ung by, og de lokale teglværker kunne dårligt følge med byggeaktiviteterne. Silkeborg Teglværk fungerede i perioden 1899- 1936/1942. I 1942 blev det besluttet, at området skulle inddrages til andet formål, ikke mindst boligbyggeri. De gamle lergrave kunne passende i en årrække bruges til losseplads.
Silkeborg Sygehus blev opført på bakken oven over Silkeborg Papirfabrik i 1902. Anton Rosen var arkitekten, og der blev lagt vægt på at skabe et smukt bygningsværk til sundhedsgudens ære, de syges helbredelse og turisternes begejstring.
Silkeborg Fattiggård flyttede i 1903 op på bakken, hvor gården allerede havde marker. Fattiggården tog her navnet Frydensbjerggård.  

I forbindelse med etableringen af Silkeborg Vandværk i 1905 byggede man vandtårnet på bakken.
Kolonihavebevægelsen inddrog et område umiddelbart efter 1. verdenskrig til kolonihaver. Herefter gik der årtier, før nye, større initiativer så dagens lys.

De første villaer dukkede op på Falkevej og Glentevej midt i 1930’erne. Hovedparten af villaerne nord for Århusvejen kom dog først o. 1942.
Landsforeningen til Bekæmpelse af Arbejdsløsheden (LAB) tog i 1940-41 initiativ til det første blokbyggeri på Århusbakken syd for Århusvejen med opførelsen af 12 lejligheder på hjørnet af Århusvej og Høgevej (i dag Høgevej 1-5). Blokken stod færdig i 1941.

Herefter gik det stærkt med blokbyggeriet: Først Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) og senere Silkeborg Boligselskab blev de store bygherrer på Århusbakken.
AAB opførte deres afdeling 5 – fem blokke ud mod Århusvejen – i 1944-45, afdeling 7 – blokkene på Solsortevej og Rylevej – stod færdige i 1949, afdeling 12 A – to blokke ud mod Århusvejen i forlængelse af Afdeling 5 – er fra første halvdel af 1950’erne. Herefter gik AAB over til Tranevej og opførte først i 1960’erne afdeling 12 B og C. Stadigvæk i røde mursten. Midt i 1960’erne vandt de gule mursten frem, og AAB og Silkeborg Boligselskab opførte deres nye afdelinger – henholdsvis afdeling 17 og afdeling 5 – i 1963-65 på Hjejlevej og Nattergalevej i tidens materiale: gule mursten.
I forbindelse med det massive blokbyggeri kom der mange butikker, varmecentral og børneinstitutioner.

På den anden side af Århusvej skød villakvarteret op i 1940’erne, og AAB opførte i 1940’erne og først i 1950’erne tre afdelinger herovre med rækkehuse på Hejrevej og Sneppevej.

Silkeborg Seminarium flyttede i 1961 fra Skolegade til Århusbakken. Herved fik området sin egen skole: Silkeborg Seminariums Øvelsesskole. I daglig omtale blot SSØ.
Den gamle fattiggård og de gamle barakker blev revet ned i 1960’erne og gav først plads til sygeplejeskolen i 1965 og siden lægeboligerne. Og ud mod skoven blev opført en række villaer.
Silkeborg Sygehus er i tidens løb udvidet så betydeligt, at det i dag ligger noget indeklemt. Gennem årene har sygehuset derfor opkøbt nabohuse med henblik på nedrivning. I 2010 og 2011 blev husene på Falkevejs vestside revet ned for at gøre plads til Psykiatriens Hus og parkeringspladser.
På Reimar Nielsens gamle store tømmerplads ligger Silkeborg Sportscenter og opførelsen af Reimarparkens punkthuse er ved årsskiftet 2013-14 ved at være ved vejs ende på Svanevej.
Med lukningen af Silkeborg Papirfabrik i 2000 voksede et helt nyt boligkvarter op bag den gamle papirfabrik, og kommunen vedtog at flytte Århusbakkens Skole fra Silkeborg Seminarium ned til en helt ny skole, Langsøskolen på området mellem Papirfabrikken og boligkvarteret på Århusbakken. Området kom hermed til at hænge sammen.

Århusbakkens korte historie fra ca. 1940 til i dag rummer på mange måder den kolossale udvikling, danskerne har gennemlevet i efterkrigstiden. Fysisk og mentalt.
Århusbakken i 1940’erne og 1950’erne var attraktive boliger for børnefamilier. Flere familier flyttede fra ”slummen” i Sydbyen op til de moderne lejligheder med tidens moderne udstyr: fjernvarme, vaskekælder osv. På et tidspunkt blev nogle af blokkene ligefrem kaldt for ”millionærblokkene”, fordi man mente, at det næsten var et for luksuriøst byggeri.
Familielivet var bygget op omkring den hjemmegående husmor og den udearbejdende far. Og børn var der nok af. Det vrimlede med børn på Århusbakken i tiden før 1970. Barndom på Århusbakken var præget af frihed uden alt for megen voksenovervågning og let adgang til skoven, hvor leg og fantasi kunne fylde børneuniverset.
Dagligvarebutikkerne lå tæt på Århusbakken frem til 1970’erne. Brugsforening, flere købmænd, flere slagtere, to mejeriudsalg, fiskehandel, grønthandel osv. lå næsten side om side. Og kunderne købte gerne på bog.
I takt med de glade tressere og velstandssamfundets fremmarch voksede nye normer frem med parcelhus og to udearbejdende forældre. Det fik også indflydelse på Århusbakken. Boligblokkene så at sige faldt i status. Mange børnefamilier søgte ud i parcelhusene.
Samfundsudviklingen betød også butiksdøden for de små detailhandlende. Mejeriudsalget og den lille købmand måtte dreje nøglen om. Daglig Brugsen udvidede betydeligt i 2010, og brugsen blev den 4. april 2013 Lokalbrugsen Århusbakken. Brugsen og købmanden på Århusvej eksisterer fortsat og skal fungere under lokalbefolkningens nye indkøbsmønstre.

Denne forunderlige og omskiftelige historie kunne endnu dokumenteres gennem mundtlige erindringer fra mennesker, som har gennemlevet udviklingen på godt og ondt. Silkeborg Museum gav sig derfor i kast med det flerårige projekt om Århusbakken i tæt samarbejde med områdets to store lokale boligforeninger: Arbejdernes Andels Boligforening og Silkeborg Boligselskab og lokalbefolkningen. Silkeborg Museum foretog interviews med mennesker med tilknytning til Århusbakken, og mange indsendte skriftlige beretninger og udlånte private fotografier til projektet. Lokalbefolkningens deltagelse var afgørende for projektet. Under projektet var oprettet et netværk med udsendelse af orienteringsbreve og afholdelse af årlige stormøder. Ønsket var, at så mange stemmer som muligt fik mulighed for at komme til orde i skabelsen af denne bydelshistorie.
Projektet blev rundet af med en storslået reception på Århusbakken den 16. november 2010 med musikalsk underholdning af Lis og Per i forbindelse med udgivelsen af bogen ”Århusbakken. Mennesker og fortællinger”.

Henvisninger:
Keld Dalsgaard Larsen og Kurt Balle Jensen: Århusbakken. Mennesker og fortællinger (Silkeborg Kulturhistoriske Museum 2010)
www.museumsilkeborg.dk – faglige temaer – Århusbakken.

29. november 2013