DEN LOKALE ARBEJDERBEVÆGELSE

En oversigt

Af Keld Dalsgaard Larsen

Arbejdernes Fællesorganisations forretningsudvalg i 1944. Stående fra venstre Knud Ørvad, H.P. Hjort, Nic. Vestergård, Poul Mortensen. Siddende fra venstre: Søren Skou, Chr. Smidt og Johs. Hørdum. En festlig lejlighed hvor Fællesorganisationen overdrager mejeriet Stassano til en selvejende institution.

Arbejderbevægelsen som historisk betegnelse drejer sig om den socialdemokratiske arbejderbevægelse, som ved sine vidtforgrenede organisationer ønskede at varetage arbejderbefolkningens interesser på alle niveauer.

Som samfundsborgere var bevægelsen politisk organiseret i partiet Socialdemokratiet og ungdomsorganisationen DSU.

Som lønmodtagere var bevægelsen fagligt organiseret i landsdækkende forbund og lokale fagforeninger. Fagbevægelsen organiserede alle arbejdere. Også selv om de ikke var medlem af Socialdemokratiet. Men historisk har der altid været en nær forbindelse mellem fagbevægelse og partiet Socialdemokratiet.

Foruden parti og fagbevægelse rummede den socialdemokratiske arbejderbevægelse talrige andre organisationer lige fra oplysningsforbund og presse til forsikringsselskab og bank. I denne artikel vil der blive givet en oversigt over den lokale arbejderbevægelse i Silkeborg.

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet i Silkeborg blev stiftet den 13. september 1884. Under navnet Socialdemokratisk Arbejderforening. Væver M.A. Madsen var den unge forenings selvskrevne førstemand.

Som politisk parti søgte Socialdemokratiet indflydelse i det lokale folkestyre, og før år 1900 blev to socialdemokrater indvalgt i Silkeborg Byråd: Bødkermester Christian Nielsen (1896) på en fælles valgliste med Venstre og tømrer Severin Sejersen (1898) på en ren partiliste. Herefter gik det slag i slag, og Socialdemokratiet voksede hurtigt til at blive et toneangivende og med tiden også det største parti i byrådet. Silkeborg var en udpræget arbejderby, og arbejderbevægelsen fik en betydende rolle i lokalsamfundet. Politisk kan det blandt andet aflæses af de mange socialdemokratiske borgmestre i Silkeborg siden 1921:

P. Esben-Petersen 1921-1929

Rasmus Bindslev 1929-1941

Christian Åboe-Sørensen 1941-1945

Holger Iversen 1945-1950

Åge Christensen 1954-1966

Ernst Thomsen 1966-1985

Jørn Würtz 1985-2001

Hanne Bæk Olsen 2010-2013

Socialdemokratiet i Silkeborg har altid været et pragmatisk parti med interesse i at få magt, indflydelse og ansvar.   

Den socialdemokratiske lokalpresse

Den socialdemokratiske presse spillede en stor rolle i den socialdemokratiske arbejderbevægelses opvækst og glansperiode frem til 1960’erne. I Silkeborg drejede det sig om:

Silkeborg Social-Demokrat 1900-1952

Aften Posten 1953-1962

Jysk Aktuelt 1963-1971

Fagbevægelsen

Arbejdernes Fællesorganisation blev stiftet den 25. januar 1894 og hermed fik den lokale arbejderbevægelse et forum, som gennem årtier sikrede bevægelsen dynamik og kontinuitet.

Arbejdernes Fællesorganisation samlede trådene fra den vidtforgrenede bevægelse lige fra parti og kooperation til forsamlingsbygning og oplysningsforbund.

Den lokale fagbevægelse vandt fodfæste fra 1890. Først hos mændene og flere årtier senere også hos kvinderne. Se Fagforeninger. 

Arbejderkooperationen

Arbejderkooperation har altid været en del af arbejderbevægelsen, dog uden at få samme betydning som parti og fagbevægelse. I Silkeborg var den lokale arbejderkooperation markant i perioden 1942-1972, hvor Silkeborg var kendt som den største kooperative by uden for København. Se Arbejderkooperation.

AOF

AOF Silkeborg blev stiftet den 7. maj 1924. Under navnet Arbejdernes Oplysnings Udvalg. Den socialdemokratiske arbejderbevægelse opfattede oprettelsen af AOF som et naturligt skridt i udviklingen. Bevægelsen havde frem til 1920’erne opnået store resultater politisk (gennem partiet) og fagligt (gennem fagbevægelsen), nu var tiden kommet til at satse på oplysning og kultur.

AOF Silkeborg har gennem hele sin levetid tilbudt kurser og undervisning til tidens mennesker. Og AOF er fortsat aktiv i Silkeborg.  

Andet

Den socialdemokratiske arbejderbevægelse ønskede at virke overalt til gavn for arbejderbefolkningen. Ved et meget vidtforgrenet net af organisationer. Også lokalt i Silkeborg. Meget er nævnt i det ovenstående. Derudover kan blandt andet nævnes:

Kino 1936-1982, Forsamlingsbygningen Sønderport 1940-1975, DUI, Arbejder-Samaritterne, Arbejdernes Retshjælp, Arbejdernes Julespareforening, varmestue og underholdning for arbejdsløse, radioklub, sangforening osv.  

Den socialdemokratisk arbejderbevægelse satte mangt og meget i værk, og meget gik senere over i andet regi. F.eks. til det offentlige.

Boligbevægelsen havde nok sit udspring i den socialdemokratiske arbejderbevægelse, men boligforeningernes virke var først og fremmest afhængig af offentlig lovgivning og støtte.

Arbejdsløshedskasserne udsprang fra fagbevægelsen, men det offentlige har siden starten været grundlaget for ordningen.

Fagforeninger havde i årtier en stor opgave med at anvise arbejdsløse medlemmer arbejde – i dag har landets kommunale jobcentre hovedansvaret.   

Opbrud

I efterkrigstiden har der været opbrud overalt i det danske samfund. Også i arbejderbevægelsen. Traditionelt har de forskellige samfundsgrupper været repræsenteret af forskellige partier: Venstre var gårdmandspartiet, Socialdemokratiet var arbejdernes parti, Det konservative var byerhvervenes parti, Det radikale Venstre husmændenes m.m. parti. Ikke alle gårdmænd var venstremænd. Men de fleste var. Ikke alle arbejdere var socialdemokrater. Men de fleste var. Denne tradition har været under nedbrydning i efterkrigstiden. Ikke mindst fra 1960’erne.

Den socialdemokratiske arbejderbevægelse fik en mærkbar venstreopposition fra 1945, hvor kommunisterne vandt frem. Fra 1958 var det Socialistisk Folkeparti, som prægede venstreoppositionen. Det socialdemokratiske monopol på arbejderbevægelsen eroderede.

Fra 1970’erne fik socialdemokratiet også en opposition fra højre. Fremskridtspartiet vandt frem. Også i arbejderbefolkningen. Socialdemokratiet var ikke længere ene om at være talerør for arbejderbefolkningen. Dansk Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten m.fl. kan også opfatte sig som ”arbejderpartier” med mange arbejdermedlemmer og arbejdervælgere.

Dette opbrud har skabt nye rammer for den socialdemokratiske arbejderbevægelse med det resultat, at de interne bånd er løsnet. Parti og fagbevægelse taler nok sammen – men fagbevægelsen ønsker at stå frit, så den kan varetage medlemmernes interesser uanset, hvilket parti (partier), der måtte have regeringsmagten.   

Maj 2016