Museum Silkeborg gravede i starten af juli nogle grøfter tæt ved klosterruinen ved Alling Sø – ikke på det fredede fortidsminde, men i landskabet omkring. Den lille arkæologiske undersøgelse blev foretaget for at skaffe ny viden om klosterområdet til en ny videnskabelig bog om Alling Kloster, der skrives i samarbejde med lektor emeritus Hans Krongård Kristensen.
Med udgravningerne ønskede vi bl.a. at finde ud af, hvor stor klosterets kirkegård var og at undersøge nogle spor set på luftfotos fra 1992. Desuden blev der søgt efter bygninger og andre spor fra klosterets tid.


Gammelt luftfoto optaget efter de forrige undersøgelser

Vi gav os først i kast med at søge efter kirkegården med en søgegrøft syd for klosterets kirke, og her var der gevinst med det samme. Tydelige grave stod aftegnet i råjorden, efter mulden var gravet af. I alt blev 16 grave registreret, men de blev ikke udgravet, da formålet med undersøgelsen blot var at finde kirkegården og dens afgrænsning mod syd. Hvis vi havde gravet ned i gravene ville både forstyrrelsen ved gravningen og ilt påvirke bevaringsgraden. Vi fandt desværre ikke afslutningen på kirkegården, da den lå længere ude, end vi havde troet, og vi derfor ikke havde søgt om tilladelse til at lave en lang nok grøft indenfor fredningszonen. 

Kirkegården har været velorganiseret, i modsætning til det, der typisk ses ved de middelalderlige sognekirker. Måske har der været en markering af gravene på jorden.

I den næste søgegrøft var forhåbningen at finde spor efter bygninger og at blive klogere på den grøft, der var set på luftfotos fra 1992. Grøften har ikke ligget vinkelret på klosteret, og det var derfor forventet, at grøften med tilhørende vold, havde hørt til en ældre bebyggelse på stedet, måske et voldsted eller en vikingetidsgård. Fund i grøften viste dog, at den har været i brug i klosterets levetid og nok har fungeret som klosterets ”ydre gård” med lade, stalde og andre gårdbygninger. I 1800-tallet var en vold stadig synlig i landskabet og det tyder alt sammen på, at munkene ikke har bekymret sig om den skæve vinkel mellem klosterets bygninger og den ydre gård.

Et af fundene i grøften var en teglkugle. Dette kan virke som et ubetydeligt fund, på et sted hvor der er masser af teglbrokker fra det nedbrudte kloster, men kuglen giver os et nyt syn på klosterets udseende i middelalderen. Den har nemlig været del af kirkens udsmykning. Hele vejen hen langs kirken tagryg har teglkugler siddet som dekoration, som det kendes i dag fra finere drivhuse med franske liljer.

Som en ekstra bonus fandt vi på undersøgelsens sidste dag spor efter en plads fra jægerstenalderen på en lille sandet holm ned mod Alling Å. Her gravede vi for at finde flere spor efter bygninger, der har hørt til klosteret, og spor efter sådanne dukkede også op! Men som en lille ekstra bonus fremkom flere stykker forarbejdet flint. Den lille sandede holm tæt ved Alling Å og Alling Sø har været et oplagt sted at slå sig ned for jægerstenalderens folk.