DE FORENEDE PAPIRFABRIKKER
De forenede Papirfabrikker (DfP) var den store danske papirkoncern i årene 1889-1990. DfP havde monopollignende status i Danmark, og koncernen var i sin levetid noget nær synonym med dansk papirindustri.
1889-1939
Aktieselskabet De forenede Papirfabrikker blev oprettet i marts 1889 efter mange års kaotisk og opslidende konkurrence mellem de eksisterende papirfabrikker. Det nye aktieselskab omfattede virksomhederne Strandmøllen, Ørholm-Nymølle, Silkeborg Papirfabrik, Dalum Papirfabrik, Magle Mølle Papirfabrik, Haraldskjær Papirfabrik, Vingsted Mølle, Havreholm Papirfabrik, Nørrebro Papirfabrik og Hinnerup Cellulosefabrik.
DfP begyndte straks en centralisering og en koordinering af produktionen, blandt andet med det resultat, at Havreholm Papirfabrik (1842-1889/93) og Silkeborg Papirfabrik blev nedlagt. Strandmøllen blev nedlagt i 1899.
DfP fik hurtigt papirindustrien stabiliseret. På et område kneb det imidlertid at dæmme op for den udenlandske konkurrence, nemlig de fine papirkvaliteter. Koncernen valgte derfor at genåbne Silkeborg Papirfabrik i 1894 med henblik på produktion af de fine papirkvaliteter.
De forenede Papirfabrikker valgte relativt hurtigt at satse på importeret råstof. De indenlandske råstoffabrikker, som Hinnerup Cellulosefabrik og Vingsted Mølle, blev derfor afhændet.
De forenede Papirfabrikker skabte en arbejdsdeling mellem de enkelte papirfabrikker:
- Silkeborg Papirfabrik producerede de fine papirkvaliteter.
- Dalum Papirfabrik havde masseproduktionen af de gode papirkvaliteter.
- Maglemølle Papirfabrik i Næstved var koncernens store fabrik, som tog sig af masseproduktionen af almindeligt papir (f.eks. avispapir, ugebladspapir og toiletpapir).
Ørholm Papirfabrik, Haraldskjær Papirfabrik og Nørrebro Papirfabrik producerede de grovere papirkvaliteter.
De forenede Papirfabrikker og Nationalbanken indgik før 1910 en aftale om leverance af papir til de danske pengesedler. Nationalbanken ønskede, at dette papir skulle være håndgjort papir. Produktionen blev derfor placeret på Silkeborg Papirfabrik, hvor koncernen siden 1899 havde haft en mindre håndgjort papirproduktion.
De forenede Papirfabrikker etablerede i 1922 og i 1929 mekaniske træsliberier på henholdsvis Dalum Papirfabrik og Magle Mølle Papirfabrik.
De forenede Papirfabrikker købte i 1930 Frederiksberg Papirfabrik (1881-1975), som var den eneste større fabrik uden for monopolet. Frederiksberg Papirfabrik var en gammel avispapirfabrik, men netop denne produktion blev udfaset i 1930’erne.
DfP valgte at satse på kartonproduktion ved etablering af Københavns Papir- og Kartonfabrik (1933-1979). I daglig tal kun omtalt som kartonfabrikken. Råstoffet til denne produktion var i vid udstrækning returpapir.
De forenede Papirfabrikkers absolut største satsning i mellemkrigstiden var anlæggelse af en helt ny papirfabrik i Næstved midt i 1930’erne. Åbningen af Ny Magle Mølle Papirfabrik skete under stort festivitas og kongebesøg i 1938.
De forenede Papirfabrikker kunne i 1939 fejre 50 års jubilæum, og jubilæumsskriftet gav følgende overblik over papirfabrikkernes stilling:
- Dalum Papirfabrik med 5 papirmaskiner til produktion af almindeligt skrive- og trykpapir, træfrit og træholdigt, samt ugebladspapir.
- Frederiksberg Papirfabrik med 2 papirmaskiner til emballagepapir, posepapir og konvolutpapir.
- Københavns Papir- og Kartonfabrik med 1 kartonmaskine til grå maskinkarton samt papir til bølgepapindustrien.
- Gamle Magle Mølles 7 og Ny Magle Mølles 2 papirmaskiner til emballagepapir, posepapir, tapetpapir, kulørt papir og tryk papir.
- Silkeborg Papirfabriks 3 papirmaskiner til de fineste papirsorter, normalpapir, bankpost og protokolpapir. Dertil kom den håndgjorte produktion.
Den samlede produktion nåede i 1937 op på omkring 70.000 tons. Der var ca. 1800 arbejdere og 250 funktionærer ansat i koncernen.
DfP's industrikvarter ved Københavns Papir- og Kartonfabrik.
1939-1990
Verdenskrigen satte en midlertidig stopper for nye investeringer. Og der skulle gå nogle år, før nye og tiltrængte investeringer kunne virkeliggøres efter krigen. I 1950 kunne to nye papirmaskiner igangsættes: PM 6 på Dalum Papirfabrik og PM 10 på Ny Magle Mølle Papirfabrik. Kartonfabrikken fik i 1956 et vældigt løft med igangsættelse af kartonmaskine nr.2 (KM2).
På råstofområdet gik De forenede Papirfabrikker utraditionelle veje ved etableringen af Fredericia Cellulose A/S i 1952 med henblik på udvindelse af halmcellulose til papirproduktion. Halmcellulose havde i årene frem mod 1890 været et råstof, som papirindustrien satsede på, men halmen blev trængt effektivt i baggrunden af træmasse og træcellulose. Men fra 1950’erne tog De forenede Papirfabrikker igen ideen med halmcellulose op med nogle bemærkelsesværdige resultater til følge. Fredericia Cellulose (o.1952-1990) og Højbygaard Papirfabrik (1960-1993) var med til at gøre et indenlandsk råstof (halm) til et markant og brugbart råstof i dansk papirindustri.
Tidens krav til papirkvaliteter steg til stadighed. De forenede Papirfabrikkers investeringspolitik afspejlede de ændrede brugerbehov. Øget behov for bestrøget papir (f.eks. til ugeplade, annoncefoldere, plakater m.m.) og tissuepapir er eksempler herpå:
Fra 1960’erne og frem blev der satset voldsomt på bestrøget papir. Dalum Papirfabrik fik i 1965 en selvstændig maskine til dette formål, Blade Coateren. Men det normale blev med tiden en bestrygerstation indbygget i selve papirmaskinen.
Tissuepapir til kreppet toiletpapir, servietter m.m. blev et markant kundekrav frem mod 1960. Folk var dødtrætte af det gamle glatte wc-papir, det såkaldte 0-0-papir. DfPs modtræk var indkøb af PM13 til Ny Magle Mølle og oprettelse af salgsleddet Dancrepe A/S med tapiren som varetegn.
De forenede Papirfabrikker var en gammel hæderkronet industri med noget, der kunne ligne monopol på såvel produktion som salg af papir i Danmark. Men fra slutningen af 1950’erne ændrede den internationale konkurrencesituation sig med dannelse af det europæiske fællesmarked og frihandelsområdet EFTA. Danmark var medlem af EFTA og måtte i løbet af 1960’erne indstille sig på øget konkurrence fra f.eks. svensk og finsk papirindustri.
DfP søgte at indstille sig på de nye tider ved opkøb af papirgrossister og rationalisering af produktionen. DfP opkøbte således i 1966 og 1967 de dominerende danske papirgrossister H. Christensen & Søn A/S, Viggo Borch A/S og C.C. Winthers Eftf. A/S.
En strukturplan i 1960’erne skulle skabe en rationalisering, hvorved færre papirmaskiner skulle stå for en øget produktion. Med i planen var også en gigantisk investering i endnu en papirmaskine til Dalum Papirfabrik, PM7.
Strukturændringerne resulterede også i en ændring af den interne styrkefordeling i koncernen. Tidligere havde Magle Mølle Papirfabrikker været koncernens store fabrik med Dalum Papirfabrik som en vigtig og uundværlig nr.2. Strukturplanen betød nedlæggelse af Gl. Magle Mølle, mens Dalum Papirfabrik fik PM7. Dalum Papirfabrik var herefter så åbenlyst landets største og førende papirfabrik.
De forenede Papirfabrikker kom i store vanskeligheder i 1970’erne. Koncernens modtræk var en decentralisering af virksomheden i resultatcentre, hvorved de enkelte papirfabrikker både var produktionssted og salgssted. Det var lidt af et kulturchok for den gamle hæderkronede virksomhed, der var vant til en ganske stram og centralistisk virksomhedsstruktur. Den nye struktur skabte dynamik og forvirring, men det var ikke nok til at skabe stabilitet og fremgang for koncernen. Man begyndte helt åbenlyst at tale om lukning af en hel indenlandsk industri, papirindustrien. Det skete dog ikke, idet De Danske Sukkerfabrikker i 1979 opkøbte aktiemajoriteten i De forenede Papirfabrikker og herved skabte ro om fremtiden.
De Danske Sukkerfabrikker måtte sande, at det var en endog meget trængt industri, de havde overtaget. Katastrofale regnskaber nødvendiggjorde i 1984 endnu en kursændring – en recentralisering, fornyet rationalisering og nyinvesteringer. En af strategierne var en satsning på genbrugspapir af høj kvalitet. Det skete blandt andet ved etablering af afsværtningsafdelingen ved Ny Magle Mølle i Næstved.
De Danske Sukkerfabrikker lykkedes med deres strategi. De forenede Papirfabrikker genvandt troen på fremtiden og ikke mindst sin egen salgsværdi.
Ved 100 års jubilæet i 1989 var situationen på DfPs tre tilbageblevne fabrikker:
Dalum Papirfabrik størst med ca. 630 medarbejdere, 2 papirmaskiner og en årlig produktion på 100.000 tons med vægt på forædlet coated papir, træfrit skrive- og trykpapir, formularpapir, konvolutpapir og miljøpapir.
Maglemølle Papirfabrik med ca. 400 medarbejdere, 3 papirmaskiner og en årlig produktion på ca. 45.000 tons med vægt på emballagepapirområdet og kreppet papir til sanitets- og husholdningsbrug.
Silkeborg Papirfabrik med ca. 280 medarbejdere, 3 papirmaskiner og en årlig produktion på ca. 15.000 tons af finere papirkvaliteter både i hvidt og kulørt. Speciale i sikkerheds- og vandmærkepapir.
De forenede Papirfabrikker fejrede i 1989 100 års jubilæum fuld af optimisme, og senere på året kunne De Danske Sukkerfabrikker (Danisco) i 1989/90 med god fortjeneste sælge den gamle danske papirkoncern til den svenske papirgigant Stora. En epoke i dansk papirindustri var hermed til ende.
Henvisninger:
- Dansk Papir i 100 år. De forenede Papirfabrikker A/S 1889-1989 (1989).
- Keld Dalsgaard Larsen: Dansk Papirindustri 1829-1999
(Silkeborg Museum 2000)
Følg os her: