Arkæologisk forundersøgelse

Forundersøgelsen er et af museets redskaber til at vurdere et områdes potentiale for tilstedeværet af væsentlige fortidsminder. Den kommer oftest forud for en arkæologisk undersøgelse.

Når et museum skal afklare, om der er vigtige arkæologiske spor på et areal, graves der en række søgegrøfter. Søgegrøfterne orienteres som regel lidt skråt for nord-sydlig retning, da det er optimalt i forhold til at finde forhistoriske bebyggelsesspor.

Hvis et areal skal anvendes som passage efter forundersøgelsen, er vi naturligvis åbne for at springe over eventuelle udpegede markveje, eller for at justere grøfternes vinkel en smule, så de f.eks. passer med sprøjetesporene.

Søgegrøfterne graves med en rendegraver eller gravemaskine. De udlægges som regel med ca. 20 meters mellemrum, men kan ligge med større eller mindre afstand. Grøfternes bredde er to til fire meter. Dybden afhænger af muldlagets tykkelse men er oftest mellem 25 og 40 cm.

Mulden graves af til der ikke er flere fladedækkende moderne forstyrrelser. Det er i dette niveau, at arkæologiske spor i form af stolpehuller, gruber, grave m.m. fremstår tydeligt som aftegninger.

Efter endt undersøgelse vil vi typisk lægge jorden tilbage igen, også selv om der skulle være fundet noget, med mindre en egentlig undersøgelse, eller udgravning følger lige efter. Dette sker for at skåne lokaliteten imod udtørring og erosion.

Ved tracégravninger er der mulighed for at foretage en udvidet forundersøgelse, hvor mindre områder med væsentlige fortidsminder kan afdækkes og dokumenteres indenfor en budgetramme der pr. kvm. ligger mellem en forundersøgelse og en udgravning. Læs mere om udvidede forundersøgelser under  sektionen om Ledning og vej.

Omkostninger

Ved forundersøgelser under 5000 m2 betales udgiften til forundersøgelsen normalt af museet. En undtagelse er dog forundersøgelser i middelalderlige bykerner, der som udgangspunkt altid betales af bygherre. Også forundersøgelser på arealer under 5000 m2 til erhverv og offentlig benyttelse betales af bygherre, dog efter en nærmere konkret vurdering af det enkelte projekt. Undtagelserne er en følge af bemærkninger til det oprindelige lovforslag til den gældende museumslov.

Ved forundersøgelser over 5000 m2 er det altid bygherre, der betaler, men museet kan som grundregel ikke kræve en forundersøgelse, kun foreslå det efter arkivalsk kontrol som er en risikovurdering museerne foretager gratis for bygherre.

Et udarbejdet og af alle parter godkendt budget kan normalt ikke overskrides så bygherre kommer til at stå med ekstraudgifter. Overskrides budgettet, er det kulturstyrelsen eller det lokale museum, der skal betale differencen. En undtagelse fra denne regel er dog hvis der ændres markant i forudsætningerne for gennemførelsen af forundersøgelsen. Herefter kan det blive nødvendigt med et nyt budget, som forhandles mellem Kulturstyrelsen, museet og bygherre.

Formålet med forundersøgelser

Formålet med en arkæologisk forundersøgelse er at lokalisere og kortlægge eventuelle arkæologiske levn.

Findes der kun få ubetydelige eller ingen arkæologiske anlæg, frigives det specifikke areal til anlægsarbejde.

Selvom søgegrøfterne ligger rimeligt tæt, kan man dog ikke lokalisere alt ved en arkæologisk forundersøgelse. Fremkommer der herefter væsentlige arkæologiske levn i forbindelse med et anlægsarbejde, efter et areal er frigivet, skal anlægsarbejdet standses, og det lokale museum kontaktes. Det vil dog være Kulturarvsstyrelsen eller det lokale museum, som herefter skal betale for den efterfølgende arkæologiske udgravning.

Påvises der væsentlige arkæologiske levn ved forundersøgelsen skal disse afgrænses, bevaringsforhold konstateres og en datering på de fundne anlæg forelægges i så høj grad som muligt.
Bygherre vil herefter kunne vælge enten at ændre på anlægsarbejdet for at skåne de fremkomne arkæologiske levn, eller at betale for en arkæologisk undersøgelse.

Resultat og tilbagemelding

Skulle forundersøgelsen ikke afdække væsentlige fortidsminder meddeles det hurtigst muligt byherre med et frigivelsesbrev, hvoraf fremgår om der er tale om en ubetinget frigivelse, eller om der skulle være arealer som efter fælles aftale er undtaget fra anlægsarbejde, med instruktioner til hvordan disse må anvendes frem over.

Der vil desuden blive udfærdiget en statusrapport, som ligeledes tilsendes bygherre. Statusrapporten indeholder en kort redegørelse over forundersøgelsens resultater, samt en udtalelse om, hvorvidt der er behov for yderligere undersøgelser. Et kortbilag vil vise de arealer, som er udpeget til egentlige arkæologiske udgravninger. På den baggrund kan bygherre tage stilling til om der kan ændres i anlægsplanerne således at man helt, eller delvist kan undlade byggeri og jordarbejder på de berørte arealer. Af kortbilaget vil også fremgå hvilke arealer der øjeblikkeligt frigives til byggeri og jordarbejder.

Hvis du fravælger en forundersøgelse

Bygherre kan fravælge en forundersøgelse selv om lokalmuseets arkivalske kontrol angiver at der er høj risiko for at støde på fortidsminder. Det er nemlig i følge Museumsloven frivilligt, om en bygherre vil indgå en aftale omkring en arkæologisk forundersøgelse.

Fremkommer der efter et sådant fravalg arkæologiske fund i forbindelse med jord- og anlægsarbejdet, skal arbejdet standses straks, og det lokale museum kontaktes. Dette betyder en standsning af anlægs- og jordarbejder i en kortere eller længere periode. En standsning kan have store økonomiske følger for bygherre. Bygherre kommer til at betale for den arkæologiske undersøgelse på den del, hvor der allerede er sket skader, og på yderligere berørte arealer såfremt anlægsarbejdet ønskes fortsat. Se endvidere museumsloven kapitel 8, § 25 til 27.