DE GODE GAMLE DAGE?

Af Keld Dalsgaard Larsen

Bøttens mandskab i Seddelfabrikken: første øseren, anden øseren, gauskeren og to ungarbejdere. Den håndgjorte papirproduktion nåede sit højdepunkt kvantitativt og kvalitativt på Silkeborg Papirfabrik i årene ca. 1910-1962.

De gode gamle dage findes ikke. Har aldrig gjort det. Godt nok hører vi ofte om tidligere tider, hvor der var mere fællesskab og solidaritet, en svunden tid, hvor ungdommen var mere ihærdig og alderdommen mindre krævende. Hvor menneskene kort og godt var bedre, end vi er i dag. Det er en illusion. Menneskene har aldrig været, som vi burde være. Derfor kan det være dejligt at tænke sig, at sådanne tider har været eller vil komme. Men paradis på jord er og bliver en illusion. Menneskelivet har altid været et liv på godt og ondt.

Nogenlunde lige så ofte, som vi har hørt om de gode gamle dage, har vi hørt om, at det var umenneskeligt hårdt og fattigt i de selv samme gamle dage. At vore forfædre levede under kummerlige forhold, ringe boliger, dårlig hygiejne, smalkost og alverdens gebrækkeligheder. Vi får nemt ondt af vore forfædre og takker vor skæbne for, at vi trods alt lever i vor egen tid. Igen er det vigtigt at slå fast, at menneskene til enhver tid lever et liv på godt og ondt. Nutiden har ingen grund til at ynke vore forfædre. De levede deres liv med dets glæder og sorger. Lige som vi jo gør.

Når historien skal fortælles, er det nemt at falde i diverse faldgruber. F.eks. at vurdere fortiden på vor egen tids præmisser. Når vi gør det, kommer vi nemt til at fejlbedømme fortidens virkelighed. I dag bor en arbejderfamilie måske i en bolig på 140 kvadratmeter. I 1910 var en typisk arbejderbolig på 30 kvadratmeter. Var arbejderfamilien anno 1910 så fattig? Nej, for det var det almindelige i 1910. De kendte ikke til andet. Naboen havde det ligesådan. De kunne jo ikke sammenligne med, hvordan deres oldebørn ville få det. Arbejderfamilierne i 1910 sammenlignede med deres forældres, bedsteforældres og oldeforældres forhold. Og sammenlignet hermed levede de selv i velstand! Fattigdom er relativ.   

Eftertiden kan også have en egeninteresse i at skildre fortiden sort i sort. F.eks. for selv at fremstå som en succes. Bondebevægelsen havde i det 19. århundrede en interesse i at skildre tiden under stavnsbåndet som umenneskeligt slaveri – også selv om nuancerne hermed fuldstændigt forsvandt. Arbejderbevægelsen havde i det 20. århundrede en interesse i at skildre tiden, før den selv blev stærk, som en uværdig slavetid for arbejderne. Også selv om det langt fra er hele sandheden.

Gamle håndværkere kan have en tendens til at rynke på næsen over deres nutidige unge kollegers faglige dygtighed. At håndværk var anderledes veludført i de gode gamle dage. Måske kan de gamle håndværkere nyde denne selvhævdelse, men den har sjældent noget på sig. Håndværk og kravene ændrer sig gennem historien, og til alle tider har tidens håndværkere kunne præstere det, som blev ønsket. Alle er ikke lige dygtige. Sådan har det altid været. Men det er ikke et generationsspørgsmål. Papirmagerne fra Strandmøllen nord for København kom til Silkeborg i 1899, og Museum Silkeborg Papirmuseet har en fornem samling af håndgjort papir produceret på Silkeborg Papirfabrikken lige fra 1899. Her fremgår det tydeligt, at papirmagerne i Silkeborg producerede langt finere håndgjort papir end de gamle papirmagere fra Strandmøllen. Fordi kravene blev anderledes i Silkeborg. Nationalbanken ønskede håndgjort papir til de danske pengesedler. Det krævede en anden kvalitet. Og dette ønske opfyldte papirmagerne i Silkeborg så.  

Arbejdet med historien giver mange udfordringer for eftertiden. Og ikke mindst skal man være varsom med bedømmelsen af det forgangne. Historien er langt mere nuanceret og kompleks, end det helt er til at forstå for eftertiden.  

Maj 2016