Silkeborg Husholdningsskole med vuggestuen Arne til venstre – set fra Åhavevej.

 

SILKEBORG HUSHOLDNINGSSKOLE 1902-1998

En historie…………..

 

Af Keld Dalsgaard Larsen

 

 

HISTORIE ELLER GLEMSEL

Silkeborg Husholdningsskole er historie. En god historie. Som alt for nemt kan gå i glemmebogen. Af mange årsager.

Eksempelvis at ordet husholdningsskoler længe har været noget, man har trukket på skulderen og smilebåndet af. Som noget fremmedartet og underligt. Det er nutidigt hovmod og uforstand.

Og Husholdningsskolens pompøse bygningskompleks ved Åhavevej midt i Silkeborg er nu fjernet fra jordens overflade, og etageejendommen Åviften er bygget på området. Vi har således ikke længere i vor midte det fysiske vidnesbyrd på eksistensen af Silkeborg Husholdningsskole. 

Museum Silkeborg ønsker at værne om kulturarv og historier fra den nu hedengangne Silkeborg Husholdningsskole. Fordi det giver god indsigt i vore forfædres og formødres liv og livsopfattelse. Ikke mindst om kvindeliv. Og Silkeborg som skoleby.  

Museum Silkeborg har i 2017 modtaget en mængde genstande fra Silkeborg Husholdningsskole fra skolens historiske arvtager, Silkeborg Efterskole. Møbler, potter, pander, service, tekstiler, bøger, fotos osv. I forbindelse med overdragelsen ønsker Museum Silkeborg at revitalisere sit arbejde med temaet Silkeborg Husholdningsskole. F.eks. på museets hjemmeside ved oversigtsartiklen Silkeborg Husholdningsskole 1902-1998. En oversigt, nærværende artikel Silkeborg Husholdningsskole 1902-1998 – en historie og platformen Tema: Husholdningsskole.

Artiklen ”Silkeborg Husholdningsskole 1902-1998 – en historie” er et fyldigt uddrag fra SilkeborgSkolens jubilæumsbog fra 2002. Med enkelte tilføjelser og justeringer. Her sættes Silkeborg Husholdningsskole og dens hverdag ind i sin historiske kontekst lige fra den tidlige industrialisering og frem til rødstrømpebevægelse og ungdomsoprør. Det er en historie med fokus på tidens samfund, familieideal og husmoderrollen: 

 

HUSHOLDNING - ET FAG

Husholdningsskoler er i den store historiske sammenhæng et relativt nyt fænomen. Cirka 100 år! Ideen kom fra det tidligt industrialiserede England og Skotland. Sorø Husholdningsskole blev anlagt som den første i 1895, og Silkeborg Husholdningsskole åbnede i 1902 som den femte eller sjette af slagsen i Danmark. 

Husholdningsskoler er udsprunget af industrialiseringen. Industrisamfundets totale forandringer greb helt ind i de enkelte hjems husholdninger. Selve ordet husholdningsskole er et vidnesbyrd om, at husholdning er et fag, man skal gå på skole for at lære. Det var altså ikke nok for datidens unge kvinder at gøre "som mor altid har gjort".

I forbindelse med skolens 40 års jubilæum i 1942 svarede forstanderinden Synnøve Lund følgende på udsagnet "Mange mener, at en kvinde er født med anlæg for det huslige?”: ”Det er ikke rigtigt. Det skal læres ligesom ethvert andet fag, og det bør enhver kvinde lære. Gjorde alle unge kvinder det, var der færre dårlige hjem"

Det udsagn havde fuld gyldighed lige fra 1902 og et godt stykke op i 1960'erne. Husholdningsskolerne var beregnet på unge kvinder, der med tiden kunne se frem til som husmoder at stå for en husholdning. Det var et betroet og ansvarsfuldt hverv i 1902 og de følgende mange årtier.

 

HUSMODERENS KALD

Synnøve Lund antyder i sit udsagn i 1942, at husholdningsgerningen ikke kun er et spørgsmål om at kunne lave mad, gøre rent, vaske, holde familiens tøj, sørge for økonomien og den slags mere praktiske gerninger. Det drejede sig om at skabe gode hjem - og undgå dårlige hjem. Det blev sagt i en tid, hvor familien (hjemmet) var samfundets basiscelle. Derfor var det en samfundsopgave at sikre gode hjem - dårlige hjem ville i sidste instans være nedbrydende for hele samfundet.

Husmoderens historiske mission voksede frem af industrialiseringen. Historien er forenklet for at gøre den kort og overskuelig: Før industrialiseringen boede familier gerne sammen i et rum, hvor man sov, spiste, elskede og arbejdede. Sådan havde man altid gjort. Med industrialiseringen blev verden og hjemmet splittet op. Hjem og arbejde blev adskilt. Ideelt set gik manden på arbejde, mens hustruen blev hjemme. Den tidligere boform blev under de nye tider betragtet som uorden og uhygiejnisk. Det ideelle blev, at hver funktion fik eget rum: sove - soveværelse, spise - spisestue, slappe af - dagligstue, lave mad - køkken og at forrette sin nødtoft - lokum.

Børn har aldrig været, som forældrene mente, de burde være. Det kunne gå så længe, børnene til stadighed var optaget med arbejde. Problemerne blev anmassende lige så snart barndommen som historisk realitet omkring år 1900 opstod for den brede befolkning. En barndom, hvor de mange børn netop fik lov til at være børn med skolegang og leg.

Tidens ansvarsfulde voksne var rædselsslagne ved tanken om, hvad der kunne ske, når børnene sådan drev rundt uden voksenopsyn på gader og stræder. Børnene kunne blive slette børn, uregerlige gadedrenge og tøser, som lod hånt om god opførsel og ansvarlighed. Men hvem skulle tage sig af børnene, hvis de voksne arbejdede?

Den nye tid skabte hidtil uset velstand, men den skabte også megen urovækkende uorden. Modtrækket i forsøget på at skabe en orden i en kaotisk tid var husmoderen. Ikke sådan at nogen udtænkte planen, men det udviklede sig sådan, at husmoderen blev løsningen på mangt og meget af tidens uorden.

Husmoderens mission var at skabe et hjem, hvor husfaderen kunne hvile ud, og hvor børnene i trygge omgivelser kunne opdrages. Den ægteskabelige kærlighed og moderkærligheden blev store begreber. Idealet blev den glade familie med den udearbejdende far, den hjemmegående mor og så de kære børn. Og det var husmoderens opgave at holde sammen på familien både rent praktisk og ved sin tilsyneladende uendelige kærlighed. Det var en enorm opgave, som blev lagt på husmoderens skuldre.

Husmoderens hverv var derfor at regne for et fag, der krævede kundskaber, slid og kærlighed. Det var ikke en egenskab, de unge kvinder fik ved fødslen eller gennem opvæksten. Det skulle læres. Og Silkeborg Husholdningsskole var et af de steder, hvor kommende husmødre kunne få en ballast til dette tidens kald.

 

SILKEBORG HUSHOLDNINGSSKOLES TILBUD

Silkeborg Husholdningskoles tilbud til tidens unge kvinder udviklede sig naturligvis i tidens løb, men de basale kundskaber var i de første ca. 60 år af skolens virke de samme. Og skolens tilbud blev præsenteret således i skolens introduktionsfolder: 

”Skolens formål er at dygtiggøre de unge piger på de forskellige områder, hvor en kvindes opgave i hjemmet ligger, samtidig med, at den søger at skabe et godt og sundt hjem for dem i den tid, de er skolen betroet.

Den praktiske undervisning omfatter både daglig og finere madlavning samt diætmad, bagning, syltning, henkogning, borddækning, anretning, servering og opvartning, rengøring, vask og strygning, kemisk rensning, kjolesyning samt barnepleje på skolens dagplejehjem for spædbørn.

Den teoretiske undervisning omfatter næringsmiddellære, sundhedslære, syge- og barnepleje, husholdningsregnskab, kostberegning og budgetlægning.

Dagen går på følgende måde:

Kl.  6.45 vækkes eleverne (om vinteren kl. 7.15)

Kl.  7.15 morgenandagt

Kl.  8.00 morgenmad

Kl.  8.45 køkkenteori og derefter praktisk arbejde

Kl. 10.15 mælk eller kaffe

Kl. 12.15 middagsmad

Kl. 15.00 kaffe

Kl. 15.15-17.00 fritid

Kl. 17.00-18.30 teori

Kl. 19.00 aftensmad

Kl. 21.30 aftensang

Kl. 22.30 skal der være ro og alle lys slukket.

I elevernes dagligstue tilbringes aftenen ofte med højtlæsning, foredrag, klaverspil eller radio.

Fra husets vinduer og verandaer er der en dejlig udsigt over åen og skoven. Til skolen hører en stor have, og her er rig lejlighed til et afvekslende friluftsliv såvel sommer som vinter i den ualmindelige smukke egn. Der er f.eks. let adgang om sommeren til roning og tennis og om vinteren til gymnastik.

Eleverne er inddelt i familier på 6 medlemmer, og til hver hører et bestemt arbejde. Hver uge skiftes nummer, hvorved arbejdet bliver ligelig fordelt mellem alle elever; de får lov til at prøve alt uden dog at blive overanstrengt.

Det regelmæssige liv med passende legemligt arbejde, det opdragende i dagen igennem at være under vejledning samt det fornøjelige kammeratliv virker sundt og udviklende på de unge…..”

 

HUSMODEREN OG SUNDHED

Husmoderen havde til opgave at værne om familiens sundhed i meget bred betydning. Sundhed var tidens trend. Og det gjaldt både den hjemlige orden og den personlige hygiejne. Sundhed var både at holde sig ren og pæn og at holde sig i form. I takt med industrialiseringen voksede også idrætslivet frem. Mottoet var her: ”En sund sjæl i et sundt legeme”.

Husmoderens position på sundhedsområdet blev i ”Haandbog for Nutidshjem” (1937-38) præsenteret i tre ord: luft, lys og renlighed. Og inden for barneplejen var grundreglerne ligeledes tre: renlighed, orden og regelmæssighed.

Silkeborg Husholdningsskole har altid haft sundhed på programmet. Lige fra den gode mad til god motion i form af vandreture, cykelture, kanoture og lignende.    

Frk. Synnøve Lund inddrog sportslivet på følgende vis under et jubilæumsinterview i 1942: ”Den store interesse for sport præger i det hele taget nutidens unge kvinder. Den giver dem en rankere ryg, en rankere vilje og en sund indstilling overfor tilværelsen”.

 

FROMME STÆRKE KVINDER

Husførelse var i høj grad et samfundsmæssigt anliggende. Dansk Kvindesamfund og husmoderforeningerne pressede på for, at staten påtog sig sit ansvar, f.eks. med at sikre en god undervisning af de opvoksende piger. Alle var enige om husmoderens enorme betydning for hjemmet og for samfundet. Alligevel kneb det med husmoderens og det huslige erhvervs status.

Man søgte med sange og sentenser at prise husmoderens rolle og betydning. Almindelig brugt var: ”Mor er den bedste i verden” og ”Som husmoder, så hjem”.

Også ved konkrete lejligheder brugte man mundrette slogans for at påpege fagets vigtighed. Som da Silkeborg Husholdningsskole i 1946 deltog i det store historiske vognoptog i anledning af Silkeborgs 100 års jubilæum. Vogn efter vogn demonstrerede de mange fag, herunder naturligvis også husholdningsfaget. På husholdningsskolens vogn stod eleverne og viste husmoderens fag, og på siderne stod følgende sigende sentenser: ”Det er os, der styrer landet med vor gryde og vor spand” og ”Orden gi´r respekt”.

Husholdningssagen havde sine egne sange, og Silkeborg Husholdningsskole brugte tidligt følgende vers i sin udadvendte agitation:

Dernæst vi opdrager

os en Pigeflok,

som ej Hjemmet vrager,

som i lidt har nok,

ingen Døgnets Flaner,

rendt fra Bog og Naal       

Fromme, stærke Kvinder,

det er Danmarks Maal.

Fra dette vers tog skolen sit motto: ”Fromme, stærke Kvinder, det er Danmarks mål”.

Silkeborg Husholdningsskole fik sin fane i 1950, og naturligvis blev dette motto påsat fanen i form af en lille sølvplade.

Udgangspunktet var gerne kvinden som mor. Men det er vigtigt at slå fast, at hjemmets gerning – det huslige erhverv og fag – ikke kun gjaldt gifte kvinder. Husligt arbejde var i datiden et stort erhverv for ugifte kvinder. Rigtig mange unge piger var en årrække husassistenter, før de selv stiftede familie. Og mange ugifte kvinder forblev i husligt erhverv som husassistenter eller husbestyrerinder. At mænd skulle kunne klare en husholdning var helt frem til 1960’erne en utænkelig tanke.  

 

FRA VILLA TIL SKOLEKOMPLEKS

Frk. Gudrun Jørgensen startede Silkeborg Husholdningsskole med 12 elever i villaen Bella Vista i 1902. Skolen kunne allerede i 1904-05 udvide med en stor tilbygning mod syd. Med den nye tilbygning fik skolen plads til 40-50 elever. I slutningen af 1920’erne kom skolen igen i pladsproblemer, og i 1930 kunne man åbne en ny stor fløj mod nordøst. Med dette byggeri var husholdningsskolens hovedbygning i store træk skabt.

Silkeborg Husholdningsskole udvidede herefter ved inddragelse af omkringliggende villaer. I villaen Arnen blev der i 1928 indrettet vuggestue. Vuggestuen udvidedes markant i 1938 fra 10 til 25 pladser. Skolen købte i 1934 villaen Otium, som blev indrettet til 14 elever og 2 lærere. Og i 1942 blev villaen Åhavevej 32 købt og indrettet til 12 elever og 2 lærere.

Silkeborg Husholdningsskole nåede i 1940’erne sin fulde udbygning med hensyn til elevværelser. Der var da plads til 80-90 elever.

Skolens indretning har forandret sig gennem årene, men grundlæggende var der skolens to store køkkener, elevværelser beregnet til to elever på hvert værelse, spisestuen, elevdagligstuen og forstanderens dagligstue, som også blev brugt af lærerne som opholdsrum.

Sådan var de fysiske rammer for skolens virke frem til ca. 1970. Rammerne var på det tidspunkt ved at blive sprængt, og man var langt fremme med at flytte skolen ud til Ringvejen.

 

LÆRERINDERNE

Forstanderinderne frk. Gudrun Jørgensen (1902-1907), frk. Frida Lund (1908-1921) og frk. Synnøve Lund (1921-1947) drev Silkeborg Husholdningsskole som privat skole. De ejede skolen. Forstanderinde frk. Høngaard (1947-1953) var en overgangsfigur. Frk. Høngaard var i modsætning til sine forgængere ikke uddannet husholdningslærerinde, men pensioneret overlærer. Frk. Synnøve Lund og frk. Høngaard var nære veninder, og det var derfor naturligt, at hun overtog forstanderstillingen på det tidspunkt. Men kun som en overgangsordning, dels på grund af frk. Høngaards alder og helbred, og dels fordi man ønskede en mere permanent ordning på skolens ejerforhold. Løsningen blev, at skolen i 1950 blev et aktieselskab, og i 1953 afløstes frk. Høngaard af et triumvirat bestående af frk. Johanne Mikkelsen, frk. Ingine Damgaard og frk. Marie Weiling. Dette triumvirat udgjorde ledelsen frem til skolens overgang til selvejende institution i 1967. Frk Weiling fortsatte som ene forstanderinde frem til 1970.

Silkeborg Husholdningsskole var kendetegnet ved stor stabilitet og kontinuitet i ledelsen og blandt de faste lærerinder.

Synnøve Lund kom til skolen i 1910 som 25-årig, blev forstander som 36-årig og virkede på skolen i 37 år. 

Marie Guldmann kom som 33-årig til skolen i 1911 og virkede i 45 år som lærerinde på skolen.

Johanne Mikkelsen kom i 1924 som 28-årig til skolen og virkede som lærerinde i 43 år.

Ingine Damgaard var 31 år, da hun kom på skolen i 1926 og virkede alt i alt 39 år på skolen. I perioden 1932-1965 som leder af vuggestuen Arnen.

Marie Weiling kom til skolen i 1943 som 29-årig og virkede her i 27 år.

I 1950’erne blev en række faste lærerinder ansat, som kom til at sikre stabiliteten i de følgende årtier, Alma Pedersen (1953-1975), Anna Rasmussen (1954-1985) og Birgit Tanholdt Hansen (1959-1989).    

Lærerinderne var veluddannede husholdningslærerinder og frøkener, der gik op i deres arbejde med liv og sjæl – som et kald. De boede på skolen i et eller to små værelser på elevgangene i hovedbygningen eller i villaerne. Forstanderindens kontor gjorde det ud for dagligstue, hvor lærerinderne gerne samledes til kaffe.

En gammel elev har skildret en af lærerinderne således: ”Frk. Damgaard var en børneven af format, hun elskede børnene og de hende – hendes liv var hendes arbejde. Hun var kærlighed til fingerspidserne. Det gav sig udslag i hendes store hjælpsomhed overfor de mennesker i hendes nærhed, der trængte til hjælp”.

Atmosfæren på skolen var præget af myndighed og mildhed. Lærerinderne var der altid, hvis et eller andet skulle ske. Den kristne tro spillede en stor rolle på skolen. Hver dag begyndte med en morgenandagt, og bordbøn var en naturlig del af hverdagen.

Marie Guldmann var i mange år skolens åndelige leder. I 1955 sendte hun følgende budskab til de unge: ”Vi er skabt i Guds billede, og vi skal stræbe mod det fuldkomne også i det rent timelige og udnytte tiden både til opbygning af vor karakter og til dygtiggørelse i alle livets forhold”. Og med hensyn til livets mening, så var det kort og godt at glæde andre. Marie Guldmann er citeret for følgende sentens: ”Da jeg ville glæde eje, flygted den fra mine veje, da jeg ville glæden bringe, daled den til mig på englevinge”. 

Skolen havde en lang række ”yngre lærerinder”, som var på skolen i nogle år. Normalt holdt de op i forbindelse med ægteskab. 1960’erne skabte opbrud i traditionerne. Et tidens tegn var, at lærerinderne efterhånden flyttede fra skolen og fik egen lejlighed i byen.

Gruppebillede 1942-43 med forstander Synnøve Lund i midten med barn på skødet. Af andre lærere ses frk. Guldmann yderst til høre i 2. række, frk. de Mylius i nonnedragt i forreste række, frk. Mikkelsen længst til venstre i 2. række og frk. Damgaard stikker lige hovedet frem i bagerste række nr. 2 fra venstre.

 

HVERDAGEN

Husholdningsskolen var frem til slutningen af 1960’erne præget af landbosamfundets rytme. Skolen fulgte skiftedagene i maj og november. Sommerholdet startede den 4. maj og vinterholdet den 4. november. 

Hverdagen var præget af et intenst samvær med mange jævnaldrende piger. Husholdningseleverne kom fra hele landet – og fra Færøerne, Island og Norge. Mange af eleverne kom fra rimeligt velstillede hjem. Et ophold på husholdningsskolen kostede penge, og selv om der var tilskudsmuligheder, var det lidt af en udskrivning at gå på husholdningsskole. Men ellers var der stor forskel på eleverne. Nogle landbopiger var vant til at hjælpe til i et køkken, mens nogle bypiger overhovedet ingen erfaring havde. Måske fordi de kom fra hjem med køkken- og stuepige. Eleverne havde også forskellige grunde til at komme på husholdningsskolen. Nogle ønskede et ophold for at lære noget praktisk, mens de blev lidt mere modne og afklarede med hensyn til fremtiden. Andre stod foran ægteskab og ønskede at være bedst muligt rustet til husmodergerningen. Andre ville gerne lære praktisk husførelse, fordi det kunne man altid få brug for enten som husassistent, husmor eller enlig selverhvervende kvinde.  

Eleverne blev indlogeret to og to på værelserne. En sjælden gang kunne der være tre elever på et værelse.

Eleverne var inddelt i hold (”familier”) på seks personer. Hver elev på holdet (hvert familiemedlem) havde et nummer fra 1 til 6, og numret bestemte elevens arbejdsområde: To var i køkkenet, en tredje bagte, en fjerde passede børn på Arnen, en femte vaskede, strøg eller syede, og den sidste var stuepige. Efter en uge skiftede familiemedlemmerne numre og dermed arbejdsområde.

At gå på husholdningsskole indebar meget praktisk arbejde. Målrettet praktisk arbejde, idet elevernes køkkentjans hver dag skulle resultere i to retter mad til alle klokken 12.

Hverdagen havde sin faste rytme. En ungpige vækkede eleverne. Morgenen bestod af morgentoilette, morgenandagt, morgenmad og oprydning. Herefter kunne dagens arbejde begynde ved de forskellige arbejdsområder. Om eftermiddagen var der tid til at slappe af eller renskrive opskrifter. Sidst på eftermiddagen foregik den teoretiske undervisning. Og efter aftensmaden var der tre gange om ugen oplæsning, sang, foredrag eller lignende.

Eleverne havde skoleuniform: Kjole, hvidt forklæde og som hovedbeklædning en hvid kappe. Rent, pænt og praktisk. Omgangstonen på skolen var præget af tidens respekt for autoriteterne. Eleverne var nok ”dus” med hinanden, men ikke med lærerinderne. Eleverne sagde her ”De” og tiltalte lærerinderne med frøken og efternavn. Lærerinderne var indbyrdes også ”Des” og titulerede hinanden med frøken og efternavn.      

Hverdagen blev med jævne mellemrum afbrudt af fest, revy, teater, ture og pudsige påfund. Arbejdet blev der – og grinet og fjollet og indsuget nyt. Skolen var en lille verden for sig, og skolens hverdag opslugte eleverne og al deres tid. Skolen gav veninder, indtryk og kunnen for livet. 

 

ELEVFORENINGEN AF 1946

Forstanderinde Synnøve Lund kunne i sommeren 1946 invitere til stort elevstævne. Det var i flere henseender en historisk begivenhed for skolen. Den tyske besættelsesmagt beslaglagde Silkeborg Husholdningsskole den 20. marts 1944, og hermed var skolens eksistens sat på spil. Skolen blev givet fri igen den 20. juni 1945, og Synnøve Lund og skolens stab stod foran et stort genopbygningsarbejde. Det lykkedes! I glæde og taknemlighed over at være kommet igennem denne hårde tid indkaldte skolen til sommerstævne i sommeren 1946. Det blev et vældigt stævne. Og i forbindelse med denne glædelige udvikling stiftede lærere, gamle elever og nye elever Silkeborg Husholdningsskoles Elevforening.

Elevforeningens formål var først og fremmest at vedligeholde forbindelsen mellem skolen og dens tidligere elever, afholde elevstævner, udsende et elevskrift og støtte skolen generelt. To gamle elever bosat i Silkeborg, Else Steninge og Aase Jacobsen, påtog sig opgaverne som henholdsvis formand og kasserer, og Thea Carlsen, Odense, blev foreningens første sekretær. Denne trio af gamle elever kom til at tegne foreningen i mange år frem.

Elevforeningen fik kolossal betydning for husholdningsskolen. Den var med til at bevare og udbygge det fællesskab og venskab, som skolen havde givet de mange elever, mens de gik på skolen. Elevstævnerne hvert andet år dannede rammen om et højtideligt og fornøjeligt gensyn med gamle lærere og veninder. Foreningens årlige skrift fungerede som husholdningsskolens årsskrift. Første nummer udkom i 1946. Gennem årsskriftet kunne alle følge med i skolens udvikling, læse lærernes hilsner, blive orienteret om, hvem der var blevet gift siden sidst og meget mere. Elevforeningen gav sammenhold, fællesskabsånd og styrke.

Ved skolens overgang til selvejende institution i 1967 fik elevforeningen en betydende indflydelse, idet foreningen udpegede over halvdelen af bestyrelsens medlemmer.

 

HUSMODEREN OG PORTVINEN

I elevskriftet for 1960 kunne følgende slås fast: ”Gennem 58 år har man på Silkeborg Husholdningsskole uddannet unge piger til en kvindes største og vigtigste opgave: At styre og lede et hjem dygtigt”. Kvindens kald havde grundlæggende været det samme gennem alle årene.   

1950’erne blev en historisk kulmination på det traditionelle familieideal med den hjemmegående husmor, den udearbejdende far og de kære børn, som voksede op i hjemmet under mild overvågning af mor.  1950’ernes velstand gjorde det muligt for de mange familier økonomisk at leve op til dette ideal. Men aldrig så snart var idealet opnåeligt, før det blev kasseret i de følgende årtier.

Det gamle ideal blev afløst af et nyt ideal: Den moderne kvinde skulle kunne det hele: være ægtefælle, mor og udearbejdende. 

Det nye kvindeideal kom ikke fra den ene dag til den anden. Det tog tid. Men tendensen var klar i 1960’erne. Folketinget nedsatte i 1965 en kommission til at belyse kvindernes stilling i samfundet. I den sammenfattende rapport konstateres følgende:

”Vor tids store ændringer i samfundets struktur forårsaget af den tekniske og økonomiske udvikling griber dybt ind i familiens og det enkelte menneskes vilkår. Ændringerne har medført en tydelig forskydning i den traditionelle opfattelse af kvinders og mænds stilling i familie og samfund, ..… Det er vigtigt for samfundet, at alle dets medlemmer får mulighed for fuldt ud at udnytte deres evner og anlæg” (Betænkning nr.715 (1974)).

Bag udtrykket ”at udnytte deres evner” gemmer sig den revolutionerende påstand, at kvindernes traditionelle kald som husmor ikke var at udnytte evnerne ordentligt og tilfredsstillende. At udnytte sine evner blev ensbetydende med at have udearbejde. Både for mænd og kvinder. Det gav nye muligheder for de mange kvinder, som ønskede at få et arbejde og hermed blandt andet også en større uafhængighed af ægtefællen. Men det gav et problem for mange husmødre, de hjemmegående husmødre, som de nu blev kaldt. Og for husholdningsskolerne.

At være husmor blev med ét gammeldags og lettere suspekt. De udnyttede jo ikke deres evner – eller havde de kun evner til at være hjemmegående? Billedet af den frustrerede husmor var et tidens tegn. Den officielle betænkning sætter trumf på ved at henvise til, at undersøgelser viser, ”at kvinder med udearbejde i mindre grad end hjemmearbejdende er udsat for psykiske sygdomme”. Og på film og TV kunne man ved selvsyn se den hjemmegående husmors trøstesløse liv i hjemmets ensomme isolation. Hvor portvinsflasken var eneste ven i elendigheden.

Silkeborg Husholdningsskoles årsskrift 1975 havde en artikel, som søgte at imødegå og nuancere tidens gængse karikatur af den hjemmegående husmor. Tidens omtale af husmoderen skildres således: ”Vi oplever hende som afhængig af stimulanser lige fra formiddagskaffedrikning over drikfældighed og købedelirium, til hun nervenedbrudt havner på psykiatrisk afdeling”. 

Periodens revolutionerende omvæltning har i eftertiden fået flere navne: Kvindefrigørelse, kvinderne ud på arbejdsmarkedet, ungdomsoprør, de glade 60’ere m.m. Konsekvenserne var omfattende. F.eks. var det nødvendigt med markant flere daginstitutioner, så mødrene kunne gå på arbejde, mens andre passede børnene. Og skattesystemet måtte ændres, så kvinderne blev skatteborgere på linje med ægtemanden.

Husmoderens traditionelle kald at sikre hjemmet og familien var ikke længere rationel. Betænkningen ridser det op således: ”For kvindens stilling i familiemiljøet er det af afgørende betydning, at alle familiemedlemmer gennem opdragelse og påvirkning i skole og fra anden side får den indstilling, at hele familien som en naturlig ting deltager i alle hjemmets funktioner”. Og senere: ”Det understreges, at såfremt vi skal regne med en fortsat opretholdelse af ægteskab og familie, må man forsøge at finde frem til forhold, der kan sikre, at arbejde med børn og arbejde i hjemmet ikke bliver kønsbestemt”.

På den ene side kom kvinderne ud på arbejdsmarkedet i hidtil ukendt omfang. På den anden side viste det sig mere end svært at få fordelt husmoderens traditionelle huslige arbejde på alle familiens medlemmer. Kvindernes hverdag blev dobbeltarbejde: i hjemmet og på arbejdet.

1960’ernes og 1970’ernes radikale opbrud fik naturligvis store følger for de danske husholdningsskoler, der netop var sat i verden for at give kvinderne gode kundskaber til at kunne begå sig inden for det traditionelle familiemønster. I løbet af relativt få år blev disse kundskaber opfattet som gammeldags. Husholdningsskolerne var tvunget til at finde et nyt og brugbart ståsted i denne nye tid. 

 

AT FØLGE MED TIDEN

Silkeborg Husholdningsskole har fulgt med tiden lige siden 1902. Det var en selvfølge. Husholdningseleverne arbejdede altid med tidens moderne redskaber og fulgte skiftende tiders moder med hensyn til husførelse i bred betydning. På sin vis var det også nemmere at følge tiden, når tidens grundlæggende præmis var, at det huslige arbejde var uhyre vigtigt for såvel den enkelte familie som samfundet. Langt sværere blev det, da tiderne satte spørgsmålstegn ved den traditionelle kvinderolle som husmor. Og det, som før var en selvfølge, blev nu konstant draget i tvivl med det kritiske spørgsmål: Følger husholdningsskolerne med tiden?

Silkeborg Husholdningsskole fulgte med tiden. Tidens diskussioner var også skolens diskussioner. Skolen indstillede sig hurtigt på, at nutidens og fremtidens kvinder var udearbejdende kvinder. Og at det huslige arbejde ideelt set var et fællesanliggende for alle familiemedlemmer.

Forstander Marie Weiling udtrykte det således i et avisinterview i 1967: ”Den huslige uddannelse er næsten af større betydning for unge piger nu end tidligere. De unge piger, der i dag skal giftes, har behov for at være endnu dygtigere til det huslige end unge piger førhen, fordi hun som regel har et udeerhverv at passe også. Har hun det, gælder det dobbelt om at kunne administrere både med pengene og kræfterne og at kunne planlægge, så det hele ikke bliver uoverskueligt ….. Jeg synes, det er meget positivt, at mændene interesserer sig for det huslige, ….. Efter min mening kan det akkurat lige så godt være manden, der står for køkkenet som konen, hvis begge har udearbejde. Der er ingen rimelighed i, at konen skal have det dobbelte arbejde”. 

Men mændenes engagement i det huslige arbejde kom hverken hurtigt eller som en selvfølge.

Silkeborg Husholdningsskole tog udfordringen op og var indstillet på at tage imod mandlige elever. Og ny lovgivning gav mulighed herfor. Men de unge mænd søgte ikke skolen. Og væsentligt færre unge piger gjorde det. Marie Weiling kunne i 1970 konstatere, at elevtallet i perioden 1960-1970 var faldet fra ca. 80 elever til ca. 50 elever. Denne udvikling hang i stor udstrækning sammen med kvindernes søgning ud på arbejdsmarkedet – og væk fra det huslige arbejde. Tidligere tiders talrige husassistenter – eller ung pige i huset – i private hjem blev færre og færre fra 1960’erne. Det huslige arbejdes status forsvandt. Det blev nu noget, der helst hurtigt skulle overstås.

Silkeborg Husholdningsskole gik ikke mod tiden. Tværtimod søgte man at gå med tiden og give tilbud til tidens unge kvinder under husførelsens nye realiteter: At det skulle være nemt, hurtigt og billigt.   

Til avisen gav eleven Ilse Bente udtryk for denne tidens holdning på følgende vis: ” Jeg må indrømme, at opholdet her for mig først og fremmest er beregnet på at skulle gøre det huslige arbejde til en biting for mig senere i mit hjem. Det er og skal ikke være det væsentligste i min tilværelse. Det er en anden tid, vi lever i”.

 

OMSTILLING TIL EN ANDEN TID

Silkeborg Husholdningsskole blev i 1967 en selvejende institution med egen bestyrelse. Elevforeningen havde ganske vist flertal i bestyrelsen, men karakteristisk nok blev det kommunens mand, kommunaldirektør Poul Hovgaard, der indtog formandsposten. Skolen søgte at tilpasse sig den nye tid. Fra 1968 gik man over til at følge skoleåret – og ikke de gamle skiftedage – og tage elever ind i juli og februar. Og Poul Hovgaard arbejdede hårdt på at få flyttet husholdningsskolen ud i nye, store og tidssvarende lokaler ved Ringvejen. 

Marie Weiling gik på pension i 1970, og hermed sluttede det gamle triumvirats epoke. Anna Rasmussen var konstitueret leder i 1970-71 frem til den ny tids forstander trådte til, Maja-Lise Schou-Jørgensen.

Maja-Lise Schou-Jørgensen havde selv været elev på skolen i 1950, udlært fra Ankerhus Husholdningsseminarium og headhuntet til forstanderstillingen i 1971. Maja-Lise Schou-Jørgensen var den første gifte forstander for skolen, og familien Schou-Jørgensen bosatte sig uden for skolen. Traditionen med, at lærerne boede på skolen, var hermed definitivt ophørt. Overvågningen af kostskoleeleverne foregik nu ved en vagtlærer efter et vagtskema.

I hverdagen forsvandt morgenandagten, og tiltaleformen blev ”du” i stedet for ”De” mellem lærer og elev og lærerne indbyrdes. Og ved højtiderne forsvandt sangen med skolens gamle motto: ”Fromme, stærke kvinder”.

Skolens rammer og indhold undergik også store forandringer. Poul Hovgaards ønske om udflytning af skolen viste sig ikke mulig, og i stedet blev kræfterne koncentreret om renovering og udbygning af den eksisterende skole. Der blev indrettet nye klasselokaler, ny elevstue, nyt i køkkenet, nye vaskefaciliteter m.m. først i 1970’erne. I forbindelse med optagelse af et hold grønlandske kvinder fik skolen sit første beskedne institutionskøkken.

Skolen fulgte også på andre områder tidens trend. Et elevråd blev oprettet i 1969, og elevrådsformanden var med i skolens bestyrelse. Først i 1980’erne blev elevrådet nedlagt og erstattet af fællesmødet, hvor alle på skolen kunne drøfte fællesanliggender.

 

MÅL OG MIDLER UNDER NYE BETINGELSER

Silkeborg Husholdningsskole justerede sine mål og midler til de nye tider. Skolens introduktionsfolder angav omkring 1970 dette mål for et ophold:

”Unge piger, som vælger et ophold på husholdningsskolen i Silkeborg, vil foruden de 3 eller 5 fornøjelige og interessante kursusmåneder sikre sig et varigt udbytte, som vil være den unge kvinde til glæde hele livet igennem. Et ophold på Silkeborg Husholdningsskole er simpelthen en livsvarig gevinst”.

I 1980’erne blev målene præsenteret således:

”Skolens mål er under kammeratlige former at uddanne eleverne til i så stort omfang som muligt,

at kunne planlægge og udføre de arbejder, der er forbundet med egen såvel som en families eller gruppes trivsel og sundhed

at kunne tage ansvar for egne handlinger i såvel undervisningstiden som i fritiden i et kostskolemiljø

at kunne forstå samarbejdets betydning ved løsning af aktuelle opgaver i fællesskab”

 

Den traditionelle husholdningsundervisning blev midt i 1970’erne ændret til emneundervisning. Blandt emnerne var køkkenindretning, farsretter, fisk, vildt, grøntsager, kød og partering, ude-hjemmevask, levnedsmiddelkontrol, beklædningslære m.m. Først i 1980’erne udbød skolen en række liniefag til eleverne: sundhedslinien, familielinien (med barneplejepraktik), madlavningslinien, tekstillinien og boliglinien.     

Husholdningsskolerne var under samme lovgivning som en række frie uddannelser, f.eks. højskolerne. Og skolen søgte at udbygge tilknytningen til denne danske tradition. En række almene fag var fortsat på programmet, og nye tilbud kom til, f.eks. yoga, førstehjælp, psykologi, jazzballet, dramatik m.m.

Silkeborg Husholdningsskole har altid været en praktisk skole med vægt på praktisk kunnen, og den side søgte man også at udbygge fra 1970’erne, blandt andet i form af en række ”gør-det-selv”-fag. Eleverne lærte at klare sig selv – også med hensyn til tapetsering, maling, lappe cykel, hænge gardinstænger op osv. I tiden blev der talt meget om, at danskerne var ved at komme ind i et ”fritidssamfund”, og skolen ville også gerne give eleverne nogle redskaber til at begå sig i et sådant samfund. De kreative fag blev udbygget i perioden, først og fremmest forskellige former for tekstiltilvirkning. En udbygning, som resulterede i det nye ”tekstilhus”, som blev indviet i 1988.  

Tidens fokus på sundhed, økologi og krop satte sit præg på skolen. Økologi og miljø var tilbagevendende emner i undervisningen, i hverdagen kom en skål gulerødder frem til morgenmaden, og eleverne havde mulighed for at opøve deres fysik og kropsbevidsthed ved yoga eller i det lokale fitness-center.

Behovet for at være forbrugerbevidst lå i tiden. Fødevarernes pris, kvalitet, tilsætningsstoffer osv. var varme emner i den offentlige debat. Og andre vigtige emner, som f.eks. allergi, kunne kobles til denne diskussion. Silkeborg Husholdningsskole var særdeles velfunderet til at tage netop disse spørgsmål op i undervisningen, idet skolens forstander i 1980 blev formand for Statens Husholdningsråd. Maja-Lise Schou-Jørgensen gav i årsskriftet 1981 følgende korte præsentation af dette råd: ”Statens Husholdningsråd har til formål …. at virke for fremme af husholdningernes ernæringsmæssige, hygiejniske, økonomiske og tekniske forhold med henblik på såvel hjemmenes som samfundets interesse”. 

Undervisningen flyttede også med mellemrum uden for skolen, idet skolen tog eleverne med rundt for at se forholdene på en lang række relevante virksomheder, f.eks. fødevarevirksomheder.

 

FLERE TILBUD

Silkeborg Husholdningsskole kunne ikke sikre sin eksistens på det traditionelle tilbud: Et fem måneders ophold. Elevtallet faldt fortsat. Skolen søgte at imødegå denne tendens på to måder. Dels ved et mere varieret udbud af ”traditionel” undervisning og dels ved at indgå i en række nye uddannelser, f.eks. EFG, køkkenassistent, social- og sundhedsassistenter m.m. Desuden blev en række korte kurser udbudt, f.eks. sommerkurser for familier eller længere kurser for enlige mødre.

Den traditionelle husholdningsskoleundervisning blev nu udbudt som 3, 5 eller 10 måneders ophold. Men lige meget hjalp det – elevtallet faldt. Det kneb ganske særligt med belægningen på skolen i perioden februar-juni. 

Udbygningen af skolen med EFG, køkkenassistenter, hjemmehjælpere m.m. havde flere konsekvenser. Skolens rammer skulle udbygges efter disse uddannelsers behov. De gamle køkkener, som var velegnet til ”familiemadlavning”, blev i vid udstrækning afløst af institutionskøkkenet. Skolen fik i flere tempi udbygget køkkenfaciliteterne, og kulminationen kom med indvielsen af det nye store institutionskøkken og den nye spisesal i 1982.

De mange mindre hold og de nye uddannelser fik den utilsigtede konsekvens, at det undergravede skolens fundament som kostskole. De nye uddannelsers elever var kun dagelever uden tanker for skolens ve og vel uden for skoletiden. Og det tidligere store fællesskab på 5 månederskurset blev nu også brudt op ved, at husholdningseleverne var opdelt på 3-, 5- eller 10-månedershold.

Kostskolelivet var en grundpille i et skoleophold. Gennem det intense samvær med jævnaldrende blev man individuelt modnet og fik venner og oplevelser for livet. Smuldrede det, kom man let ind i en ny, ond cirkel med færre elever. Og med færre elever blev det endnu mindre attraktivt for nye elever at søge optagelse på skolen.

Tiden fra midten af 1970’erne til først i 1990’erne var præget af arbejdsløshed, herunder en stor ungdomsarbejdsløshed. Det fik indflydelse på Silkeborg Husholdningsskole, idet en del unge blev anbefalet at tage et ophold på skolen fremfor at gå ledig. Det var der i og for sig meget fornuftigt i, men det lod sig ikke bortforklare, at for mange elever kom mere af mangel på andre muligheder end af et egentligt engageret ønske om at komme på husholdningsskole.     

I takt med, at de unge svigtede, søgte skolen andre muligheder, andre målgrupper. En årrække udbød Silkeborg Husholdningsskole derfor korte sommerkurser for familier. Kurset indeholdt varieret madlavning, håndarbejde, forbrugeroplysning, udflugter og debat. Blandt andet var familien og ægteskabet til debat.

Det lykkedes imidlertid ikke at tiltrække nye målgrupper til erstatning for den traditionelle målgruppe, de unge mellem 16 og 25 år. 

 

FULD AF LIV OG VIGØR

Husholdningsskolerne var trængt fra 1960’erne, men Silkeborg Husholdningsskole var fortsat fuld af liv og vigør.

Elevstævner, udflugter og fester var en del af skolens liv. Og skulle der være gilde, så lad der være gilde, var holdningen. Silkeborg Husholdningsskoles 75 års jubilæum blev fejret med pomp og pragt. Blandt eleverne var udskrevet en konkurrence om at skabe den bedste T-shirt til efteråret, og vinderens bud blev sat i produktion, så eleverne kunne være klædt på til lejligheden – og de mange gæster købte denne skolens T-shirt. Skolens bestyrelse fik nedsat en lille historieredaktion til at få samlet og skrevet skolens historie, og resultatet blev udsendt som et særnummer af skolens årsskrift. Til festen underholdt Eddie Skoller. Det blev i alle henseender en minderig dag for de mange deltagere.

Maja-Lise Schou-Jørgensen holdt sin 50 års fødselsdag på skolen i 1980, og Helge Engelbrecht var dagens solist. Elevforeningen kunne i 1986 fejre 40 års jubilæum, og ved den lejlighed underholdt trioen De Nattergale. 

Hverdagen blev gang på gang afbrudt af projekter lige fra filmuge med filminstruktøren Niels Malmros som gæst til temauger om fremmede lande.

Nye traditioner kom til ud fra ønsket om at skabe fællesskab, glæde og styrke. Eksempelvis pramdragermarchen, hvor husholdningsskoler fra hele landet med elever blev inviteret til at deltage.

Dette liv og engagement sikrede skolens eksistens på trods af alle odds. Og i perioder var der fuldt hus, specielt i efterårssæsonen. I efteråret 1984 var der eksempelvis fuldt besat med 61 traditionelle husholdningselever og 27 efg-elever. Men det ændrede dog ikke ved det faktum, at tendensen var et generelt faldende elevtal. Især i forårsmånederne kunne der være tyndt besat. Fremtiden tegnede derfor dystert. I denne situation tog skolen endnu et frisk initiativ: Indkaldelse til en ”strategisk arbejdskonference” om skolens fremtid.

 

SILKEBORGSKOLEN

”Man trækker lidt på smilebåndet af husholdningsskoler. Det har et image af at lære at lave sovs og stege en god frikadelle” og ”Husholdningsskolerne har nok fået et lidt støvet image” var nogle af de udsagn, som var samlet i konsulentrapporten, som dannede udgangspunktet for konferencen den 13. december 1989.

Silkeborg Husholdningsskole indkaldte med støtte fra Kulturministeriet en række af landets eksperter på området sammen med lokale deltagere for at drøfte skolens fremtid.

Konferencen gav ingen epokegørende resultater. Men den fik formuleret problemerne, og hermed var ånden sluppet ud af flasken. Noget måtte gøres – det herskede der ingen som helst tvivl om efter konferencen. Men hvad? 

Måske gav konferencen det sidste stød til at realisere et ønske, som skolen havde gået med i nogle år, nemlig at skifte navn. Ordet husholdningsskole var ved at blive så belastende, at det måtte udgå. Skolen ændrede i hvert fald navn i 1992 til Silkeborgskolen med tilføjelsen ”skolen for husholdning”. Navneforandringen blev fulgt op af en ændring af skolens formålsparagraf, der kom til at lyde:

”Det er skolens formål inden for rammerne af højskoleloven at tilbyde korte og lange kurser, der sigter mod at forbedre elevernes forståelse for at kunne leve en sund og indholdsrig tilværelse”.

Hermed var skolens fremtid dog ingenlunde sikret, og man ansatte derfor en udviklingskonsulent til at komme med nye ideer til fremtidens skole. Midt i denne proces trak Maja-Lise Schou-Jørgensen sig tilbage i 1992, dels på grund af alder og dels på grund af sygdom. Ny forstander blev Birthe Simmelsgaard.

 

Nyere foto af Silkeborg Husholdningsskolen

 

EN EPOKE RINDER UD

Birthe Simmelsgaard gik energisk i gang med den kolossale udfordring, der lå for skolen. I et interview til den lokale ugepresse ridser den kommende forstander situationen således op:

”Hvis ordet ”husholdning” har fået en dårlig klang, må vi gøre noget ved det. For det er stadig vigtigt, at vi lærer at holde hus med energien, helbredet, økonomien osv. Og mange unge stifter i dag hjem uden at have lært at holde hus med deres tilværelse. De bliver kastet ud i det, og pludselig er den barske hverdag der med børn, økonomi, arbejde, vaskekurven, der flyder over, indkøb, madlavning osv. Og hvad så? … Det handler om det hele menneske. Det tøj, der er udenpå. Den krop, der er indeni. Den mad, vi spiser, den måde, vi bevæger os på, de farver og den stil, vi omgiver os med”.

Birthe Simmelsgaard ønskede en endnu større satsning på de kreative fag, herunder ikke mindst inden for håndarbejdsområdet. Skolens nye navn blev derfor udvidet til at være: ”Silkeborgskolen – skolen for husholdning og håndarbejde”.

Skolen skulle i 1990’erne realisere den nye reform med køkkenassistener og den nye voksenuddannelse, hvor ældre folk i erhvervet kunne få uddannelsen. Det var en kompetencegivende uddannelse på et højt fagligt niveau, hvilket også kom skolens lærere og andre elever til gode.

Silkeborgskolen var først i Silkeborg med den nye frie ungdomsuddannelse. Silkeborg var imidlertid som skoleby velforsynet med institutioner, som satsede hårdt på den frie ungdomsuddannelse. Konkurrencen på området var hård, og ungdomsårgangene små.

Silkeborgskolen – og andre lignende skoler – oplevede i det hele taget konkurrencen fra alle sider. Det gjaldt også på de områder, hvor skolen havde haft ideer om at ekspandere, f.eks. tilbud de ældre. Landets højskoler satsede nemlig i samme periode voldsomt på de ældre som målgruppe.  

Af andre nye initiativer i 1990’erne kan nævnes kortere kurser for piger, der ønskede at være au-pair i udlandet. Men forhold i USA gjorde det nærmest umuligt at blive au-pairpige her på grund af besværligheder med at få arbejdstilladelse. Og hermed forsvandt grundlaget for dette initiativ. 

1990’erne var et årti præget af små ungdomsårgange og faldende arbejdsløshed. Det gjorde Silkeborgskolens omstillingsproces endnu vanskeligere. Umulig skulle det vise sig. Færre unge søgte skolen, og i 1998 måtte bestyrelsen konstatere, at der ikke var basis for at fortsætte skolen på de eksisterende betingelser. Forstanderen og lærerne blev opsagt – og i efteråret 1998 stod skolen tom.

Tilbage stod skolens bestyrelse med en stor og velbeliggende skole med 96 års historie. Skulle det slutte her? Eller var der endnu uprøvede løsninger? Bestyrelsen valgte at undersøge sagen og ansatte lærer Arne Lund til opgaven.

På ruinerne af den lukkede husholdningsskole opstod en efterskole i 1999. Først under navnet ”SilkeborgSkolen. Sundhed og Sport i Søhøjlandet” og siden ”Silkeborg Efterskole. Sundhed & Sport i Søhøjlandet”.  

Silkeborg Efterskole flyttede i 2014 fra de gamle bygninger ved Åhavevej ud på det nedlagte plejehjem Marienlund ved Indelukket. Men det er en helt anden historie, som må vente til en anden god gang.

 

HENVISNINGER

Betænkning vedrørende kvindernes stilling i samfundet. Betænkning nr. 715 (1974)

Husholdningsskolernes Forenings Historie 1906-1956 (1956)

Keld Dalsgaard Larsen: SilkeborgSkolen 1902-2002 (2002)

Keld Dalsgaard Larsen: Husmoderen (artikel på Museum Silkeborgs hjemmeside)

Gerda Petri og Minna Kragelund: Mor Magda – og alle de andre. Husholdning som fag fra 1900 til i dag (1980)

Esther Scheel (red): Haandbog for Nutidshjem (1937-1938)

Lars-Henrik Schmidt og Jens Erik Kristensen: Lys, luft og renlighed. Den moderne socialhygiejnes fødsel (1986)

Povl Skov (red): Silkeborg Husholdningsskole 1902 – 2. november – 1977 (1977)

 

 

5. marts 2017