Selvom det er 2400 år siden, at Tollundmanden spiste sit sidste måltid, er det nu lykkedes danske forskere – fra Museum Silkeborg, Nationalmuseet, Moesgaard Museum og Aarhus Universitet – at analysere sig frem til, hvad måltidet præcist bestod af. 

Det er det hidtil mest detaljerede studie, der er foretaget af et moseligs mave- og tarmindhold, og resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift Antiquity. https://doi.org/10.15184/aqy.2021.98

 "Det, der er helt fantastisk, er, at vi ud fra det meget nedbrudte materiale har kunnet rekonstruere Tollundmandens sidste måltid med så stor en detaljeringsgrad, at vi nærmest kan gengive opskriften," siger Nina Helt Nielsen, der er forskningschef på Museum Silkeborg og har stået i spidsen for forskningsprojektet.

"På den måde kommer vi virkelig tæt på den hændelse, der skete for 2400 år siden – man kan næsten se for sig, hvordan de har siddet ved ildstedet og har tilberedt grøden."

Opskriften på jernalder-måltidet

Analyserne viser, at Tollundmanden spiste en grød, der bestod af:

• 85 procent byg (335 g)
• ni procent af ukrudtsplanten bleg pileurt (29g)
• fem procent hør (16g)

Den resterende ene procent bestod af planterester fra 20 forskellige arter, herunder rigtig mange ukrudtsfrø (bl.a. mere end 1100 spergelfrø (0,6 g) og 670 frø fra sæd-dodder (0,8 g)) samt 20.000 (1,6 g) sandkorn og små trækulstumper. Dette materiale repræsenterer nok urenheder, som er kommet med i grøden sammen med de andre ingredienser.

Desuden kan forskerne ud fra proteinanalyser konkludere, at Tollundmanden har spist fisk, enten i grøden eller ved siden af. I 1950 var konklusionen ellers, at der ikke havde indgået kød i måltidet. 

Ukrudt indgik i måltidet

De mange ukrudtsfrø af især bleg pileurt i måltidet indikerer, at de er tilsat bevidst. De har formentlig udgjort tærskeaffaldet fra sigtningen af kornkernerne og er efterfølgende samlet sammen, gemt og brugt som ingrediens i måltidet.

 Det stemmer overens med kosten hos andre moselig, hvor andelen af ukrudtsfrø dog i flere tilfælde er endnu højere end hos Tollundmanden. Analyser af Grauballemanden i 2007 viste, at den grød, som udgjorde hans sidste måltid, primært var lavet på tærskeaffald indeholdende især frø fra bleg pileurt og spergel. Og i Borremosemandens maveindhold er der udelukkende fundet ukrudtsfrø.

 På flere jernalderlokaliteter er der fundet ukrudtsfrø (tærskeaffald), der har været oplagret sammen med tærsket og utærsket korn, fx ved Overbygård i Nordjylland. Ukrudtsfrøene udgjorde dog en meget lille del af det samlede kornlager. Spørgsmålet er derfor, hvad overrepræsentationen af ukrudtsfrø i moseligenes mave-tarmindhold betyder.

 "Om tærskeaffaldet har været gemt til særlige lejligheder som menneskeofringer, eller om det bare har været en ingrediens, der nogle gange blev tilført måltidet – måske for at drøje lidt på kornet – kan vi ikke afgøre endnu. Det er helt klart noget, man også bør kigge efter i fremtidige studier," siger Nina Helt Nielsen.

 Måltidet blev indtaget 12-14 timer før, Tollundmanden blev hængt og nedlagt i en tørvegrav i Bjældskovdal, 10 km vest for Silkeborg, for 2400 år siden – formentligt som led i en menneskeofring.

Ukrudtet betyder imidlertid ikke, at måltidet var dårligt. Energiindholdet i de tre vigtigste planteingredienser udgør tilsammen 5380 kJ, hvilket svarer til næsten halvdelen af det daglige energiindtag, der i dag anbefales for en mand med begrænset fysisk aktivitet.

 "Ernæringsmæssigt har måltidet været ganske udmærket, også når man ser på fordelingen af fedt, protein og kulhydrater," siger Peter Steen Henriksen, der er museumsinspektør på Nationalmuseet og har stået for makrofossilanalyserne.

Maden brændte på

Forskerne har fundet madskorper – altså forkullede madrester – som viser, at maden er brændt lidt på. Det er samme type, som er fundet brændt fast på indersiden af lerkar.

 Alger og rester fra vådbundsplanter som tørvemos viser, at vand fra sø, mose eller vandhul blev tilført grøden. Eller også har Tollundmanden drukket vandet.

Parasitter

Fund af parasitæg afslører også, at Tollundmanden havde både bændelorm, spolorm og piskeorm. De to sidstnævnte afspejler de mere primitive sanitære forhold i jernalderen, da de skyldes indtagelse af parasitæg fra ekskrementer, fx gennem forurenet mad eller drikke. Bændelorm skyldes, at Tollundmanden på et tidspunkt har spist råt eller ikke gennemstegt kød, hvilket nok har været forholdsvist almindeligt, da maden blev tilberedt over ildsteder eller i kogegruber.

Fakta om forskningsprojektet

Studiet er foretaget i forbindelse med forskningsprojektet "Guddommeligt måltid eller hverdagskost? Nye naturvidenskabelige analyser af Tollundmandens mave-tarmindhold" og finansieret af Kulturministeriets Forskningspulje. Novo Nordisk Fonden har desuden finansieret proteinanalyserne.

 Den vigtigste analysemetode i det nye studie var makrofossilanalyse (udført af Peter Steen Henriksen, Nationalmuseet), hvor de forskellige nedbrudte plantedele i tarmindholdet blev sorteret, identificeret, talt og målt, og den samlede oprindelige vægt af de forskellige frø og korn blev bestemt.

Denne analyse blev suppleret af en pollenanalyse (udført af Morten Fischer Mortensen, Nationalmuseet) og en analyse af Non-Pollen Palynomorphs (NPP'er), dvs. parasitæg, svampesporer, mikroskopiske planterester mv (udført af Renee Enevold, Moesgaard Museum).

Endelig blev der foretaget proteinanalyse (udført af Carsten Scavenius og Jan J. Enghild, Aarhus Universitet) og lipidanalyse (udført af Martin N. Mortensen, Nationalmuseet) med henblik på at identificere helt nedbrudte rester fra måltidet, der ikke ville kunne ses i mikroskopet.