Ny podcast om Theodora Lang
Mange silkeborgensere kender ’Th. Langs Skole, men færre kender historien om Theodora Lang.
Mange silkeborgensere kender ’Th. Langs Skole’, men færre kender historien om kvinden Theodora Lang. Hun kom til Silkeborg i 1882, hvor hun overtog en lille pigeskole med knap 20 elever. Ved hendes død 50 år senere, var ’Th. Langs Skole’ vokset til landets største skolekompleks uden for København. Hvordan var hendes opvækst? Hvorfor kom hun til Silkeborg? Hvordan var hun som iværksætter, pædagog og skolepolitiker?
Hvem var Theodora Lang egentlig?
I denne podcast vil Karoline Støjberg Sejersen, historiestuderende og praktikant ved Museum Silkeborg, netop undersøge, hvem Theodora Lang var - både som person og skolebestyrerinde. Hun får hjælp af Laila Jacobsen, pensioneret lektor og forfatter til bogen “Kærlighedens kraft - hjertets styrke: En bog om Theodora Lang” og Mikael Frausing: Historiker, museumsinspektør ved Museum Silkeborg og leder af forskningsprojektet “Pigeskole eller fællesskole?”. Forskningsprojektet er støttet af Kulturministeriets Forskningsudvalg.
Podcasten er del af et nyt tema om Theodora Lang. Læs mere her: www.museumsilkeborg.dk/theodora-lang
Følg os her: