Byggegrund med udsigt – også for 4ooo år siden
Allerede sidst i bondestenalderen og først i bronzealderen har der været bygget huse i Gødvad Nord. I det ene felt kan et vigtigt skift i byggetraditionerne omkring år 2000 f.Kr. følges.
Maria F. Thiemke
Undersøgelsen af Gødvad Nord er nu afsluttet ude i felten og efterbearbejdningen går i gang.
Der er undersøgt tre områder med bebyggelse fra ældre bronzealder, 1800-1100 f.Kr. (se illustration). Det ældste hus er fundet i felt 2, hvor der er registreret et toskibet hus (et hus med en midterakse af tagbærende stolper i modsætning til de senere treskibede huse med to rækker af tagbærende stolper – se illustration). Dette hus skal sandsynligvis dateres til omkring år 2000 f.Kr. hvor husenes konstruktion skifter fra de toskibede huse til de treskibede huse, hvilket også er konstruktionen for de øvrige huse i området. Dette skift i byggetraditionerne er vigtigt fordi man nu kan bygge huse, der er store nok til at dyrene kan komme ind i huset og blive opstaldet i den ene ende af huset. Man fortsætter også med at bygge den nye hustype helt op i middelalderen.
I felt 2 er der registreret fem treskibede huse, hvoraf de ene ligger oveni det ældste hus. Husene har små variationer i deres opbygning bl.a. i længde og bredde men også gavlens krumning varierer. Derfor er det næppe sandsynligt at de har været opført af de samme mennesker (eller været samtidige). Et eksempel på hvordan et af husene ligger i fladen er vist nedenfor på billede, hvor stolpehullerne er markeret. Husene på felt 2 tolkes som en enkeltgård, der flytter rundt i samme område og er opført mindst seks gange. Det giver et for området sjældent indblik i husenes konstruktion i den tidligste del af ældre bronzealder.
Et af husene i felt 2 er opført efter samme princip som husene i felt 1 (Læs det oprindelige indlæg nedenfor), og kan være samtidige med bebyggelsen på felt 1.
På felt 3 er der spor efter en tredje bosættelse, sandsynligvis også fra ældre bronzealder. Gården i dette område er opført tre gange stort set samme sted og to af husene er placeret delvist oveni hinanden, hvilket betyder de ikke er samtidige.
Ud fra forskellene på enkeltgårdene i felt 1 og felt 3 er det ikke sikkert de har været samtidige, men der er i begge tilfælde ligheder til huse på felt 2. Ud fra dette er det sandsynligt at der har været to måske i en periode tre enkeltgårde i området i ældre bronzealder. Enkeltgårdene har flyttet rundt indenfor tre meget begrænsede områder.
INDLÆG FRA 27 MARTS 2014
I efteråret 2013 blev området Gødvad Nord forundersøgt og tre mindre områder blev udpeget til nærmere undersøgelser fordi der her var spor efter bebyggelse fra sidste del af stenalderen og første del af bronzealderen (ca. 2200-1100 f.Kr.).
I det første felt (Felt 1), som vi har åbnet op og undersøgt, har vi registreret to huse. På oversigtsplanen nedenfor er husene fremhævet med blå og grøn fyldning.
Begge huse skal formentligt dateres til ældre bronzealder (1800-1100 f.Kr.). Husene er det vi kalder treskibede huse, hvor der har været to rækker af tagbærende stolper inde i husene. Det er kun sporene efter de tagbærende der er bevaret.
I østenden af begge huse er der registreret en grube, der kan have fungeret som kælder, hvor bronzealderfolket f.eks. kan have opbevaret forråd. Gruberne har været rimelige fundtomme, dog blev der i det sydligste hus fundet et halvt lerkar i bunden af gruben. Centralt i det sydligste hus er der registreret et anlæg, der tolkes til at være husets ildsted.
For at udnytte tiden med gravemaskinen optimalt har vi også åbnet op for et mindre område af Felt 2, hvor prøvegravningen ikke indikerede at der skulle være meget at finde, og her sprøjtede det billedligt talt op med stolpehuller! Her fremkom ikke mindre end to koncentrationer med stolpehuller efter bebyggelse fra den sidste del af bondestenalderen (2200-1800 f.Kr.).
Husene her er det vi kalder toskibede huse, hvor der har været en række tagbærende stolper ned gennem huset i længderetningen i husets midterakse.
De nærmere undersøgelser af koncentrationen af stolpehuller vestligt i dette felt, vil hjælpe os til at finde ud af om huset enten er usædvanligt bredt eller om der er spor efter to faser af huset, dvs. at huset er blevet bygget stort set samme sted to gange. Desværre for os mangler den vestlige ende af huset efter en afgravning til kloakering i området.
I den østlige koncentration af stolpehuller, kan vi allerede i fladen udskille hvad der må være væg- og gavlspor fra et mere komplet bevaret toskibet hus (fremhævet med blå fyldning på ovenstående plan). I sydkanten af feltet er der desuden registreret stolpehuller, der umiddelbart ser ud til at kunne høre til endnu et hus. Det bliver spændende at undersøge dette område nærmere i den kommende tid og vi følger op med et nyt indlæg her på siden, når vi ved mere!
Følg os her: