Midt imellem flere områder i Balle med spor efter bronzealderbebyggelse og gravhøje er museets arkæologer i gang med at undersøge et område kogestengruber. I skrivende stund er der optalt 77 styk, og vi skal nok nå op omkring de hundrede.

”Kogestengrube” er en betegnelse, som arkæologer bruger for en nedgravning, der er fyldt med varmepåvirkede sten og ofte en del trækul. I gruberne har man opvarmet sten til madlavning, der kan have foregået i gruben selv, i andre gruber eller i kogekar. I Balle finder vi tilsyneladende både spor efter de gruber, hvori bronzealderfolket har opvarmet stenene, og de gruber, hvori maden er blevet tilberedt. Det er dog ikke sikkert, at kogestengruberne i området udelukkende har haft en praktisk betydning. De kan også have været anvendt i forbindelse med den lokale forfædre- eller solkult og skal derfor måske ses som et bindeled mellem gravhøje og bebyggelse. Området med kogestengruberne kan desuden have fungerer som et samlingssted for bronzealderbebyggelserne i nærområdet.

Mange vil sikkert spørge til, hvorfor et område med kogestensgruber er specielt interessant. Hvad kan kogestengruberne fortælle os? Gruberne selv viser ikke voldsom stor variation, men vi håber, at vi gennem analyser af det forkullede brændsel (og andet, der er blevet forkullet i forbindelse med madlavningen) kan finde ud af, hvad formålet med gruberne har været, og hvor ensartet brugen har været. Ved at få foretaget en masse kulstof-14-dateringer af det forkullede plantemateriale, vil vi desuden undersøge, om gruberne er blevet brugt inden for en kort periode, eller om det er over en periode på flere hundrede år, at bronzealderfolkene igen og igen er vendt tilbage til den samme plads for at holde en god ”Påskefrokost”.

Vi glæder os meget til resultaterne af de forskellige analyser, der forhåbentligt også vil være med til at give os en bedre forståelse af udnyttelsen af landskabet i bronzealderen.

Kogestensgrube A635 helt tætpakket med sten

Kogestensgrube A577 med to meget forskellige lag, hvor det øverste er stenfrit.