Museets arkæologer har de seneste uger været i gang med en udgravning sydøst for Sejling. Under denne udgravning er fremkommet en bebyggelse, som indtil videre er dateret til jernalderen og formentlig tidlig middelalder. Tidligere er der primært gjort nogle få fund af overpløjede gravhøje og enkeltfund i og omkring Sejling by, så opdagelsen af denne bebyggelse er ganske spændende.

Bebyggelsen er placeret på kanten af et større plateau, som skråner svagt ned mod Skægkær Bæk, hvilket er oplagt for en forhistorisk bebyggelse.

Da Sejlings romanske kirke er bygget i 1100-1200-tallet, forventede vi, at en bebyggelse fra denne periode måtte findes et sted i området. Ud fra vores fund kan det nu konstateres, at en del af den formentligt har været placeret sydøst for Sejling. I skrivende stund er der fundet ni bygninger af varierende størrelse og funktion. Øst og syd for bebyggelsen løber en grøft, en såkaldt skelgrøft, som er tegn på, at en del af bebyggelsen er fra tidlig middelalder.

Plan over de udgravede bygninger. Læg mærke til den lange grøft, som løber øst og syd for bebyggelsen

Syd for husene og lige udenfor skelgrøften lå en arbejdshytte, et såkaldt grubehus. Et grubehus er et delvist nedgravet hus, hvor jorden udgør en del af væggene. Dermed kan man spare tømmer, da det ikke skal bruges på vægge, og huset kan bygges hurtigere. Disse huse har ofte en stolpe i hver ende, som sandsynligvis har båret et tag. I disse huse har man arbejdet med forskellige håndværk, særligt tekstilproduktion. Det kan vi se, fordi vi på gulvet i grubehusene sommetider finder vævevægte, som har spændt garnet ud i en opstadvæv – en væv som står oprejst. I grubehusene ser vi desuden sommetider en form for bænk udformet i jorden, som man har kunnet sidde eller stå på ved vævning. På denne måde har man kunnet lave større stykker tekstil.

Grubehus med en stolpe på hver side

Rekonstruktion af et grubehus brugt til vævning med opstadvæv. De små donuts under væven er vævevægte (tegning: Museum Sønderjylland).