Bag ved Balle Kirkeby, ude på Sejling Hedevej, prøvegravede Museum Silkeborg i tiden 16/9 til 26/9 et lidt over 6 hektar stort område som i følge gamle efterretninger skulle indeholde intet mindre end to gravhøje. Samtaler med de lokale virkede da også lovende, idét flere af dem i deres barndom havde indsamlet økser og flintdolke på disse og tilstødende arealer, ligesom der i forvejen eksisterede mindre samlinger på gårdene med lignende materiale.

Dette materiale er oppløjet i forbindelse med dyrkning, og når dette sker er det sådan set tegn på at der er en voldsom nedslidning igang på arealerne, hvor sporene efter forhistorien gradvist slettes, i takt med at de bliver opblandede i pløjelaget.

Det viste sig desværre også at være tilfældet for de tidlighere omtale gravhøje, hvoraf den ene fuldstændigt glimrede ved sit fravær. Den nordvestligste gravhøj var ligeledes slidt ned til under højfoden, men lykkeligvis havde man imens gravhøjen stadig var til stede, sat stolper omkring højfoden, som vi var så heldige at kunne dokumentere.
Stolperne stod i en indre ring, som vi mener har stået ved selve højfoden, omkring en høj på knapt 12,5 meter, hvilket sandsynliggør at der har været tale om en høj fra enkeltgravstid, altså midt i bondestenalderen.

Stolpeanlægget er ellers meget regulært med en ret tæt ring af 18 stolper, med en indbyrdes afstand omkring 2,2 meter anlagt i en meget regulær cirkel. Anlægget er af en art som vi ikke har specielt mange af i landet, og det skal derfor blive interessant hvilke yderligere informationer vi kan lokke ud af situationen!