Fire meter i bredden og tre kilometer i længden. Et langt bånd med jernalderbebyggelse kom for dagen, da et elkabel skulle i jorden på bakkeplateauet øst for Svinedal. Bonusfundet lå og ventede nord for grøften.
 

Skovl og graveske var med, selvom arbejdet med elkablet blot skulle overvåges. Danmarks hidtil længste jernalderhus er fundet knap 150 meter syd for kabeltraceet, (Danmarks længste jernalderhus), så oddsene var gode og det var udsigten også.
Gravemaskinen startede i syd, neden for bakken, og gravede sig støt op ad. I den fugtige dalstrækning og på vejen mod toppen, var det mest spektakulære fund to salamandere, der straks blev reddet ind i et nærliggende krat. Under den kommende motorvej blev kablet skudt igennem. Nord for motorvejstracéet kommer man op på det store bakkeplateau. I to udgravninger syd for kabelgrøften er der i efteråret 2011 og foråret 2012 fundet bebyggelse fra jernalder og bronzealder samt spredte spor af stenalder.

På østsiden af bakkeplateauet løber grøften nord-syd. Feltets bredde på fire meter giver et snit gennem den jernalderbebyggelse, som må strække sig på begge sider af grøften. Tre huse, to hegn og en slaggegrube, der er rester af en jernudvindingsovn, dukkede op her. Tolkningerne på planen herunder er et bud på, hvordan husene ligger. De kan være kortere eller længere, mens bredden er temmelig sikker her i den nord-syd gående del af grøften. Husene kan være den østlige afgrænsning af bebyggelsen, men et kig på naboens mark ville være interessant.


Til højre en plan over den nord-syd gående grøft der ligger østligt på bakkeplateauet.

Et kar, fundet i det nordlige tagbærende stolpehul i hus A1004, giver et bud på en datering af husene. Skåret er ornamenteret med et stribet mønster, der kendes fra romersk jernalder. I karret lå desuden en lille glat slibesten.
 

Keramik og slibesten fundet i hus A1004. Keramikkens ornamentik kendes fra romersk jernalder
 
 

Udgravning af A471, det nordlige tagbærende stolpehul i hus A1004. Lige over graveskeen kan man ane karret, der er skåret af gravemaskinen.

I nord drejer grøften og fortsætter mod vest til den når Askhøjvej, der løber gennem Svinedal. Her på den nordlige del af bakkeplateauet er der fundet rester af i alt ni huse, tre hegnsforløb og et firstolpeanlæg. Igen er husene orienterede øst-vest og da grøften løber samme vej, er en større del af husenes længde bevaret på dette stykke.

Plan over grøftens vestlige del, hvor der er fundet ni huskonstruktioner, tre hegnsforløb og et enkelt firstolpeanlæg. Tolkningen af konstruktionerne er stadig begrænset af feltets bredde.

Husene kan ikke alle være samtidige, men måske er der tale om flere faser af samme bebyggelse. Ikke mindst i området ved husene A1015 og A1016 var en høj koncentration af anlæg og der må have ligget flere huse på dette sted.
I det lyse grå sand i A221 er der fundet flinteafslag og anlægget tolkes som et forsænket gulv fra stenalderen. Brændt flint og flere flintafslag fundet på markerne omkring grøften fortæller også om aktivitet i stenalderen. Udgravningens smukkeste fund er et løsfund fra marken nord for denne del af grøften. Et forarbejde til en fladehugget pilespids!
 

Bonusfund! Forarbejde til fladehugget pilespids. Fundet nord for grøften på vej ned til madpakken.

Længere mod vest, hvor terrænet falder ned mod Askhøjvej og Svinedal tyndede det ud i anlæggene. Spredte gruber og kogestensgruber må ses som udkanten af bebyggelsen. Har man været der er det ikke så sært. Fortidens folk valgte udsigten fra toppen.