I foråret udgravede museet en større plads på Torslund Bakke lige øst for Silkeborg. På pladsen blev der fundet bebyggelse fra flere perioder: Ældre bronzealder, førromersk jernalder og overgangen mellem romersk/germansk jernalder.
Det mest udsædvanlige på pladsen var en gruppe, såkaldte ”hegnede huse”, huse med hegn tæt omkring huset fra førromersk jernalder, antageligt periode II (ca. 400 – 100 f. Kr.). Bebyggelsen blev dateret ud fra hus- og hegnskonstruktioner samt keramik fra omkringliggende gruber.
Bebyggelsen fra førromersk jernalder bestod af 11 gårdsenheder der nærmest lå på en lang række orienteret SØ til NV. På illustrationen nedenfor er gårdene og hegnene markeret med sort. 

Hver gårdsenhed bestod af et hus og et hegn. De registrerede huse bestod af 3-5 sæt tagbærende stolper med ingen eller op til to indgange bevaret. Enkelte huse havde noget af vægforløbet bevaret, men de fleste bestod kun af de tagbærende stolper. Herunder ses et eksempel på en gårdsenhed.

Rundt om husene, i en afstand af mellem 2 og 5 meter fra de tagbærende stolper, lå hegnene bestående af grøfter og enkelte stolpehuller. På grund af hegnenes dårlige bevaring, var det i de fleste tilfælde svært at se hvor indgangene havde været. Et ophold i hegnsgrøfterne betød ikke nødvendigvis, at der havde været en åbning, men kunne være opstået pga. dårlige bevaringsforhold. Enkelte hegn havde dog tydelige indgange med ”forhindringer” der var bygget således, at dyr ikke kunne komme igennem. Se nedenfor.

Udover de sluttede enheder bestående af et hus og et omløbende hegn blev der fundet flere kortere eller længere hegnsforløb, der ikke med sikkerhed kunne knyttes til bestemte huse. Disse hegnsforløb kan have været indhegninger til dyr.

Mellem de enkelte gårdsenheder og især øst for husrækken lå der mange større og mindre gruber og grubekomplekser. Disse gruber og grubekomplekser indeholdte større eller mindre mængder lerkarskår sammen med trækul og sten i varierende mængde. Grubernes funktion var ikke entydig, men mange af dem har antagelig været affaldsgruber, en del er opstået ved gravning efter ler og er senere blevet fyldt op med affald. Enkelte har muligvis været brønde, dette kunne dog ikke entydigt påvises og endelig har nogle af gruberne antagelig været brugt til håndværksmæssige aktiviteter. Herunder ses en af gruberne i profil og et nærbillede af lerkarskår fundet i gruben.

Ikke alle gårdene har eksisteret samtidig, da enkelte huse og hegn overlapper hinanden. Det så ud til, at op til 6 hegnede gårde har været samtidige. Der var dog intet entydigt svar på hvilke gårde og hvor mange, der havde stået samtidig. Bevaringsforholdene for de enkelte gårdsenheder varierede meget og dermed manglede nogle detaljer, der måske kunne afsløre sammenhængen mellem de enkelte gårde.