Nyheder fra arkæologien
Remstrup Å
Gode bevaringsforhold i våde enge
Karen Rysgaard
I 1922 blev Gudenåens løb ved Papirfabrikken ændret, og i den forbindelse fandt arbejdsmændene spor efter stenalderens jæger-samlere på engen, hvor den nye kanal blev gravet. Under opfyld og et metertykt lag af tørv lå flere hjortetaksøkser og et hængesmykke i rav fra Ertebølletiden (ca. 5.000 f.Kr.). Økserne blev lavet ved at forme en skrå æg på det udvalgte stykke hjortetak og bore hul til økseskaftet med et flintredskab i stykkets rodende eller en sidegren. Ravsmykket har et fint mønster af indridsede streger og er helt blankpoleret af brug.
Abonnér på nyhedsbrevet
Vi udsender nyheder og indbydelser til udstillinger 6-12 gange årligt. Vælg én eller flere afdelinger.
Afmelding sker i bunden af nyhedsbrevet.
Følg os her: