Syd for Linåvej graver vi i øjeblikket udlægsarealer omkring et kommende regnvandsbassin, og omkring motorvejen. Ved regnvandsbassinet er der tidligere undersøgt en fin romertidslokalitet, og nord for denne er der i denne omgang dukket flere huse op, således at vi her må gå ud fra at vi har den nordlige afgrænsning for den bebyggelse.


De omtalte huse, som de ligger omkring gylletanken bag gården.

Denne artikel omhandler 5 huse, som vi lokaliserede helt oppe ved gylletanken ved Linåvej 66. Forundersøgelsen i forbindelse med selve motorvejstracéet gav intet nævneværdigt i strækningen syd for det nu undersøgte område, men blot 2 meter nord for en af søgegrøfterne fra dengang (lys blå fyldning), dukkede først tre overlappende hustomter fra yngre romersk jernalder op, og dernæst 10 meter længere imod nord to huse fra yngre germansk jernalder. De sydlige huse stammer således fra omkring 300-375 e.kr., medens de nordlige formodentligt kan dateres til den sene del af germansk jernalder, det vil sige til tiden mellem 600 og 800 e.kr.

Det er nærliggende at formode at bevægelsen er fortløbende, således at en vikingetidsgård sandsynligvis er lokaliseret under den nuværende gård, og at der rent faktisk kan være en sammenhængende kronologi. Det er dog langt fra sikkert, da en del gårde i området er såkaldte udflyttergårde, som er byggede der hvor der ingen gårde er, eller rettere hvor der ikke længere ligger gårde! Det kan desuden blive svært at dokumentere det, da den aktuelle gård sandsynligvis har ødelagt en del af de senere perioders gårdtomter, og vi får nok ikke lov til at grave under gården, som stadig er beboet.


De pænt lange gårde (rød og blå) er omkring 33 meter lange og 6 meter brede.

De først fundne huse syd for gylletanken Lå overraskende nok ned over er fald i landskabet på 1,5-2 meter, hvilket virker tåbeligt med nutidsøjne, men måske har været praktisk, når nu kreaturerne har været opstaldede i østenden, og dermed ned ad bakke i forhold til beboelsen. Kan man ikke finde et helt plant sted, er denne løsning sandsynligvis at foretrække, frem for en hældning den modsatte vej. Det skal lige siges at der i perioden sandsynligvis ikke har været bygget plane gulve i huse med en sådan placering i landskabet, og slet ikke i staldenden. Det kan vi se i kraft af at de tagbærende stolper ikke er kraftigere her, og det har de nok skullet være, hvis de har skullet bære både gulv og kreaturer.

Det pæne hus (mørk grøn udfyldning på forsideillustrationen) er i øvrigt forstyrret i nordøsthjørnet af gylletanksbyggeriet for 15 år siden, hvor det desværre ikke blev observeret, men der er nu tale om relativt få stolpehuller i væggen som er forsvundet, og i et så symmetrisk hus, er det ikke det store problem. Det gult markerede hus som skærer de fine hus efterlader vi til eftertiden nord for udgravningsfeltet.