Planarbejde med Hårup Østergård materialet

ons, 14 Dec 2011 14:48:52

Sagen ved Hårup Østergård, som vi afsluttede mandag i sidste uge, gav en masse gode fund og fundsituationer. Men vi er langt fra færdige med arbejdet nu, selv om alt er gravet færdig og dækket igen. Der udestår stadig fundvask, nummerering, registrering af det iagttagne, samt afrapportering. I forbindelse med afrapporteringen har jeg netop arbejdet med kortmaterialet, for at undersøge hvordan de indsamlede genstande fra overfladerekognosceringen (indsamling på pløjemarken) fordeler sig i forhold til de steder vi har kunnet iagttage kulturlag, huse og gruber.

Røde prikker er fund fra den aktuelle undersøgelse, de blå er fund fra rekognosceringen ved prøvegravningen.

Generelt er der flintmateriale fra næsten jævnt fordelt fra hele det afgravede areal, men ser vi bort fra de ting der er indsamet medens vi skrabede mulden væk, ser billedet anderledes klarere ud. Det udpegede bevarede kulturlag, indeholdt keramik og flint fra tragtbægerkulturen, medens der i hele den vestlige ende var svage spor efter et større kulturlag. Når man så ser på fundene fra forundersøgelsen og de præcist indmålte fund fra nærværende undersøgelse, får man en tydelig fornemmelse for hvad der er sket: Det bevarede kulturlag har oprindeligt været større, men moderne pløjning har været hård ved stedet, og buen af fund fra markoverfladen viser dette med al tydelighed. Over det bevarede stykke kulturlag er der kun meget få fund, hvilket viser at ploven sandsynligvis slet ikke har fået fat i laget her. Hertil skal det siges at blandt de indmålte fund fra markoverfladen er der kun ét stykke keramik, resten er smuldret under påvirkning af vejrlig for længe siden. En del er altså gået tabt, men det er vilkårene vi arbejder under. Med den salut, et ønske om en glædelig jul til de trofaste læsere!

Stenalderplads med Bronzealderhuse ved Hårup

man, 28 Nov 2011

Nu er vi kommet hen imod afslutningen af en udgravningen SIM 34/2011, Hårup Østergård. Stedet var fra starten af mærket som sen bondestenalder (også kaldet
senneolitikum, som dækker perioden 2.350-1.700 f.Kr.) , men vi er tydeligvis blevet snydt i prøvegravningen!

Pilespidsen til venstre er fra en nedgravning dateret til sen bondestenalder, Keramikken stammer fra en gammel markoverflade, som vi daterer til tragtbægerkultur."

Når jeg skriver vi er blevet snydt i prøvegravningen, er det fordi der ud over det forventede husgulv fra sen bondestenalder, dukkede spor op efter flere huse. størstedelen  kan dateres til sen bronzealder, periode 5. Derud  over har vi her på falderebet endelig har fundet spor der supplerer den fine mangekantøkse vi fandt tidligere (læs tidligere artikel), som stammer fra tragtbægerkulturen (ca 4000-2800 f.Kr.). På billedet til ses de fineste fund fra i dag (28/11 2011), som nærmest traditionen tro dukkede op de sidste dage på gravningen. Til venstre en fladehugget pilespids fra sen bondestenalder, og til højre eksempler på dekoreret keramik. Yderst til højre såkaldt furestik, og det store skår er dekoreret med indstik fra en lille knogle eller en pind.       

Stenalder bag Hårup

søn, 06 Nov 2011

Den uge vi netop har overstået viste sig at blive ganske hektisk, og det skyldes ikke mindst at vi på den østlige af sagerne bag Hårup (SIM 34/2011) finder en hel del fund og nedgravninger. Tidligere har vi skrevet om lokaliteten fra prøvegravningens vinkel: ARTIKEL


Ved prøvegravningen så stedet allerede lovende ud, men stenaldersager har det med ind imellem at love mere end de kan holde. Det skyldes at mange af dem er fundet i det moderne pløjelag. Flinten stammer oftest fra tynde lag med aflejrede flintgenstande, som på grund af moderne dyrkningsmetoder, desværre er blandet jævnt op i den ellers så livgivende muld. Det var med den tanke i baghovedet at vi mandag den 31/10 2011 startede med at skrabe jord af den udpegede boplads. Det viste sig dog hurtigt at der er mange såkaldte anlæg at finde på den sandlomme man har opholdt sig på. Anlæg er vores betegnelse for de nedgravninger i råjorden der dukker frem når vi når ned til de lag som er uforstyrrede i de mange mellemliggende år.
Lidt fund fra stedet: Øverst til venstre en fin skraber, x149, ved siden af ildslagningesstenen x6 fra A36. Næste række er keamikken x1 fra A36. Nederst til venstre ligger en samling småafslag fra A36 (x2) og til højre x137 som er indsamler i pløjelaget."


Dateringen er stadig lidt vaklende fordi vi endnu ikke har gravet os ned i specielt mange af datidens anlæg. Flere fund indikerer dog to aktivitetsperioder. Dels er små stykker keramik uden ornamentik og noget af flinten af en type, som indikerer at der er aktivitet i den sene bondestenalder (også kaldet senneolitikum) i tiden mellem 1700 og 2800 f.kr. Der er dog fund der peger længere tilbage, så som den til ildslagningssten sekundært anvendte A-pil x6 (som ses på billedet til venstre), samt fragmentet af en mangekantøkse x140, som vises til højre herfor. Dateringen på øksen er tragtbægerkultur, en periode som generelt ikke optræder ofte i museets registreringer.
Mangekantøksen x140 fra pløjelaget. Det er kun den tredie som er fundet i museets ansvarsområde!"

Ildslagningsstenen x6, er straks mere usædvanlig. Den stammer nemlig typisk fra den såkaldte grubekeramiske kultur(ca. 3100 til 2900 f.Kr.), som er en fangerkultur der normalt kun findes ved kysten. Dateringen er dog den samme som for mangekantøksen, og det kan muligvis tænkes at begge fund stammer fra en grav fra tiden, som er plyndret i yngre stenalder. Fundet af de to genstandstyper i nærheden af hinanden er meget overraskende fordi de stammer fra to meget forskellige kulturer. Ildslagningssten har dog stor betydning for alle folkeslag, og de kan derfor være taget med og brugt gennem lang tid, og derfor ende langt fra de steder de er samlet op. Mødet mellem tragtbægerkultur og grubekeramisk kultur syd for Hårup, kan derfor meget vel blot være et pudsigt tilfælde! I den næste uger undersøger vi de mange anlæg, som muligvis omfatter huse fra perioden nærmere, for at afklare om der er tale om én eller flere dateringer for aktiviteterne her.