Udgravning af Sølund Teglværk.

I forbindelse med anlæggelsen af motorvejen mellem Funder og Låsby udgraver Silkeborg Museum for øjeblikket resterne af et gammelt teglværk. Teglværket er det såkaldte Sølund teglværk, som også omtales som Gødvad teglværk. På denne blog har læserne normaltvist læst om bopladser og gravhøje fra oldtiden, men ligesom vore spændende udgravning ved Sorring, er vi rykket et godt stykke op i tid – nemlig til den tidlige industrialisering i 1800-tallets Silkeborg. Det betyder, at vi er i en tid hvorfra vi, udover de arkæologiske levn, kan hente viden hos lokale- og skriftlige kilder. I den forbindelse har vi taget kontakt til lokalhistorisk arkiv i Silkeborg samt teglværks entusiaster, Verner Bjerge og Kurt Christiansen, som alle har suppleret med viden om teglværket ved Sølund.

Sølund teglværk er anlagt i 1850 af Hans Peter Stabell, som køber grunden teglværket opføres på for 1600 rigsdaler. Teglværket og grunden bliver i midlertidig solgt med stor profit for 9200 rigsdaler i 1853. Denne gang er det en kollega til Stabell der køber teglværket, N.P. Lundsgaard. Hr. Lundsgaard ejer teglværket indtil 1855, hvor han solgte det videre til Julius Michael Herskind for den sikkert svimlende sum af 16500 rigsdaler. Salget dækker både gården Sølund samt teglværket. Teglværket har i øvrigt en produktionskapacitet på 70000 mur- og teglsten, og en årlig produktion af en halv million mur- og teglsten. Herefter bliver teglværkets købt og solgt flere gange, og ender så vidt vides, på auktion i 1885. Her sælges teglværket med 1 hest, 3 tørrelader, 1 skøn ejendom og selvfølgelig et fungerende teglværk. I skrivende stund er der ikke nogen videre oplysninger om teglværkets skæbne, men det optræder ikke på de lave målbordsblade, som er et kortmateriale der er gyldigt for tiden 1901 til 1971. Ergo må værket være revet ned før 1901, altså på et tidspunkt i de ca. 15 år efter det er sat til salg sidste gang. Disse informationer er et sammenkog af den viden man kan læse sig til via de skriftlige kilder, som jo normalt ikke er tilgængelige, når vi graver i oldtidslevn. Desuden har vi på museet fået mange positive tilbagemeldinger på avisartiklen om udgravningen der blev bragt i Midtjyllands Avis d.22/7 2011.

Dette har også gjort at vi holder en rundvisning for interesserede d.4. august 2011 kl.17. På dette tidspunkt håber vi også på at kunne fortælle mere om teglværkets endeligt. Noget kunne tyde på at der har været mangel på et vigtigt råstof, nemlig ler. Næsten alle materialer til produktionen har kunnet findes lokalt, såsom ler til fremstilling af tegl og mursten, vand til produktionen osv. At leret har været tilgængeligt i bakkerne ved Sølund vidner landskabet stadig om. Hvis man går en tur langs ringvejen kan man se store huller i bakkerne, hvorfra man har taget leret til teglværket. Tørv til brændsel har dog skullet skaffes andet steds fra, da tørven fra de lokale tørvemoser efter sigende ikke egner sig til brændsel.

Ved udgravning af området ved teglværket har vi udgravet teglovnen samt rester af en eller flere tørrelader og tre æltepladser. Teglovnen fremstod forholdsvist intakt med fire indfyrringskanaler i både syd og nordsiden. De tre æltepladser kom frem under pløjelaget, og fremstod som tre runde pikstensbelægninger på ca.7 til 8 meter i diameter. Ovenpå disse belægninger var der stadig ler nedtrådt fra produktionen af leret til mur- og teglstenene. Man har ved æltepladserne haft en hest eller stud, der har gået rundt og trampet leret rent for sten etc. At der har været kreatur tøjret ved æltepladserne kan vi bevise, da vi i tilknytning til en af æltepladserne fandt en tøjringspæl af jern.


Et af indfyringhullerne til teglovnen. Bag landmålerstokken i baggrunden er teglovnens kammer."


En af de tre æltepladser, som alle ligger vest for teglovnen."

Har denne blog eller avisartiklen vakt din opmærksomhed eller interesse for at se resterne af Sølund teglværk før motorvejen kører henover det? Så kom forbi d. 4. aug. 2011 Kl.17. Vi mødes ved rastepladsen på sydsiden af Østre ringvej mod Resenbrokrydset. Skulle du have yderligere oplysninger om teglværkets historie, er du meget velkommen til at sende en mail til os på museet.