Nyheder fra arkæologien
Stenalderjægere på langsøens bred
Ved Sølund, Lige vest for renseanlægget på Ege allé, er Museet netop i gang med undersøgelser på en boplads fra ældre stenalder.
Kaj F. Rasmussen
I forbindelse med etablering af regnvandsbassiner har Museet fået mulighed for at undersøge en boplads fra en ret sjældent undersøgt periode i forhistorien. Vi befinder os, på grundlag af tingene vi finder, i ældre stenalders Maglemosetid. Maglemosekultur er arkæologernes betegnelse for en af de tidligste kulturer som er registreret på dansk jord.
Dateringen for Maglemosekulturen er i kalenderår perioden mellem 9000 og 6800 f.Kr. Flintgenstande fra pladsen antyder at det nok kan snævres ind til den mellemste maglemosekultur, imellem 7800-7000 f.Kr. Stedet har altså været beboet for lige knapt 10.000 år siden!
For tre år siden gravede museet en lignende plads på den anden side af langsøen, hvor der på kote 21-22 dukkede genstande op af præcist samme type som vi ser her (markeret med stjerne på kortet, og navngivet "Langsø"). På Den gamle gravning var der dog tale om en strandplads hvor der de fleste steder var relativt få genstande i de fundførende lag og disse var endvidere sammenblandet med materiale fra bondestenalderen.
I den tid stenalderfolkene har siddet her, har jægerne udbedret deres jagtredskaber. De har sikkert omfattet ålelystrer og lignende fiskeredskaber, men det er en redskabstype der ikke vil være bevaret på dette sted, hvor man har siddet på rent søsand.
I stedet er det kun flintgenstande der er bevaret i form af mikroflækker, som er betegnelsen for 4-8 mm brede og 3-4 cm lange smalle flintafslag og kærneøkser, som kan have været brugt til jagt på vildt, men sandsynligvis primært har været brugt til træfældning til bygninger og brændsel. Mikroflækkerne produceres der mikrolitter af og de anvendes til pilespidser. Jagt på småvildt har således sandsynligvis indgået i dagligdagen på stedet! Der er desuden en lille chance for at vi kan finde spor efter deres beboelse i form af små runde eller ovale hyttegrundrids. Hytterne efterlader sig desværre ikke meget spor, eftersom hytterne normalt har været konstruerede af grene. Sporene kan således være lige så svage som sporene efter et telt i dag!
Til højre ses et lille udvalg af de flintgenstande vi indtil videre har indsamlet og der skal nok dukke meget mere op!
I øverste række er det to mikroflækker, to stykker hvidbrændt flint og i højre side to mikroflækkeblokke.
Nederst til venstre en kærneøkse, som så er det mest moderne indslag i materialet, som nok snarere skal dateres til kongemosetid eller ertebølletid.
Abonnér på nyhedsbrevet
Vi udsender nyheder og indbydelser til udstillinger 6-12 gange årligt. Vælg én eller flere afdelinger.
Afmelding sker i bunden af nyhedsbrevet.
Følg os her: