I foråret 2015 blev et større område ved Blæsbjerg i Gødvad undersøgt forud for byggemodning. På Blæsbjerggravningerne fandt museets arkæologer middelalderlig og efterreformatoriske gårdsanlæg. I alt var der dele af 11 gårdsanlæg eller huse, hvor de ældste dateres til omkring 1250 e.Kr. og det yngste var fra første halvdel af 1800tallet. Gårdene er dateret af en ekspert i historisk keramik ud fra keramik fundet i stolpehullerne samt enkelte omkringliggende anlæg. Gårdsanlæggene fra 1800tallet (markeret med blåt) lå nærmest den tidligere bygade i Gødvad. Lidt oppe ad bakken lå gårdene dateret til 13-1400tallet (markeret med rødt), mens gårdsanlæggene dateret til omkring 1250 (markeret med grønt) lå oppe mod bakketoppen. Selvom man mange steder var gået væk fra jordgravede stolper allerede i 1700tallet er der spor efter netop jordgravede stolpesatte huse ved 10 af de 11 gårdsanlæg eller huse.

I forbindelse med gårdsanlæggene og husene fremkom også to jernhytter, hvor der i begge har foregået smedning. Jernhytte I lå på en nordvendt skråning og har været en ret simpel konstruktion på ca. 3x9 meter. Udefra har der været åbent mod nord med kun en enkelt støttestolpe midt for langsiden til at hjælpe med at bære tagets vægt. Siderne og bagvæggen har været sat med jordgravede stolper muligvis beklædt med vidjeflet og lerkligning eller med brædder.

Taget har sandsynligvis haft en hældning mod bagvæggen, for at holde vandet fra at fosse ned ved åbningen når det regner. Grunden til at der er åbnet op mod nord er, at det har givet smeden de bedste betingelser for at kunne se på det opvarmede jerns farve, hvor varmt det var i forhold til smedeprocessen. Når man har stået inde i smedjen har selve essen været i den østlige halvdel af hytten. Hytten har været i brug gennem en længere periode, for der blev fundet stenfundamenter til to esser i denne del af jernhytten. Det er mere diffust hvad der er foregået i den vestlige del af hytten. Der er et par lave gruber med fyld fra jernhytten, men de fortæller desværre ikke meget om hvad der har foregået her.

Jernhytte II lå på samme nordvendte skråning, blot hørere oppe på et lille plateau. Denne hytte var halv længde af jernhytte I, men med samme åbne nordside med en enkelt støttestolpe centralt i den nordvendte åbning. Siderne af hytten har været sat med jordgravede stolper mens den sydvendte bagvæg har været sat med sten. Hvordan jernhytte II har været indrettet ved vi ikke. Området har tidligere været dybdepløjet, så anlæggene var meget nedslidte og sandsynligvis kun bevaret pga. den stensatte væg. Grunden til at vi alligevel ved at en smed har holdt til i jernhytten er fordi, vi blandt stenene i sydvæggen fandt store mængder slagger, små uanseelige svejsedråber og hammerskæl fra smedning. Svejsedråber er små dråber jernoxid ofte blandet med det sand, der påføres under svejseprocessen og springer af når emnet hammersvejses (se billedet øverst i artiklen). Hammerskæl er små flager som springer af den genstand man smeder under selve smedningen.

I det efterfølgende arbejde med jordprøver taget på Blæsbjergudgravningerne har arkæologerne fundet mindre rester af slagger og endda svejsedråber i jordprøver fra et af husene i gårdsanlægget lidt syd for Jernhytte II. Hvordan resterne efter smedning er endt her kan vi indtil videre kun gisne om. Er det smeden der har haft lidt skidt med hjem i tøjet? Eller har gårdejeren lige rettet på f.eks. en kniv ved bålet en aften? Vi håber at komme nærmere et svar når materialet er blevet analyseret.

Der kan læses mere om jernproduktionen og jernhytterne i Museums Silkeborgs ansvarsområde i Museum Silkeborgs årsskrift 2015.